Energiinfrastruktur
Energiinfrastruktur dækker over både produktion, transmission og distribution af energi. På markedet for elektricitet har der i en årrække eksisteret et tæt samarbejde mellem Danmark, Finland, Norge, og Sverige.
Energiinfrastruktur er ikke bare et spørgsmål om et forbundet elnet. Infrastrukturen involverer også fælles aktører der handler til fordel for det nordiske elmarked uafhængigt af nationale grænser. Det drejer sig for eksempel om de nordiske systemansvarliges organ, Nordel [engelsk]; det nordiske regulatorsamarbejde, Nordreg [engelsk] og den nordiske elbørs Nord Pool [engelsk]. Forskning og udvikling af nye teknologier er også en del af den nordiske infrastruktur på energiområdet.
Nordisk Ministerråds Elmarkedsgruppe er hovedansvarlig for at følge op på de nordiske energiministernes tiltag på området.
En stor del af de tyndt befolkede områder i Norden er afskåret fra de fælles energinetværk. Disse områder har ofte en høj anvendelse af fossile brændsler. Dette udgør en særlig udfordring for den nordiske energiinfrastruktur.
I 2003 besluttede de nordiske energiministre derfor at fokusere særligt på at støtte indsatser der kan fremme en holdbar energiforsyning i tyndt befolkede områder i Norden og i Arktis.
I 2007 afholdt Nordisk Ministerråd konferencen Energy from the Edge [engelsk] i samarbejde med Nordens naboer i vest. Konferencen fokuserede på anvendelsen af vedvarende energi i tyndt befolkede områder. Se også de nordiske energiministres arbejdsgruppe for tyndt befolkede områder.
