Handlinger tilknyttet webside

Om Nordisk samarbejde om fiskeripolitik

Det nordiske fiskerisamarbejde omfatter fiskeri, opdræt og fangst. Samarbejdet tager udgangspunkt i marine, levende resurser. Samarbejdet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er politisk og retter sig mod politikerne og forvaltningerne i de nordiske lande. Kernen i samarbejdet er at medvirke til at udvikle bæredygtig anvendelse af levende havresurser som fisk og marine pattedyr.

Lakseoppdrett, Norge
Fotograf
Karin Beate Nøsterud/norden.org

De nordiske havområder er enorme – mange gange større end Nordens landområder. De levende resurser i vandet har stor økonomisk betydning for de nordiske samfund. De nordiske have er  storleverandør til EU af fisk og fiskeprodukter af højeste kvalitet.

Specielt i Vestnorden har de levende resurser stor samfundsmæssig betydning. I Grønland, Island, Færøerne er fiskeri og fiskeproduktion det væsentligste økonomiske bidrag til samfundenes velfærd.

Mangfoldighed giver styrke

De fire fiskerinationer i vest, Grønland, Island, Færøerne og Norge, har hver for sig udviklet egne fiskeriforvaltninger. Også EU-landene i øst, Finland, Sverige Danmark, har udviklet nationale særpræg inden for rammen af EU's fælles fiskeripolitik.

Vi oplever derfor en mangfoldighed af fiskeriforvaltninger i Norden som man ikke har andre steder i verden. Denne mangfoldighed giver styrke da forvaltningerne har unik mulighed for at lære af hinandens innovationer.

Det er ikke tilfældigt, at de nordiske lande ligger i top i internationale vurderinger af fiskeriforvaltninger og -systemer.

Det nordiske samarbejde

Kernen i det nordiske fiskerisamarbejde er at medvirke til at udvikle en bæredygtig udnyttelse af de marine, levende resurser.

Dette gøres ved at udvikle dialoger om væsentlig temaer i bæredygtig udnyttelse, at gennemføre projekter, udarbejde redegørelser og andre aktiviteter der kan virke som bidrag i nationale og internationale fiskeripolitiske processer.

Man kan sige at fiskerisamarbejdet fungerer som et politisk værksted. Målet er selvfølgelig at alle med interesse for havets levende resurser kan få glæde af samarbejdets resultater.

Fiskerisamarbejdet er aktivt i udviklingen af forskellige aspekter i fiskeriforvaltningen. Vi har arbejdet med de nordiske fiskeindustriers produktivitet og økonomi og har udgivet en rapport som ser på resurserenten i nordiske fiskerier.

Vi har været inde i udvikling af mærkeordninger for bæredygtige fiskerier i samarbejde med fiskeriafdelingen i FN's fødevare- og landbrugsorgansiation (FAO [en]) - og med udgivelse af faglige rapporter om emnet.

Vi har set på politiske og tekniske forudsætninger for landbaseret akvakultur, specielt i Østersøen, og vi har haft fokuseret på den den sældiskussionen som foregår i EU.

Vi har også været engageret i andre aktuelle temaer så som illegalt, ureguleret og urapporteret fiskeri - såkaldt IUU-fiskeri, økosystemtilnærming og udvikling af kystsamfundene.

Resultater

De politiske resultater er den indflydelse de nordiske aktiviteter har på de nationale processer i forvaltninger og politiske debatter. Desuden vedtager de nordiske fiskeriministre deklarationer på deres møder som udtrykker nordiske holdninger til aktuelle fiskeripolitiske spørgsmål.

Fiskerisamarbejdet har samarbejdsflader med mange aktører, som har interesse i havenes levende resurser. Specielt skal nævnes samarbejdet med de nordiske forskningsmiljøer, nordiske fiskerierhvervsorganisationer, NGO’er og internationale organisationer der arbejder med vores havområder.

I denne forbindelse har fiskerisamarbejdet oprettet et netværk af nordboer som arbejder i disse organisationers sekretariater.

Internationalt fokus

Der er et øget international politisk fokusering på havene og deres enorme resurser. Flere sektorer har store potentielle  økonomiske interesse i havet, og havbunden.

Allerede i dag forekommer der interessekonflikter i anvendelsen af resurserne i bestemte områder. For eksempel i Nordsøen hvor der er stor aktivitet.

Nordens lande råder over enorme havområder og det er i deres fælles interesse at se til at den økonomiske udvikling baseret på havresurser foregår på bæredygtig vis.

Den teknologiske udvikling gør menneskene bedre i stand til at høste af økosystemernes produktion og at udvinde forskellige andre marine resurser. Det medfører et øget behov for at se den menneskelige aktivitet i havene under ét og udvikle passende forvaltningssystemer der er tilpasset de nye udfordringer.

Fiskerisamarbejdet er en naturlig og vigtig del denne udvikling da fiskeriforvaltningerne har en meget lang erfaring i forvaltning af marine områder.

Relateret indhold