Handlinger tilknyttet webside

Lande og områder

Det officielle samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er et samarbejde mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

De nordiska flaggorna
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Både Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har et antal samarbejdspartnere og deltager aktivt i andet regionalt samarbejde.

Nordisk Råd deltager i det parlamentariske Østersøsamarbejde i BSPC både ved at have en delegation på det årlige møde og ved at repræsentere sine medlemslande i organisationens permanente komité. I den permanente arktiske parlamentarikerkomité (SCPAR), som er det parlamentariske modstykke til Arktisk Råd har Nordisk Råd observatørstatus.

Nordisk Ministerråd har observatørstatus i Arktisk Råd som er et samarbejdsorgan for regeringer med arktiske områder inden for sine territorier. Ud over de nordiske lande med Grønland og Færøerne drejer det sig om Canada, Rusland og USA. Ministerrådet er også en aktiv deltager i Baltic Sea Initiative, som arbejder for at styrke regionens konkurrencekraft og i gennemførelsen af flere områder af EU's nordlige dimension. Desuden deltager Ministerrådet som partner i det samarbejde som er indledt af Barents Euro-Arctic Council og Barents Regional Council.

Nordisk Ministerråd har samarbejdskontorer i Estland, Letland, Litauen, i Nordvestrusland og i Kaliningrad.

Inden for rammerne af det officielle samarbejde findes et stort antal nordisk ejede institutioner. En af institutionerne – Den Nordiske Investeringsbank (NIB) – har siden 2005 også haft Estland, Letland og Litauen som medejere.

Relateret indhold
  • De nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland

    Fakta om de nordiske lande

  • Kort over Norden

    Det kan være praktisk at vide, hvor der findes kort over de nordiske lande både til at printe ud og til brug på egen hjemmeside. Eller til at tjekke op på, hvordan landet ser ud, og hvor de forskellige byer, fjorde bjerge osv. ligger. Her er en linksamling med kort over de nordiske lande, som er gratis at bruge. Nogle er bedre end andre, men man kan hurtigt guide sig ind på, hvilket kort fungerer bedst til ens eget behov.


 

Kontaktperson

Helgi Þorsteinsson
Telefon +45 33 96 04 59
E-mail