Nordisk sundhedsberedskabsaftale
Nordisk Sundhedsberedskabsaftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige af 12. juni 2002.
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
som er overbeviste om nødvendigheden af samarbejde mellem sundhedsmyndighederne i de kontraherende stater med det formål at øge de nordiske landes samlede evne til at håndtere kriser og katastrofer, herunder naturkatastrofer og hændelser (ulykker og terrorhandlinger) med bl.a. radioaktiv stråling, biologisk og kemisk agens,
som ønsker at muliggøre effektiv assistance, såfremt en krise eller katastrofe rammer et nordisk land, og assistance ikke er omfattet af andre nordiske, multilaterale og bilaterale overenskomster, herunder ” Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde over statsgrænserne for at forhindre eller begrænse skader på mennesker eller ejendom eller i miljøet i tilfælde af ulykker” af 20. januar 1989 (Nordisk Redningsoverenskomst),
som ønsker en aftale, der kan være en ramme for samarbejde om konkrete beredskabsforberedelser,
som yderligere ønsker at forbedre samarbejdet på området,
er blevet enige om at indgå en nordisk sundhedsberedskabsaftale med den ordlyd, som følger nedenfor:
Artikel 1
Definitioner
I denne aftale betyder udtrykkene
a) "nordisk land"
hver af de kontraherende stater, samt hjemmestyreområderne Færøerne, Grønland og Åland, i det omfang det pågældende hjemmestyreområde har givet sit samtykke til deltagelse i samarbejdet;
b) "kompetent myndighed"
i Danmark:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
i Finland:
Social- och hälsovårdsministeriet
i Island:
Helsedepartementet
i Norge:
Helsedepartementet
i Sverige:
Regeringen (Socialdepartementet), eller den virksomhed departementet har delegeret denne myndighed til.
Artikel 2
Formål
Denne aftale skal skabe grundlag for et samarbejde mellem de nordiske lande om at forberede og udvikle sundhedsberedskabet i forhold til at håndtere kriser og katastrofer, herunder naturkatastrofer og hændelser (ulykker og terrorhandlinger) med bl.a. radioaktiv stråling, biologisk og kemisk agens.
Artikel 3
Anvendelsesområde
Denne aftale gælder samarbejde mellem de kompetente myndigheder på sundheds- (og social-) området. Samarbejdet omfatter:
a. forberedelser af beredskabstiltag, og
b. assistance i tilfælde af, at en kontraherende stat rammes af en krise eller katastrofe.
Denne aftale er et tillæg til og skal derfor ikke gælde i tilfælde, hvor behov for assistance omfattes af Nordisk Redningsoverenskomst af 20. januar 1989.
Fordelingen af administrative og økonomiske konsekvenser ved samarbejde om beredskabstiltag, som nævnt i stk. 1, litra a i denne artikel, aftales i det enkelte tilfælde.
I situationer nævnt i stk. 1, litra b i denne artikel anvendes bestemmelserne i Nordisk Redningsoverenskomst om økonomiske forhold så vidt muligt.
Denne aftale skal ikke være til hinder for, at de nordiske lande opfylder deres folkeretslige forpligtelser eller deltager i internationalt samarbejde.
Inden for rammerne af denne aftale kan de kompetente myndigheder indgå aftaler på enkeltområder.
Artikel 4
Landenes forpligtelser
De nordiske lande forpligter sig til:
1) efter anmodning at yde hinanden assistance, i det omfang de har mulighed for det efter bestemmelserne i denne aftale,
2) at informere hinanden så hurtigt som muligt om tiltag, de planlægger at iværksætte, eller iværksætter, som får eller antages at få betydning for de øvrige nordiske lande,
3) at fremme samarbejde ifølge denne aftale i nationale love, forskrifter og andre retsregler og fjerne hindringer for dette samarbejde, så vidt det er muligt,
4) at fremme erfaringsudveksling og samarbejde om kompetenceudvikling,
5) at arbejde for udvikling af samarbejdet på dette område,
6) at holde hinanden orienteret om relevante ændringer i landenes beredskabsordninger, herunder lovændringer.
Artikel 5
Gennemførelse af aftalen
Sundhedsministrene i de kontraherende stater mødes jævnligt for at diskutere problemstillinger inden for aftalens virkeområde. Det land, som har formandskabet i Nordisk Ministerråd, har ansvaret for, at dette sker.
For den praktiske gennemførelse af denne aftale forudsættes, at de kompetente myndigheder står i direkte kontakt med hinanden.
De kompetente myndigheder skal i fællesskab evaluere udviklingen og gennemførelsen af denne aftale hvert år. Dette bør så vidt muligt ske i forbindelse med eksisterende fora og mødeaktiviteter.
Artikel 6
Ikrafttrædelse
Aftalen træder i kraft tredive dage efter den dag, alle de kontraherende stater skriftligt har underrettet det norske udenrigsministerium om, at de har godkendt aftalen.
Det norske udenrigsministerium underretter de øvrige aftaleparter og Nordisk Ministerråd skriftligt om tidspunktet for modtagelse af sådanne meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse.
Artikel 7
Opsigelse
En aftalepart kan opsige aftalen ved skriftlig meddelelse herom til det norske udenrigsministerium, som underretter de øvrige aftaleparter om tidspunktet for modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at meddelelsen blev modtaget.
Artikel 8
Aftalens deponering
Originaleksemplaret til denne aftale deponeres i det norske udenrigsministerium, som tilsender de øvrige aftaleparter bekræftede kopier heraf.
Underskrivere
Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige
Underskrivelse af aftale
Dato: 12/06 2002
Sted: Svolvær, Norge
Træder i kraft
12/06 2002
