De nordiske lande samarbejder om fødevarespørgsmål for i fællesskab at udnytte faglig ekspertise og administrative resurser samt for at fremme den nordiske indflydelse på den internationale udvikling på fødevareområdet.

De nordiske lande samarbejder om:

• at beskytte forbrugerne mod sundhedsrisici gennem god fødevaresikkerhed.
• at øge indsatsen for bedre dyresundhed og –velfærd.
• at fremme god mærkning og markedsføring af fødevarer.
• at sikre at fødevarer kan spores fra forbrugerne tilbage til køledisk, forarbejdning og landbrug eller fiskeri .
• at opmuntre til sundere madvaner og livsstil.
• at fremme samarbejdet mellem industri, forbrugere og myndigheder.
• at opbygge netværk der opsamler, anvender og formidler viden om fødevarespørgsmål.

Fremtiden kan også komme til at udfordre os på nye måder. Konkurrencen kan vise sig at blive større i kraft af den øgede internationalisering der medfører at flere fødevarer krydser grænserne i hele verden. Klimaændringerne kan betyde at de forudsætninger vi har for at dyrke og fremstille lige netop de fødevarer som vi gør i vores del af verden, kan blive forandret. I Norden ønsker vi at være så godt forberedt på disse forandringer som muligt.

Sund livsstil

På grund af usund livsstil stiger antallet af overvægtige i Norden. De nordiske lande er bekymrede over denne udvikling og har taget initiativ til en handlingsplan der skal forbedre de nordiske kost- og motionsvaner. Den skal blandt andet inspirere til løsninger på den stigende fysiske inaktivitet i Norden.

De nordiske lande forsøger at arbejde efter de samme målsætninger. For at man løbende skal kunne sammenligne og vurdere udviklingen, er det vigtigt at bruge de samme metoder til måle med. Det kunne for eksempel dreje sig om at sørge for at børn bliver vejet på de samme alderstrin. Nordisk Ministerråd arbejder med at udvikle ensartede målemetoder i hele Norden.

De nordiske lande har i flere årtier samarbejdet om at opstille retningslinjer for ernæring. Den første officielle nordiske ernæringsanbefaling (NNR) blev udgivet i 1980. Næringsanbefalingerne bliver revideret hvert ottende år, og den sidste udkom i 2004. Målet er at anbefalingerne skal fungere som retningslinjer for en kost, som på baggrund af videnskabelig forskning, har vist sig at skabe grundlaget for en god sundhed. En ny revision er påbegyndt og forventes færdig i 2012. Læs mere om NNR her.

Fødevaresikkerhed

I Norden forsøger man både at forholde sig til sikkerheden ved den enkelte fødevare og til den samlede kost. Derfor foretages ofte helhedsorienterede risikovurderinger som kan anvendes i hele Norden, og som derudover kan anvendes ved forhandlinger med resten af verden, ikke mindst i EU.

Et eksempel er fisk. Fisk er sundt, men fisk kan også indeholde tungmetaller. Derfor er det vigtigt at være enige om hvor stor en mængde fisk der er bedst at anbefale, og om der er nogle fisk der kan være bedst at undgå i store mængder.

Et andet eksempel er fælles beredskabsøvelser. Øvelserne skal samle erfaringer for hvordan vores husdyrs sygdomme skal håndteres. Sygdommene kender jo ikke grænserne mellem de enkelte lande. Her kan man med stor fordel udnytte viden og erfaringer fra hinanden i de nordiske lande.

Kontrol af vores fødevarer giver os stor sikkerhed for at vi kan gå ud for at handle uden at komme galt af sted. Derfor afholdes årligt en nordisk tilsynskonference der sætter fokus på fælles problemer. Det styrker kompetencerne hos de personer der i deres daglige arbejde skal tage stilling til sikkerheden i butikkerne og på de fabrikker der fremstiller fødevarerne. Det betyder en større sikkerhed for alle forbrugerne.

Ny nordisk mad

De nordiske lande bruger også de nordiske fødevarer til at brande og synliggøre vores nordiske værdier. Programmet Ny Nordisk Mad sammenkobler Nordens styrker inden for regionale værdier, gastronomi, erhvervsudvikling, råvarer og turisme.

Ny Nordisk Mad er et begreb med mange dimensioner og med mange muligheder for fortolkning. Det handler om at gå på opdagelse, at udforske og lade sig inspirere af de råvarer, specialiteter og andre fødevarer, der er lige foran os og omkring os, lige her i Norden.

Ny Nordisk Mad uddeler et hædersdiplom personer og organisationer, der har gjort en særlig indsats for at fremme, synliggøre og udvikle nordisk mad og madkultur. I Norden eller internationalt. Diplom uddeles én gang om året. Med følger 50.000 danske kroner.

I forbindelse med lanceringen af programmet for Ny Nordisk Mad udnævnte Nordisk Ministerråd elleve ambassadører for Ny Nordisk Mad. Ambassadørerne er resursepersoner der alle har stået bag initiativer for at fremme nordisk mad og madkultur. Ambassadørerne for Ny Nordisk Mad har til opgave at formidle og skabe opmærksomhed om programmet Ny Nordisk Mad i samarbejde med Nordisk Ministerråd.

Organisering af det nordiske fødevaresamarbejde

Se venligst brochuren:

Samarbejde om sund og sikker mad i Norden

Nordisk Arbejdsgruppe for Ernæring, Mad og Toksikologi (NKMT)

Nordisk Arbejdsgruppe for Fødevareforvaltning og Forbrugerinformation (NMF)

Nordisk Arbejdsgruppe for Mikrobiologi og Dyrehelse/Dyrevelfærd (NMDD)