Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer er blevet enige om gennemførelse af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar 1999, som ændret ved lov nr. 1102 af 29. december 1999, i § 10 i finsk medborgerskapslag (nr. 401) af 28. juni 1968, som delvist ændret ved lov af 10. august 1984 (584/1984) og lov af 3. februar 1995 (155/1995), i § 9 b i lov nr. 100 af 23. december 1952 om islandsk statsborgerret, som ændret ved lov nr. 49 af 11. maj 1982, lov nr. 62 af 12. juni 1998 og lov nr. 82 af 16. juni 1998, i § 10 i lov af 8. december 1950 om norsk riksborgarrett, som ændret ved lov af 20. december 1968, og i §§ 17-19 i lov af 1. marts 2001 (nr. 82) om svenskt medborgarskap.

Artikel 1

Ved anvendelse af § 3 i de danske, islandske og norske love om statsborgerret og af § 5 i den finske lov om statsborgerret ligestilles bopæl i et andet aftaleland med bopæl i den stat, hvis statsborgerret den erklærende ønsker at erhverve, dog kun i det omfang bopælstiden ligger 5 år forud for erklæringens afgivelse og forud for den erklærendes fyldte 16. år.

Artikel 2

Ved anvendelse af § 4 i de danske, islandske og norske love om statsborgerret og af § 6 i den finske lov om statsborgerret ligestilles bopæl indtil det fyldte 12. år i et andet aftaleland med bopæl i den stat, hvis statsborgerret den erklærende ønsker at erhverve.

Artikel 3

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, i de danske, islandske og norske love om statsborgerret, i § 8 b, stk. 1, i den finske lov om statsborgerret og i § 14, stk. 1, i den svenske lov om statsborgerret finder ikke anvendelse på den, som i sammenlagt mindst 7 år har haft bopæl i et andet aftaleland.

Artikel 4

Den, der har statsborgerret i et aftaleland, kan erhverve statsborgerret i et andet aftaleland ved over for den myndighed, denne stat bestemmer, at afgive skriftlig erklæring herom, såfremt den erklærende

1)   har erhvervet statsborgerretten i førstnævnte stat på anden måde end ved naturalisation,

2)   er fyldt 18 år,

3)   har haft bopæl i aftalelandet i de sidste 7 år og

4)   ikke i løbet af denne tid er dømt til frihedsstraf eller anden foranstaltning, som efter denne stats lovgivning i denne henseende er ligestillet med frihedsstraf.

Ved anvendelse af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, anses også den, der har erhvervet statsborgerret derved, at en af den pågældendes forældre er blevet naturaliseret, for at have erhvervet statsborgerretten ved naturalisation.

Ved anvendelse af bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan hver part fastsætte en kortere tidsfrist, dog ikke mindre end 5 år.

Artikel 5

En statsborger i et aftaleland, som tidligere har haft statsborgerret i et andet aftaleland, generhverver denne statsborgerret, når den pågældende efter at have taget bopæl i denne stat over for den myndighed, denne stat bestemmer, afgiver skriftlig erklæring herom.

Sådan erklæring kan dog kun afgives, såfremt den pågældende efter fortabelsen af den statsborgerret, som ønskes generhvervet, til stadighed har været i besiddelse af statsborgerret i et eller flere aftalelande.

Artikel 6

Erhverver en statsborger i et aftaleland i medfør af artiklerne 4 eller 5 statsborgerret i et andet aftaleland, erhverver også den pågældendes ugifte børn under 18 år samme statsborgerret under forudsætning af, at de betingelser, som er fastsat i statsborgerretslovgivningen i den pågældende stat, er opfyldt.

Enhver part kan i den forbindelse fastsætte, at bestemmelsen i artikel 7 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 7

Ved anvendelsen af bestemmelserne i artikel 4 og 5 kan en part bestemme, at erhvervelse af statsborgerskab efter disse bestemmelser skal være betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater.

Artikel 8

Hver part skal snarest underrette de øvrige parter om sådanne ændringer i dens statsborgerretslovgivning, som har betydning for denne aftale. Parterne skal snarest herefter i fællesskab overveje, hvorvidt sådanne ændringer skal foranledige ændringer i denne aftale.

Artikel 9

Denne aftale træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige parter har givet det danske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af aftalen. Det danske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttræden.

Samtidig ophæves den i København den 23. oktober 1998 undertegnede aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gennemførelse af visse bestemmelser om statsborgerret.

Artikel 10

En part kan opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til det danske udenrigsministerium, som underretter de øvrige parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.

En opsigelse gælder kun den part, som har afgivet den, og den får virkning seks måneder efter den dag, da det danske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen.

Artikel 11

Originaleksemplaret til denne aftale deponeres i det danske udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i København den 14. januar 2002 i ét eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

Underskrivelse af aftale

Dato: 14/01 2002

Sted: København