Finansiering
Det officielle nordiske samarbejde finansieres først og fremmest af skattemidler fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
Der eksisterer en særlig fordelingsnøgle som angiver hvor stor en del de forskellige lande skal betale til det nordiske budget for samarbejdet i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og i de nordiske institutioner som får penge via det nordiske budget. Ifølge fordelingsnøglen skal Danmark betale 22,7 %, Finland 17,9 %, Island 1,3 %, Norge 26,6 % og Sverige 31,5 %.
Den samlede årlige budget for Nordisk Råd er på godt 30 millioner danske kroner og for Ministerrådet knap 900 millioner danske kroner. Således koster det nordiske samarbejde ikke mere end cirka 40 danske kroner pr. indbygger i Norden. Det er et billigt mellemstatsligt samarbejde.
Mere end en tredjedel af Nordisk Ministerråds budget går til finansiering af nordiske institutioner. Flere institutioner finansieres helt eller delvist på denne måde. De nordiske regeringer bidrager direkte med finansiering hvilket kilder helt uden for den offentlige sektor også gør.
Nordisk Film og TV Fond, som administrerer den nordiske filmpris, finansieres for eksempel ligeligt af Nordisk Ministerråd, de nordiske filminstitutter og et antal offentlige og private tv-selskaber i de nordiske lande.
Den Nordiske Investeringsbank (NIB), som yder lån til projekter som styrker konkurrencekraften og forbedrer miljøet både i ejerlandene og i resten af verden, har siden 2005 også haft Estland, Letland og Litauen som medejere. Bankens kapital garanteres af de otte lande i overensstemmelse med en særligt udregnet fordeling hvor Sverige yder den største garanti og Estland den mindste.
Det folkelige samarbejde i Foreningen Norden, hvor nordiske borgere kan være medlemmer, finansieres via kontingenter, bevillinger fra de nordiske regeringer, støtte fra Nordisk Ministerråd, bilaterale fonde og andre kilder.
Del.icio.us
Facebook
Google Bookmarks
Twitter
Digg
