Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som bemærker at den nordiske konvention af 15. juni 1992 om social sikring alene angår sikringsydelser til forskel fra den tidligere nordiske konvention om social tryghed som også omfattede social bistand, som finder at der, udover retten til sociale fordele som følger af aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, fortsat er behov for særlige nordiske regler om social bistand og sociale tjenester, som finder at retten til at anvende sit eget sprog i et andet nordisk land, som gælder i henhold til den nordiske sprogkonvention af 17. juni 1981, bør udvides i visse henseender inden for det sociale og sundhedsmæssige område, er blevet enige om at indgå en nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester som affattes således:

Afsnit I - Almindelige bestemmelser

Artikel 1 - Definitioner

I denne konvention betyder udtrykket »nordisk land« ethvert af de kontraherende lande, »nordisk statsborger« statsborger i et nordisk land, »vedkommende myndighed« i Danmark Socialministeren, i Finland Social- og Sundhedsministeriet, i Island Socialministeriet, i Norge Sosial- og, Helsedepartementet, i Sverige Regeringen (Socialdepartementet) eller den myndighed som de nævnte myndigheder udpeger dertil, »organ« central, regional eller lokal myndighed eller institution som stiller en ydelse til rådighed.

Artikel 2 - Anvendelsesområde

Konventionen finder anvendelse på al lovgivning i de nordiske lande der til enhver tid gælder for følgende sociale ordninger: a) social bistand og sociale tjenester, b) andre sociale ydelser der ikke omfattes af reglerne i den nordiske konvention af 15. juni 1992 om social sikring.

Artiklerne 5 og 9 finder tillige anvendelse på lovgivningen om sundhedsvæsenet.

Ved godkendelse af denne konvention afleverer hvert nordisk land en fortegnelse over den gældende lovgivning der er omfattet af konventionen. Derefter giver hvert land én gang om året inden udgangen af februar måned det danske udenrigsministerium meddelelse om de ændringer i fortegnelsen som skyldes lovgivning der er gennemført i det foregående kalenderår.

Artikel 3 - Personkreds

Hvis ikke andet er anført i de enkelte artikler finder konventionen anvendelse på

nordiske statsborgere, b) andre personer som har lovlig bopæl i et nordisk land.

Artikel 4 - Ligestilling af nordiske statsborgere

Ved anvendelsen af den lovgivning i et nordisk land, som konventionen omfatter, ligestilles statsborgere i et andet nordisk land, der har lovligt midlertidigt ophold eller lovlig bopæl i landet, med landets egne statsborgere.

Afsnit II - Særlige bestemmelser

Artikel 5 - Anvendelse af nordiske sprog

1. En statsborger i et nordisk land har ved skriftlig henvendelse til en myndighed i et andet nordisk land i enkeltsager om adgangen til social bistand eller sociale tjenester ret til at anvende dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk. I sådanne sager skal myndigheden sørge for at vedkommende, hvis der er behov herfor, får den fornødne tolke- og oversættelseshjælp i disse sprog.

2. I de tilfælde hvor sproget er af stor betydning for at formålet med social bistand og sociale tjenester skal kunne opnås skal organet, så vidt muligt, anvende et sprog som vedkommende forstår.

3. Bestemmelserne i første og andet stykke gælder tillige for sundhedstjenester og sygebehandling.

4. 1 øvrigt gælder bestemmelserne i den nordiske sprogkonvention af 17. juni 1981.

Artikel 6 - Social bistand og sociale tjenester under midlertidigt ophold i et andet nordisk land

En person, som er omfattet af konventionen, og som under lovligt midlertidigt ophold i et nordisk land får et umiddelbart behov for social bistand og sociale tjenester, skal fra opholdslandet modtage en sådan bistand efter landets lovgivning, som behovet for hjælp tilsiger.

Artikel 7 - Beskyttelse imod hjemsendelse

En nordisk statsborger kan ikke hjemsendes på grund af vedkommendes behov for social bistand såfremt hans familieforhold, tilknytning til bopælslandet eller omstændighederne i øvrigt taler for at han bør forblive dér, og i alle tilfælde ikke såfremt han i de sidste 3 år har haft lovlig bopæl i landet

Artikel 8 - Samarbejde om rejse til et andet nordisk land

Når der for en myndighed i et nordisk land opstår spørgsmål om at en person, der omfattes af konventionen, skal modtages i et andet nordisk land påhviler det denne myndighed, når der er behov herfor, i nødvendigt omfang at tilrettelægge rejsen i samarbejde med det ansvarlige organ i det andet nordiske land.

Artikel 9 - Flytning til et andet nordisk land af personer med behov for behandling eller pleje af længere varighed

l. Når en person, der omfattes af konventionen, med behov for behandling eller pleje af længere varighed har ønske om at flytte fra et nordisk land til et andet nordisk land hvortil, den pågældende har en særlig tilknytning, skal de ansvarlige myndigheder i de to lande søge at medvirke til en sådan flytning såfremt denne vil forbedre den pågældendes livssituation.

2. De ansvarlige myndigheder i fra- og tilflytningslandene kan som led i aftalen om flytningen træffe beslutning om fordeling af udgifterne til behandling eller pleje mellem myndighederne i de to lande.

3. 1 den udstrækning en aftale, som er nævnt i andet stykke, omfatter en fordeling af udgifter til ydelser ved sygdom skal en sådan aftale anses for en aftale i henhold til artikel 23, første stykke, i den nordiske konvention af 15. juni 1992 om social sikring.

Artikel 10 - Befordringsordninger

Kommunerne i grænseområderne mellem de nordiske lande skal samarbejde for gennem deres befordringsordninger at muliggøre handikappede og ældre personers rejser til en nabokommune i det andet land på samme måde som til en nabokommune inden for landets egne grænser.

Artikel 11 - Bidragsforskud til børn

l. En person, der omfattes af konventionen, og som flytter fra et nordisk land til et andet nordisk land, har ret til bidragsforskud i det sidstnævnte land under samme forudsætninger som dette lands egne statsborgere fra det tidspunkt vedkommende tager bopæl i landet.

2. Et dokument om ret til underholdsbidrag til børn, som er udstedt i et nordisk land, skal anses som gyldigt grundlag for bidragsforskud også i et andet nordisk land. Består dokumentet ikke i en beslutning fra en domstol eller en anden offentlig myndighed, skal dokumentet være forsynet med attestation for at det, i det land hvor det er udstedt, kan danne grundlag for inddrivelse hos den bidragsskyldige.

3. Bidragsforskud kan nedsættes i den udstrækning bidragsforskud er udbetalt fra et andet nordiske land for samme tidsrum.

Afsnit III - Øvrige bestemmelser

Artikel 12 - Bestemmelser om gennemførelsen

Vedkommende myndigheder skal sammen fastsætte de bestemmelser der er nødvendige for at sikre en ensartet nordisk anvendelse af denne konvention.

Artikel 13 - Samarbejde mellem myndigheder og organer

l. Myndigheder og organer skal i fornøden udstrækning bistå hinanden ved gennemførelsen af denne konvention herunder ved ydelse af sociale tjenester i grænseområder mellem de nordiske lande. I hvert nordisk land skal der findes et forbindelsesorgan som udpeges af vedkommende myndighed.

2. Ved samarbejde i sager, som angår børn, skal der vises særlig opmærksomhed over for barnets behov, barnets muligheder for kontakt med de personer der er af særlig betydning for barnet, og barnets egne ønsker.

Artikel 14 - Ikrafttrædelse

l. Konventionen træder i kraft den første dag i den måned som ligger to fulde kalendermåneder efter den dag da samtlige parter har givet det danske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af konventionen.

2. For Færøernes, Grønlands og Ålands vedkommende træder konventionen først i kraft den første dag i den måned som ligger to fulde kalendermåneder efter den dag da Danmarks henholdsvis Finlands regering har meddelt det danske udenrigsministerium at Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre henholdsvis Ålands Lagting har meddelt at konventionen skal have gyldighed for Færøerne og Grønland henholdsvis Åland.

3. Det danske udenrigsministerium underretter de øvrige parter og Nordisk Ministerråds Sekretariat om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for konventionens ikrafttrædelse.

Artikel 15 - Opsigelse

1. En part kan opsige konventionen ved skrift- lig meddelelse herom til det danske udenrigsministerium som underretter de øvrige parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold. Aftalen trådte i medfør af artikel 14 i kraft den 1. oktober 1996.

2. En opsigelse gælder kun den part som har afgivet den, og den får virkning seks måneder efter den dag da det danske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen.

Artikel 16 - Ophævelse af bestemmelse i sikringskonventionen

Når denne konvention træder i kraft ophæves sidste punktum i artikel 30 i den nordiske konvention af 15. juni 1992 om social sikring.

Artikel 17 - Deponering af originalteksten

Originalteksten til denne konvention deponeres i det danske udenrigsministerium der tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter heraf. Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i Arendal, den 14. juni 1994, i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk hvilke tekster alle har samme gyldighed.

Underskrivelse af aftale

Dato: 14/06 1994

Sted: Arendal, Norge