Præambel til aftalen den 6. februar 1931

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Republiken Finlands Præsident, Hans Majestæt Kongen af Norge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilke er kommet overens om at afslutte en Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har udnævnt til deres befuldmægtigede:

Hans majestæt Kongen af Danmark og Island:

Hr. Erik Julius Christian Scavenius, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm;

Republiken Finlands Præsident:

Republikens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm, Rafael Waldemar Erich;

Hans Majestæt Kongen af Norge:

Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm, Johan Herman Wollebæk;

Hans Majestæt Kongen af Sverige:

Sin Udenrigsminister hans Exellence Friherre Fredrik Ramel;

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende Artikler:

Præambel til aftalen den 26. marts 1953

Hans Majestæt Kongen af Danmark, Republiken Finlands Præsident, Republiken Islands Præsident, Hans Majestæt Kongen af Norge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, som har besluttet at indgå en overenskomst angående ændring af ordlyden af artiklerne 2, 7 og 9 i den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 6. februar 1931 afsluttede konvention indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, har udnævnt til deres befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Sin overordentlige og befuldmægtigede ambassadør i Stockholm, Knud Aage Monrad-Hansen;

Republiken Finlands Præsident:

Republikens overordentlige gesandt og befuldmægtigede minister i Stockholm, Georg Achates Gripenberg;

Republiken Islands Præsident:

Republikens overordentlige gesandt og befuldmægtigede minister i Stockholm, Helgi Páls[s]on Briem;

Hans Majestaet Kongen af Norge:

Sin overordentlige og befuldmægtigede ambassadør i Stockholm, Birger Bergersen;

Hans Majestæt Kongen af Sverige:

Sin udenrigsminister, Hans Excellence Bo Östen Undén;

Hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om, at nedennævnte artikler i ovennævnte konvention af 6. februar 1931 skal have følgende ændrede ordlyd:

Præambel til aftalen den 3. november 1969

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at artiklerne 1, 2 og 10 og den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål skal affattes således:

Præambel til aftalen den 20. november 1973

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at artiklerne 1, 9, 10 og 22 i den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål skal affattes således:

Præambel til aftalen den 6. februar 2001

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer er blevet enige om følgende:

Præambel til aftalen den 26. januar 2006

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer er blevet enige om følgende:

I. Ægteskab

Artikel 1

Søger en statsborger i en kontraherende stat prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller lysning hos en af de andre staters myndigheder, prøves hans ret til at indgå ægteskab efter loven i denne stat, såfremt en af parterne er bosat der, og ellers efter loven i den stat, hvor han har statsborgerret. Den sidstnævnte lov skal dog altid anvendes, når den pågældende anmoder derom. Skal retten til at indgå ægteskab prøves efter statsborgerlandets lov, kan vedkommende myndighed kræve, at retten godtgøres ved ægteskabsattest udstedt af statsborgerlandets myndigheder.

Kræves der ved prøvelse af ægteskabsbetingelserne i en kontraherende stat ikke samtykke fra forældrene eller værgen til ægteskabet efter denne stats lov, skal prøvelsen for en part, der er bosat i en anden af de kontraherende stater, ske under iagttagelse af, hvad loven i den pågældende stat bestemmer om krav om et sådant samtykke.

Om prøvelsen og lysningen gælder i øvrigt loven i den stat, som vedkommende myndighed tilhører.

2 Ny ordlyd 1969
3 Ny ordlyd 1973

Artikel 2

Har prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller lysning fundet sted hos en kontraherende stats myndighed, kan vielse, så længe prøvelsen eller lysningen er gyldig, foretages af en anden kontraherende stats myndighed uden fornyet prøvelse eller lysning. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i en kontraherende stat.

Om vielsen gælder i øvrigt loven i den stat, som vielsesmyndigheden tilhører.

1 Ny ordlyd 1953
2 Ny ordlyd 1969

Artikel 3

Formueforholdet mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, bedømmes efter loven i den af staterne, hvor ægtefællerne bosatte sig ved ægteskabets indgåelse.

Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden kontraherende stat og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig i denne stat.

6 Ny ordlyd 2006

Artikel 3 a

Ægtefæller, som er omfattet af artikel 3, kan aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem er bosat eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deres formueforhold. En sådan lovvalgsaftale kan også indgås før ægteskabet.

Hvis den ene ægtefælle eller begge ægtefæller under ægteskabet har bosat sig i en anden kontraherende stat, kan ægtefællerne også aftale, at loven i den kontraherende stat, hvor de begge senest var bosat samtidig, skal anvendes.

7 Ny ordlyd 2006

Artikel 3 b

En ægtefælles beføjelse til at råde over fast ejendom, det som kan ligestilles hermed, eller over bolig skal altid bedømmes efter loven i den kontraherende stat, hvor den ligger.

7 Ny ordlyd 2006

Artikel 3 c

En ændring af hvilket lands lov, som finder anvendelse på ægtefællernes formueforhold, er uden betydning for retsvirkningerne af retshandler indgået før ændringen.

Gyldigheden af bestemmelserne i en ægtepagt bedømmes efter loven i den kontraherende stat, som skal anvendes på ægtefællernes formueforhold, når spørgsmålet bliver aktuelt.

7 Ny ordlyd 2006

Artikel 4

En lovvalgsaftale eller en ægtepagt mellem ægtefæller, som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldig med hensyn til formen i hver og en af de kontraherende stater, hvis den, da den blev indgået, opfyldte formkravene i

1) den lov, som efter artikel 3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes formueforhold, eller

2) loven i en kontraherende stat, hvor begge ægtefæller eller en af dem var statsborgere.

Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgsaftaler, bedømmes gyldigheden af en sådan aftale efter formkravene for ægtepagter.

Enhver af staterne kan over for tredjemand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller en ægtepagt betinget af, at aftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse med den der gældende lov.

6 Ny ordlyd 2006

Artikel 4 a

Hvis ægtefæller, der er omfattet af artikel 3, senere har bosat sig i en stat, som ikke er kontraherende, finder konventionens bestemmelser om ægtefællernes formueforhold ikke anvendelse.

7 Ny ordlyd 2006

Artikel 5

Begæring om bosondring mellem sådanne ægtefæller, som omhandles i artikel 4, afgøres i den stat, hvor begge ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige stater, afgøres begæringen i den stat, hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er rettet, har bopæl eller hvis han er bosat i Finland, i den stat, hvis lov efter artikel 3 er bestemmende for ægtefællernes formueforhold.

7 Ny ordlyd 2006

Artikel 6

Artiklerne 3-5 angår ikke ægteskaber, hvis retsvirkninger efter loven i nogen af de pågældende stater skal bedømmes efter den ældre ægteskabslovgivning.

Artikel 7

Spørgsmål om separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sædvanligt opholdssted i de kontraherende stater, afgøres i den stat, hvor

1) ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted,

2) ægtefællerne senest samtidig har haft deres sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sig dér,

3) ægtefællerne er statsborgere,

4) sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted,

5) en af ægtefællerne, i tilfælde af fælles begæring, har sit sædvanlige opholdssted,

6) sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst et år umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen, eller

7) sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst seks måneder umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen og er statsborger i den pågældende stat.

Myndighederne i en kontraherende stat, hvor der er truffet afgørelse om separation, er kompetente til at meddele skilsmisse på grundlag af en sådan separation.

1 Ny ordlyd 1953
4 Ny ordlyd 2001

Artikel 8

I forbindelse med et spørgsmål om separation eller skilsmisse kan samme eller anden myndighed også behandle spørgsmål om midlertidig ophævelse af samlivet og deling af formuen. Der kan endvidere træffes afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, såfremt

1) barnet er ægtefællernes fælles barn, og

2) barnet har sit sædvanlige opholdssted i den stat, hvor spørgsmålet om separation eller skilsmisse tages under behandling.

Har barnet ikke sit sædvanlige opholdssted i den stat, hvor spørgsmålet om separation eller skilsmisse tages under behandling, kan der i denne stat alligevel træffes afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl samt samvær, såfremt

1) barnet har sit sædvanlige opholdssted i en kontraherende stat,

2) barnet er ægtefællernes fælles barn, og mindst en af ægtefællerne har forældremyndigheden over barnet,

3) ægtefællerne har accepteret, at spørgsmålet afgøres i denne stat, og

4) det er bedst for barnet, at spørgsmålet behandles i denne stat.

I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal kompetencen efter stk. 1 og 2 udøves i overensstemmelse med Haag-konventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, særlig dennes artikel 3 og 16.

4 Ny ordlyd 2001

Artikel 8 a

Indbringes et spørgsmål efter artikel 7 eller 8 mellem de samme parter for kompetente myndigheder i forskellige kontraherende stater, skal den myndighed, ved hvilken sagen er blevet anlagt senere, på embeds vegne afvise sagen til fordel for den første myndighed.

Sager om henholdsvis separation og skilsmisse anses for at angå samme spørgsmål ved anvendelsen af stk. 1.

5 Ny artikel 2001

Artikel 9

Ved de i artiklerne 7 og 8 nævnte afgørelser anvendes i hver kontraherende stat den dér gældende lov. Afgørelse om deling af formuen træffes dog altid efter den lov, som ifølge artikel 3 er bestemmende for ægtefællernes formueforhold.

Separation, som er meddelt i en af staterne, giver i de andre stater samme ret til skilsmisse som en dér meddelt separation.

I en kontraherende stat, hvor der ikke findes regler om separation, men hvor skilsmisse i visse tilfælde er betinget af en forudgående betænkningstid, har ægtefæller, der er blevet separeret i en anden kontraherende stat, og som derefter har levet adskilt i et tidsrum, der svarer til betænkningstiden, og ikke har genoptaget samlivet, ret til at blive skilt uden forudgående betænkningstid.

1 Ny ordlyd 1953
3 Ny ordlyd 1973
4 Ny ordlyd 2001

Artikel 10

Er der opnået separation mellem ægtefæller, på hvis formueforhold loven i en kontraherende stat, hvor der ikke findes regler om separation, skal anvendes, skal formue, som en ægtefælle erhverver efter separationen, være hans særeje, og gældsansvaret beregnes efter forholdene ved separationen. Iøvrigt finder bestemmelserne i den pågældende stat om bodeling efter skilsmisse tilsvarende anvendelse.

Dør en ægtefælle efter opnået separation, der fortsat består, skal separationen sidestilles med en skilsmisse for så vidt angår den efterlevende ægtefælles ret til arv efter afdøde efter loven eller testamente, når loven i en kontraherende stat, hvor der ikke findes regler om separation, skal anvendes.

2 Ny ordlyd 1969
3 Ny ordlyd 1973

II. Adoption

Artikel 11

Vil en statsborger i en af de kontraherende stater, som er bosat i en af disse, adoptere en person, der har statsborgerret i en af staterne, skal tilladelsen søges i den stat, hvor adoptanten er bosat.

Artikel 12

Ved afgørelsen af ansøgningen anvendes i hver stat den der gældende lov. Er den, som skal adopteres, under 18 år, og er han bosat i den stat, hvor han har statsborgerret, må ansøgning dog ikke bevilges i en anden stat, forinden vedkommende børnetilsynsmyndighed i statsborgerlandet har haft adgang til at ytre sig.

Artikel 13

Spørgsmål om ophævelse af adoptivforhold, som består mellem statsborgere i de kontraherende stater, og som er stiftet i en af disse, afgøres i den stat, hvor adoptanten er bosat, eller hvis han ikke har bopæl i nogen af de kontraherende stater, i den stat, hvor adoptivbarnet er bosat.

Ved afgørelsen anvendes i hver stat den der gældende lov.

III. Værgemål

Artikel 14

Værgemål for mindreårig statsborger i en af de kontraherende stater, som er bosat i en af de andre, hører under myndighederne i sidstnævnte stat, medmindre værgemål allerede udøves i en af de andre stater ved født eller beskikket værge.

Det samme gælder om umyndiggørelse og værgemål for en umyndiggjort.

Artikel 15

Midlertidig værge kan beskikkes, og andre midlertidige foranstaltninger kan træffes i enhver af staterne.

Artikel 16

De afgørelser, som omhandles i artiklerne 14 og 15, træffes i hver stat efter der gældende lov.

Artikel 17

Om umyndighedens virkninger i formueretlig henseende og om værgens beføjelser gælder loven i den stat, hvor værgemålet udøves.

Denne bestemmelse gælder ikke evnen til at indgå veksel- eller checkforpligtelser.

Artikel 18

Et værgemål kan efter forhandling mellem vedkommende ministerier overføres til en af de andre stater, såfremt den umyndige har bosat sig der, eller det af andre grunde findes hensigtsmæssigt.

Artikel 19

Spørgsmål om ophævelse af umyndiggørelse, som er besluttet i en af de kontraherende stater, skal, hvis den umyndiggjorte er statsborger i en af disse, afgøres i den stat, hvor værgemålet udøves.

Ved afgørelsen anvendes i hver stat den der gældende lov.

Artikel 20

Bliver en statsborger i en af de kontraherende stater umyndiggjort i en af de andre, eller bliver umyndiggørelsen ophævet, skal der uden ophold sendes meddelelse til vedkommende ministerium i den stat, hvor han har statsborgerret.

Artikel 21

Bestemmelserne i artiklerne 17, 19 og 20 finder tilsvarende anvendelse, når en statsborger i en af de kontraherende stater, der er bosat i Danmark og ikke allerede er umyndiggjort i en af staterne, sættes under lavværgemål i Danmark.

Dette værgemål er ikke til hinder for umyndiggørelse i en af de andre stater, hvor vedkommende bosætter sig.

IV. Almindelige bestemmelser

Artikel 22

Administrative og retskraftige judicielle afgørelser, som i en af de kontraherende stater er truffet i overensstemmelse med artiklerne 5, 7, 8, 11, 13, 14, 15, 19 eller 21, skal have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæstelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompetence. Det samme gælder retskraftige judicielle afgørelser, der er udfærdiget i en af staterne, og som vedrører ugyldighed eller omstødelse af et ægteskab mellem statsborgere i en kontraherende stat.

3 Ny ordlyd 1973
4 Ny ordlyd 2001

Slutbestemmelser til aftalen den 6. februar 1931

Artikel 23

Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne udveksles i Stockholm, saasnart ske kan.

Konventionen træder i Kraft den 1. Januar eller den 1, Juli, som følger efter Udvekslingen af Ratifikationerne.

Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen med en Frist af 6 Maaneder til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli.

Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Stockholm, i et Eksemplar paa hvert af følgende Sprog: Dansk, Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk og for det svenske Sprogs Vedkommende i to Tekster, en for Finland og en for Sverige, den 6. Februar 1931.

Slutprotokol

I Forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal har de befuldmægtigede for de kontraherende Stater afgivet følgende Erklæring:

Der bestaar Enighed mellem de kontraherende Stater om:

1) at Konventionen ikke paalægger nogen af de kontraherende Staters Myndigheder Pligt til at vie Personer, som ifølge ufravigelig Bestemmelse i den paagældende Stats Lovgivning paa Grund af Slægtskab eller Svogerskab er udelukket fra at indgaa Ægteskab;

2) at den, som ikke er fyldt 21 Aar, men har opnaaet Myndighed efter finsk Lov ved Indgaaelse af Ægteskab eller efter islandsk Lov ved Separation eller Opløsning af Ægteskab, ikke skal anses for umyndig paa Grund af Alder, selvom han tager Bopæl i en anden af de kontraherende Stater end henholdsvis Finland og Island.

Stockholm, den 6. Februar 1931.

Slutbestemmelser til aftalen den 26. marts 1953

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i det svenske udenrigsministeriums arkiv, så snart ske kan.

Overenskomsten træder i kraft på den første dag i den kalendermåned, som følger nest efter, at ratifikationsinstrumenterne er blevet deponeret. Den udgør en integrerende del af konventionen af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål og kan derfor ikke opsiges særskilt.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende overenskomst og forsynet den med deres segl.

UDFÆRDIGET i Stockholm, i et eksemplar på hvert af følgende sprog:

dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, og for det svenske sprogs vedkommende i to tekster, en for Sverige og en for Finland, den 26. marts 1953.

Slutbestemmelser til aftalen den 3. november 1969

Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsdokumenterne deponeres i det svenske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, efter at samtlige kontraherende stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

Det danske justitsministerium kan efter forhandling med de øvrige kontraherende staters justitsministeriet bestemme, at konventionen af 6. februar 1931 med senere ændringer skal gælde for Grønland. For konventionens anvendelse for Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter iagttagelse af samme fremgangsmåde fastsætte sådanne afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 3. november 1969, i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, for så vidt angår svensk i to tekster, en fra Finland og en fra Sverige.

Slutbestemmelser til aftalen den 20. november 1973

De kontraherende stater kan tiltræde denne overenskomst ved

a) at undertegne uden forbehold for ratifikation eller

b) at undertegne med forbehold for ratifikation sammen med efterfølgende ratifikation.

Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det svenske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, efter at samtlige stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

For konventionens anvendelse på Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter forhandling med de øvrige kontraherende staters justitsministerier fastsætte sådanne afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 20. november 1973 i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, svensk, finsk, islandsk og norsk, for så vidt angår svensk i to tekster, en fra Sverige og en fra Finland.

Slutbestemmelser til aftalen den 6. februar 2001

Artikel II

For overenskomstens anvendelse på Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter forhandlinger med de øvrige kontraherende staters justitsministerier fastsætte sådanne undtagelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Artikel III

De kontraherende stater kan tiltræde denne overenskomst ved

a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation eller

b) undertegnelse med forbehold om ratifikation kombineret med efterfølgende ratifikation.

Ratifikationsdokumenterne deponeres i det svenske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, der begynder to måneder efter, at alle de kontraherende stater har tiltrådt overenskomsten. Det svenske udenrigsministerium underretter de kontraherende stater om deponeringen af ratifikationsdokumenterne og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.

Artikel IV

Indtil overenskomsten træder i kraft, kan hver kontraherende stat i forbindelse med sin tiltrædelse eller på et senere tidspunkt afgive erklæring om, at overenskomsten skal gælde i statens indbyrdes forhold med de øvrige kontraherende stater, der har afgivet en sådan erklæring. Erklæringen træder i kraft fjorten dage efter, at den er blevet deponeret i det svenske udenrigsministerium.

Artikel V

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det svenske udenrigsministerium, som tilstiller hver af de kontraherende stater en bekræftet afskrift.

Til bekræftelse herpå har de undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 6. februar 2001 i ét eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, og hvad det svenske sprog angår i to tekster: én for Finland og én for Sverige, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

Slutbestemmelser til aftalen den 26. januar 2006

Artikel II

Bestemmelserne i denne overenskomst finder ikke anvendelse, hvis ægteskabet er ophørt, eller ægtefællerne er bevilget separation, inden overenskomsten træder i kraft.

Artikel III

Overenskomsten finder ikke anvendelse på Færøerne og i Grønland, men kan efter forhandling mellem det danske familie- og forbrugerministerium og justitsministerierne i de øvrige kontraherende stater sættes i kraft der med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Artikel IV

De kontraherende stater kan tiltræde denne overenskomst ved

a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation eller godkendelse eller

b) undertegnelse med forbehold om ratifikation eller godkendelse kombineret med efterfølgende ratifikation eller godkendelse.

Ratifikationsdokumenterne deponeres i det svenske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, der begynder to måneder efter, at alle de kontraherende stater har tiltrådt overenskomsten. Det svenske udenrigsministerium underretter de kontraherende stater om deponeringen af ratifikationsdokumenterne og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.

Artikel V

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det svenske udenrigsministerium, som tilstiller hver af de kontraherende stater en bekræftet afskrift.

Underskrivelse af aftale

Dato: 06/02 1931

Sted: Stockholm