(Præambel til overenskomsten den 3. september 1996)

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, nedenfor kaldet parterne, som i henhold til artikel 3, litra e og g, i aftale af 15. marts 1971 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om kulturelt samarbejde vil

- øge mulighederne for, at studerende og andre hjemmehørende i et nordisk land kan uddanne sig og aflægge eksaminer ved de øvrige nordiske landes uddannelsesinstitutioner,

- etablere gensidig anerkendelse af eksaminer, deleksaminer og andre præstationsbeskrivelser, som lægger vægt på Nordisk Ministerråds beslutning af 12. juni 1975 om nordisk tentamensgyldighed,

som henviser til Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram af 27. marts 1991 for højere uddannelse i Norden,

som den 4. marts 1992 har indgået en overenskomst om nordisk uddannelsesfælleskab på det gymnasiale niveau,

som er enige om yderligere at uddybe det nordiske samarbejde inden for videregående uddannelse med henblik på at skabe den største mulige valgfrihed for uddannelsessøgende fra hele Norden og at fremme kvaliteten i de videregående uddannelser i Norden,

er blevet enige om følgende:

(Præambel til overenskomsten den 23. april 2009)

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige (nedenfor kaldet parterne);

som har indgået en aftale om ændring af overenskomsten af 3. september 1996 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om adgang til videregående uddannelse (nedenfor kaldet overenskomsten) ved noteveksling den 13. marts 2000 i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds beslutning af 1. juni 1999, ved noteveksling den 3. november 2006 i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds beslutning af 1. december 2000 og 4. juni 2003 samt i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds beslutning af 1. november 2006;

som finder det formålstjenligt igen at forlænge overenskomsten;

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Parterne forpligter sig gensidigt til at give uddannelsessøgende, som har fast bopæl i et andet nordisk land, adgang til deres offentlige, videregående uddannelser på samme eller tilsvarende vilkår som landets egne ansøgere. En uddannelsessøgende, som er berettiget til at søge optagelse ved de videregående uddannelser i det land, hvor den pågældende har fast bopæl, er også berettiget til at søge optagelse ved videregående uddannelser i de andre nordiske lande. Parterne forpligter sig videre til på bedste måde at virke for, at noget tilsvarende finder anvendelse ved offentligt anerkendte videregående uddannelser, der udbydes af private, offentligt finansierede uddannelsesinstitutioner.

Ved videregående uddannelse forstås i denne overenskomst

i Danmark: Uddannelser ved institutioner for videregående uddannelse og videregående uddannelser ved andre uddannelsesinstitutioner, som forudsætter gymnasial uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer;

i Finland: Uddannelse ved universiteter, højere læreanstalter og erhvervshøjskoler samt tilsvarende uddannelse som bygger på studentereksamen eller anden uddannelse, som giver studiekompetence;

i Island: Alle uddannelser, der bygger på studentereksamen eller ligeværdige kvalifikationer;

i Norge: Uddannelse ved universiteter og højere læreanstalter eller tilsvarende, som bygger på en gymnasial, godkendt videregående faglig eller tilsvarende studiekompetencegivende uddannelse;

i Sverige: Uddannelser ved universiteter og højere læreanstalter eller tilsvarende, som bygger på nationale programmer i gymnasieskolen eller tilsvarende kvalifikationer, og som er omfattet af bekendtgørelsen om de videregående uddannelser (högskoleförordningen).

Overenskomsten gælder ikke adgang til forskeruddannelse.

Artikel 2

Bestemmelserne i denne overenskomst indebærer ikke nogen undtagelse fra de regler om opholdstilladelse, som gælder i de respektive lande.

Bestemmelserne i denne overenskomst udgør ingen hindring for bilaterale aftaler mellem parterne om køb eller lignende af studiepladser inden for særlige uddannelser.

Artikel 3

Hvis der stilles krav om særlige kvalifikationer eller faglige kundskaber for at blive optaget på en bestemt videregående uddannelse, skal uddannelsessøgende fra de nordiske lande opfylde disse krav på vilkår, der svarer til dem for landets egne ansøgere.

Artikel 4

Hvis adgangen til videregående uddannelse er begrænset, udvælges ansøgere fra de andre nordiske lande efter samme eller tilsvarende regler som landets egne ansøgere. Man skal derved bestræbe sig på at benytte optagelsesregler, der så vidt muligt ligestiller uddannelsessøgende fra de andre nordiske lande med landets egne ansøgere.

Artikel 5

Parterne er enige om, at en uddannelsessøgende, der har gennemgået en del af sin videregående uddannelse med godkendt resultat hos en af parterne, skal kunne få denne del godskrevet ved en tilsvarende uddannelse hos en anden part. Meritvurderingen foretages af den uddannelsesinstitution, ved hvilken godskrivning ønskes.

Artikel 6

Parterne skal sørge for at informere om uddannelsesmulighederne ved de forskellige institutioner for videregående uddannelse i Norden.

Artikel 7

Danmark, Finland, Norge og Sverige betaler hvert kalenderår en godtgørelse til studielandet for deres studerende i et andet nordisk land. Island er undtaget fra denne bestemmelse.

Nordisk Ministerråd godkender størrelsen af den godtgørelse, hvert af de fire lande skal betale.

For de videregående uddannelser i et andet nordisk land, der er omfattet af Artikel 1, betales for 75 procent af det antal studerende, der får studiestøtte fra det land, hvor vedkommende har fast bopæl, og efter dette lands regler. Den årlige godtgørelse pr. studerende er DKK 22.000.

Betalingen mellem landene afregnes i form af en formindskelse eller forøgelse af disse landes andel af det årlige budget for det nordiske samarbejde.

Artikel 8

Som grundlag for beregningen af antal studerende anvendes statistiske oplysninger, som de nordiske myndigheder for studiestøtte årligt udarbejder for Nordisk Ministerråd.

Studerende til og fra Færøerne, Grønland og Åland skal ikke indgå i beregningerne. Det samme gælder studerende inden for forskeruddannelse, studerende omfattet af Artikel 2, andet afsnit, samt studerende omfattet af Nordisk Program for Lærere, Uddannelsessøgende og Studerende (NORDPLUS) eller andet tilsvarende udvekslingsprogram.

For det kalenderår, hvor aftalen træder i kraft, beregnes betalingen på grundlag af de statistiske oplysninger for skoleåret 1994/95.

Antallet af studerende inden for ikke specificeret højere uddannelse skal ikke tages i betragtning. For de efterfølgende to kalenderår beregnes betalingen i overensstemmelse med de statistiske oplysninger for skoleårene 1995/96 og 1996/97, med mindre Nordisk Ministerråd beslutter andet.

Artikel 9

Parterne skal i fællesskab følge overenskomstens gennemførelse og foretage de foranstaltninger, som udviklingen kan give anledning til. Med henblik herpå nedsætter Nordisk Ministerråd et rådgivende udvalg, der efter behov skal rapportere til Nordisk Ministerråd om overenskomstens gennemførelse, og som kan afgive forslag om ændringer og tilføjelser til overenskomsten.

(Slutbestemmelser til overenskomsten den 3. september 1996)

Artikel 10(1)

Overenskomsten træder i kraft tredive dage efter den dag, da samtlige parter har givet det finske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af overenskomsten, dog tidligst 1. januar 1997.

Overenskomsten skal gælde til udgangen af 2012, såfremt andet ikke forinden aftales.

For Færøernes, Grønlands og Ålands vedkommende træder overenskomsten dog først i kraft, tredive dage efter at Danmarks henholdsvis Finlands regering har underrettet det finske udenrigsministerium om, at Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre henholdsvis Ålands landskapsstyrelse har meddelt, at overenskomsten skal have gyldighed for Færøerne og Grønland respektive Åland.

Det finske udenrigsministerium meddeler de øvrige parter og Nordisk Ministerråds sekretariat om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.

Denne overenskomst kan ændres ved aftale. Ændringsaftalen træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels første, tredje og fjerde stykke.

___

1 Ny ordlyd, stk. 2, 2009. Stk. 5 tilføjes, 2009.

Artikel 11

En part kan opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de øvrige parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.

Overenskomsten ophører at gælde ved udgangen af det kalenderår, hvor den opsiges af en af parterne, hvis opsigelsen er modtaget af det finske udenrigsministerium senest den 30. juni dette år og ellers ved udgangen af det følgende kalenderår.

Opsigelsen af overenskomsten får ingen konsekvenser for de studerende, der er optaget på en videregående uddannelse i et andet nordisk land i overenskomstens gyldighedsperiode.

Artikel 12

Originalteksten til denne overenskomst deponeres i det finske udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftede kopier heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 3.september 1996 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

(Slutbestemmelser til overenskomsten den 23. april 2009)

Artikel 3

Aftalen træder i kraft tredive dage efter den dag, da samtlige parter har givet det finske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af aftalen.

Aftalen ophører at gælde, når overenskomsten ophører at gælde.

For Færøernes, Grønlands og Ålands vedkommende træder aftalen i kraft tredive dage efter, at det finske udenrigsministerium har meddelt, at aftalen skal have gyldighed for Færøerne og Grønland respektive Åland.

Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om modtagelse af disse meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttræden.

Artikel 4

Originalteksten til denne aftale deponeres i det finske udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter bekræftede kopier heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i Grindavik den 23. april 2009 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.