Parlamentarikerne i Nordisk Råd og regeringssamarbejdet i Nordisk Ministerråd deltager i øget grad i samarbejde med landene omkring Østersøen der er ved at blive en stærk vækstregion i Europa.

De nordiske lande har derfor siden begyndelsen af 1990’erne haft fokus på udvikling af et stadig tættere samarbejde med de tre baltiske lande; Estland, Letland og Litauen.

NB8

Det fællesnordiske samarbejde med de baltiske regeringer kaldes NB8.

Samarbejdet med de baltiske lande har som målsætning at bidrage til at styrke Østersøregionen som helhed med henblik på en fælles indsats over for de muligheder og udfordringer som globaliseringen fører med sig.

Dermed er landene med til at skabe grundlag for vækst og stabilitet i den nordlige del af Europa.

Ministerrådets samarbejde med de baltiske lande er baseret på Retningslinjer for samarbejdet 2009-2013, som blev vedtaget af ministrene for nordisk samarbejde i november 2008.

Følgende samarbejdsområder er prioriterede:

• Uddannelse, forskning og innovation
• Erhvervsliv, klynge-samarbejde og kreative industrier
• Miljø, klima og energi, herunder Østersøens miljøtilstand, fremme af effektive miljøteknologier og vedvarende energikilder
• Velfærdssamfundets grænseoverskridende udfordringer. Eksempler på eventuelle samarbejdsområder er bekæmpelse af menneskehandel og spredning af HIV/AIDS, styrkelse af politi- og anklagersamarbejde, udvikling af sygehusvæsenet samt demografiudfordringer og sammenhængen med blandt andet arbejdsmarkedspolitik
• Grænseregionalt samarbejde til fremme af fælles grundlæggende værdier som demokrati, god forvaltningsskik, ligestilling, ytringsfrihed og tolerance såvel i nordisk-baltisk regi som i relation til øvrige nabolande, herunder Hviderusland

De nordiske kontorer i de tre baltiske hovedstæder; Tallinn, Riga og Vilnius; er centrale aktører i det dynamiske, nordisk-baltiske samarbejde.

Allerede i 1991 havde Nordisk Ministerråd åbnet kontorer i de tre byer. Dengang var det et led i den nordiske indsats for at hjælpe Estland, Letland og Litauen i deres stræben efter uafhængighed.

I dag spiller kontorerne en væsentlig rolle på alle niveauer når det nordisk-baltiske samarbejde skal gennemføres.

Mobilitet

Et væsentligt instrument i samarbejdet er fælles mobilitetsprogrammer. Et eksempel er Nordplus, der støtter samarbejde mellem uddannelsessteder i de otte lande.

Det fælles nordisk-baltiske mobilitetsprogram er under udvikling også på andre samarbejdsområder, herunder kultur, næringsliv og tjenestemandsudveksling.

Frivillige organisationer

Frivillige organisationer, såkaldte NGO'er, har en fremtrædende rolle i udviklingen af stablie demokratiske samfund. Derfor har Nordisk Ministerråd lanceret et særligt NGO-program i østersøregionen. Programmet har til formål at bygge netværk og øge kapaciteten for NGOer i nabolandene.

Det støtter såkaldte trepartssamarbejder med mindst en partner fra Norden, mindst en partner fra Estland, Letland, Litauen eller Polen og mindst en partner fra Hviderusland eller Rusland.

Det nordiske samarbejde ønsker at udbrede og intensivere samarbejdet med NGO'er i de baltiske lande og dermed være med til at styrke det civile samfund.

Parlamentarisk samarbejde

Nordisk Råds kontakter med baltiske parlamentarikere begyndte allerede i 1989. Det officielle samarbejde blev indledt i 1991 da Nordisk Råd deltog ved indvielsen af Baltisk Forsamling i Tallinn, og i 1992 blev en formel samarbejdsaftale mellem Nordisk Råd og Baltisk Forsamling vedtaget.

Baltisk Forsamling og Nordisk Råd har et nært og stadigt voksende samarbejde. Formålet med er at virke for en positiv demokratisk, socioøkonomisk og kulturel udvikling i Østersøregionen og Nordeuropa.

Samarbejdet spænder over tre overordnede opgaver: at styrke integrationen i Østersøregionen; at bidrage til at bygge bro til EU’s østlige naboer og at virke for fælles holdninger til udfordringerne i det nordlige Europa.

Blandt de områder der fokuseres på er: Østersøen, miljø, menneskehandel, kultur, forskning, uddannelse, søtransport, infrastrukturudvikling og arbejdsmarkedsforhold.

Siden 2006 er der blevet afholdt et årligt topmøde for at evaluere resultater og opstille langsigtede mål. Derudover afholdes der fælles temakonferencer og seminarer.