Fra 1.januar 1973 var der et nordisk land i EF, nemlig Danmark, mens de øvrige fire var udenfor. Nordisk Ministerråd var blevet oprettet netop for at fastholde det nordiske samarbejde i denne situation.

Anker Jørgensen, der var dansk statsminister de fleste år frem til 1982, skrev i efterordet til udgivelsen af hans dagbøger fra statsministerperioden, at Danmark ikke glemte det nordiske samarbejde på grund af det europæiske:

”Tværtimod forsøgte vi på en måde, som også de andre nordiske lande ønskede det, at være brobygger mellem Norden og Europa”.

I juli og august 1975 var Finland vært for den store OSCE konference om sikkerhed og samarbejde i Europa.

Umiddelbart blev dens vedtagelser nok mest opfattet som fine ord, men kapitlet om menneskerettigheder, udmøntet i Helsinki Deklarationen, var med til at så ”frihedens frø” i Østeuropa.