Hvorfor nordisk samarbejde?

Arbejdsmarkederne i de nordiske lande har mange træk til fælles. I de nordiske lande reguleres løn- og arbejdsvilkår i betydelig grad gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter bliver i vidt omfang inddraget under forberedelse af lovgivning, i særdeleshed vedrørende lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Denne nordiske arbejdsmarkedsmodel har bidraget til udvikling af et nordisk arbejdsmarked som er præget af en høj grad af lighed, sikkerhed og konsensus. Modellen har spillet en afgørende rolle for udviklingen af de nordiske velfærdssamfund vi kender i dag. Det fælles grundlag betyder at landene gennem det nordiske samarbejde har særligt gode forudsætninger for at drage nytte af hinandens erfaringer.

De mange fællestræk giver også de nordiske lande et godt udgangspunkt for samarbejde i internationale fora som forhandler arbejdsmarkedsspørgsmål. Det drejer sig blandt andet om EU/EØS og FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO [en].

Resultater

De nordiske lande indgik allerede i 1954 en overenskomst om et fuldt integreret fællesnordisk arbejdsmarked. I overenskomsten har de nordiske lande aftalt at samarbejde om at sikre fuld beskæftigelse og om at udvide arbejdsstyrken på de nordiske arbejdsmarkeder. De nordiske lande indgik desuden i 1989 en overenskomst om samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Formålet med overenskomsten er at samarbejde for et stadigt bedre, sundere og sikrere arbejdsmiljø.

De nordiske lande etablerede i 1982 en fælles nordisk institution for videreuddannelse inden for arbejdsmiljøområdet (NIVA [en]). Institutionen tilbyder kurser på højt nordisk og internationalt niveau med deltagelse af forskere og specialister fra mange lande. NIVA tilbyder også kurser i det nordvestlige Rusland og Baltikum.

Siden 1985 har de nordiske lande samarbejdet om et udvekslingsprojektet Nordjobb for nordiske unge. Gennem Nordjobb kan nordiske unge blive ansat i et sommerjob i et andet nordisk land på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Nordjobb tilbyder også en bolig samt et omfattende kultur- og fritidsprogram under opholdet.

I forbindelse med EU’s udvidelse i 2004 enedes de nordiske arbejds- og beskæftigelsesministre om at iværksætte en fælles nordisk overvågning af konsekvenserne af indvandringen og udstationeringen af arbejdskraft fra EU's nye medlemslande til de nordiske lande. Overvågningens resultater blev løbende drøftet i Ministerrådet for arbejdsliv frem til udgangen af 2007. Rapporterne gav landene vigtig information om de udfordringer, som indvandringen medførte, og de løsninger, som de enkelte lande valgte.

Hvad betyder samarbejdet for dig?

Det fælles nordiske arbejdsmarked er fuldt integreret. Det betyder at man som nordisk statsborger frit kan opholde sig og søge arbejde i et andet nordisk land uden at skulle søge opholds- eller arbejdstilladelse. Til sammenligning har man i EU’s indre marked som EU/EØS-statsborger alene ret til højst tre måneders frit ophold i et andet EU/EØS-land og højst seks måneders ophold i forbindelse med jobsøgning. Yderligere ophold kræver ansøgning om et registreringsbevis som udstedes af myndighederne i værtslandet når visse betingelser er opfyldt.

Det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet betyder også, at den vandrende arbejdstager i Norden vil opleve at arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er på nogenlunde samme niveau på hele det nordiske arbejdsmarked. Det gør det lettere at omstille sig til en arbejdsplads i et andet nordisk land.

Som forsker eller specialist kan man drage nytte af den samlede nordiske viden inden for arbejdsmiljøområdet og videreuddanne sig på højt niveau ved at deltage i NIVA’s kurser.

Som ung mellem 18 og 28 år kan man lære om arbejdsmarkedet og kulturen i andre nordiske lande ved at tage et sommerjob gennem Nordjobb.