Om nordisk forsvarssamarbejde
De nordiske lande har intet fælles, formaliseret forsvarssamarbejde og ingen fælles strategi for forsvarspolitikken. De senere år er der dog fra flere sider blevet udtrykt ønske om at de nordiske lande øger samarbejdet om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
De nordiske lande har siden Anden Verdenskrig haft forskellige forhold til internationale organisationer.
Danmark, Island og Norge er medlemmer af NATO. Danmark, Finland og Sverige er medlemmer af EU.
Finland og Sverige har under hele efterkrigstiden haft alliancefrihed som en udenrigspolitisk ledestjerne, men har i løbet af de seneste år nærmet sig NATO ved at indgå partnerskabsaftaler med NATO.
Alle de nordiske lande er observatører i Vestunionen, WEU.
Eksisterende samarbejde
Norden har tradition for at være aktiv i fredsbevarende operationer forskellige steder i verden.
På det seneste er tyngdepunktet flyttet i retning af krisehåndtering. Det seneste fælles projekt er indsatsstyrken Nordic Battle Group som Finland, Sverige og Norge har dannet sammen med Estland og Irland inden for EU.
Kernen i det nordiske forsvarssamarbejde er NORDCAPS. Det er et fleksibelt nordisk konsultations- og koordineringsorgan for fredsbevarende indsatser inden for FN, EU og NATO.
På trods af at der ikke findes et officielt forsvarssamarbejde inden for Nordisk Ministerråd, samles landenes forsvarsministre i hvert fald et par gange om året for at drøfte fælles spørgsmål.
Sverige, Finland og Norge har desuden købt transporthelikoptere i fællesskab.
Et fremtidigt samarbejde?
Thorvald Stoltenberg, der tidligere har været såvel forsvars- som udenrigsminister i Norge, præsenterede i 2009 rapporten ”Nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik”.
Rapporten er blevet til på initiativ af de nordiske udenrigsministre. Den ønskede konkrete forslag til hvordan man kan styrke det nordiske samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Stoltenberg noterer i rapporten at der i alle de nordiske lande er et udbredt ønske om at styrke det nordiske samarbejde. Ikke mindst fordi det nordiske område forventes at få større geopolitisk og strategisk betydning på grund af de nordiske havområders rolle som produktions- og transitområde for olie og gas til de europæiske markeder og på grund af udviklingen i Arktis.
I rapporten fremlægges 13 konkrete forslag til at styrke det nordiske samarbejde. Forslagene præsenteres under hovedoverskrifterne:
- Fredsbygning
- Luftovervågning
- Havovervågning og arktiske spørgsmål
- Samfundssikkerhed
- Udenrigstjeneste
- Militært samarbejde
Dertil foreslår Stoltenberg at de nordiske lande udsteder en gensidig sikkerhedspolitisk solidaritetserklæring der gør klart hvordan de vil reagere hvis et andet nordisk land skulle blive udsat for angreb eller pres.
