Den nordiske velfærdsmodel – mere end offentlige serviceordninger

De nordiske lande har bygget deres velfærdsstater på en fælles politisk intention som gav en stærkt sammenhængskraft i samfundet. Den nordiske samfundsmodel er kendt for universelle velfærdsordninger. Kerneværdierne er lige muligheder, social solidaritet og tryghed for alle. Det drejer sig om sociale rettigheder og princippet om at alle skal have lige adgang til social- og sundhedsydelser, uddannelse og kultur.

Det gælder også omsorgen for socialt udsatte og sårbare grupper i samfundet. Et centralt mål er at skabe muligheder for alle til at deltage i samfundslivet og i samfundets beslutningsproces. Den nordiske model kendetegnes også ved en stærk sammenhæng mellem velfærds- og arbejdsmarkedspolitik. Velfærden finansieres hovedsagligt gennem et, i forhold til andre lande, højt skattetryk.

I et europæisk perspektiv er vi godt stillet. Beskæftigelsen og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet er høj – ligesom der fødes mange børn. Omfattende og økonomisk tilgængelig børnepasning og ældreomsorg giver kvinder, især lavtlønnede muligheder for at kombinere familie og arbejde.

Netop fordi de nordiske velfærdsstater i meget stort omfang har overtaget opgaver som børnepasning og ældrepleje har kvinderne haft mulighed for at indtage arbejdsmarkedet og den politiske scene i en grad som er uset i andre dele af verden. Norden er helt i front på ligestillingsområdet.

Fælles værdier – forskellige systemer

Mellem de nordiske lande findes samtidig interessante forskelle i hvordan velfærdspolitikken organiseres.

Danmark er for eksempel gået længere end de øvrige lande i forhold til at involvere den private sektor i opgaveløsningen af velfærdsydelser og indføring af brugervalg. Ligesom de adskiller sig fra de andre nordiske lande ved den såkaldte ”flexicurity-model” på arbejdsmarkedet og mere assimilering i indvandrerpolitikken frem for integrationslinjen som præger Sverige og Norge.

Island adskiller sig betydeligt fra de nordiske lande ved at tilgangen til velfærdsydelser i stor grad er baseret på arbejdsdeltagelse. I Finland har den frivillige sektor spillet en betydelig rolle inden for ældreomsorgen. I Norge har den offentlige produktion af velfærdsydelser været mere dominerende end i de øvrige lande.

Forskellene og lighederne mellem de nordiske landes velfærdspolitik bliver diskuteret i debatrapporten ’Spillet om den nordiske velferden’ der blev udarbejdet af Huset Mandag Morgen for Nordisk Ministerråd i 2006.

Nordisk ministerråds velfærdforskningsprogram, som sluttede i 2006, stillede også skarpt på forskellene mellem de nordiske velfærdssystemer.

En væsentlig hovedkonklusion er at de nordiske velfærdsamfundsfund både er mangfoldige og mere komplekse end omverdenen umiddelbart ser. Men det er især forskellene der gør at de nordiske lande fortsat kan lære af hinandens erfaringer og hente inspiration til fornyelse. Det er navnlig her at Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds arbejde spiller en central rolle.

Nordisk velfærdsinnovation

Den nordiske velfærdsmodel bygger på innovation. Den er fleksibel – det vil sige at den udformes og udvikles for at møde nye udfordringer. Nordens evne til at skabe balance mellem høje velfærdsordninger, højt skattetryk og økonomisk vækst har fået andre dele af verden til at interessere sig for den nordiske velfærdsmodel.

Den nordiske velfærdsmodel er blandt de mest succesfulde når OECD sammenligner og udarbejder ranglister for forskellige landes økonomier. Ligestilling, ældrepleje, sundhedscentre og sygehuse er eksempler på områder, hvor Norden har særlige kompetence som de kan positionere sig på i forhold til andre lande. De nordiske lande har potentiale til at være globale frontløbere især når det gælder udviklingen af innovative løsninger på sundheds- og det sociale område – eksempelvis ældreservice, forebyggende arbejde og sundhed.

De nordiske velfærdssamfund foran nye globale muligheder og udfordringer

Vi lever i en åben verden. Norden og EU har stort set samme udfordringer. Velfærdsforskere og opinionsdannere er stort set enige om de udfordringer som Norden står over for.

Det drejer sig især om ældre og deres behov for ydelser, at få flere i arbejde og fastholde arbejdskraften på arbejdsmarkedet længst muligt, opretholde kvaliteten på velfærdsydelserne og fremme integration af udsatte samfundsgrupper - specielt indvandre.

Det var et af budskaberne fra Nordisk Ministerråds velfærdsforskningsprogram og debatrapporten ’Spillet om den nordiske velferden’.

En vigtig opgave i det nordiske samarbejde er at sætte fokus på hvordan de nordiske lande kan videreudvikle den nordiske velfærdsmodel så den kan klare sig i den globale konkurrenceøkonomi og bevare sammenhængskraften.

De ensartede nordiske samfundssystemer gør det relativt let at skele til hinanden og lade sig inspirere af det bedste i nabolandene. Nordisk Ministerråd igangsætter en række vidtspændende initiativer for at stimulere udveksling af erfaringer og videre udvikling på det velfærdspolitiske område. Det drejer sig om forskning, konferencer, seminarer og møder. Eksempelvis har forskningsinstitutionen NordForsk [no] afsat 15 millioner danske kroner til et forskningsprogram om den nordiske velfærdsmodel, herunder globale udfordringer.

En vigtig dimension i Nordisk Ministerråds arbejde inden for velfærdsområdet er at forstærke dialogen og samarbejdet regionalt og internationalt. Dette sker blandt andet ved at holde kontakt til europæiske og internationale organisationer som Europarådet, WHO og Den Nordlige Dimensions Partnerskab på social- og sundhedsområdet.

Det gælder også et forstærket samarbejde med Nordvestrusland på det sociale område, via Nordisk Ministerråds kundskabs og netværksprogram og andre projektaktiviteter som er vigtige redskaber for at lære af hinanden på tværs af regioner.

Det nordiske samarbejde kan betragtes som en slags eksperimentarium, hvor man i høj grad drager fordel af høstede erfaringer i andre nordiske lande.

Familien i Norden

Et vigtigt samarbejdsområde er familien i Norden. Familien er et grundlæggende fællesskab i samfundet som præger og former de fremtidige nordiske borgere. Et velfungerende familieliv er en af de vigtigste forudsætninger for borgernes velbefindende og livskvalitet. Det nordiske samarbejde berører familiespørgsmål fra mange forskellige vinkler: De nordiske lande samarbejder for at fremme børn og unges velbefindende, videreudvikle den nordiske velfærdsmodel for at garantere trygge levevilkår for nordboerne, udvikle den nordiske ligestillingspolitik som gavner familielivet og for i endnu højere grad at satse på at forbedre de ældres deltagelse i samfundslivet.