Handlinger tilknyttet webside

Nordisk samarbejde om genetiske resurser

 The first seed deposit of forest seeds at the Nordic Gene Bank
Fotograf
Dag Terje Endresen

Det nordiske samarbejde om genetiske ressourcer skal bidrage til at sikre de kommende generationer en genetisk mangfoldighed inden for blandt andet levnedsmiddelproduktion og skovbrug.

Ikke mindst grundet klimaforandringerne er en række arter og vækster i dag truet.

Arbejdet med genetiske ressourcer på nordisk niveau sker blandt andet via Nordisk Genresursecenter – NordGen, oprettet i 2007 ved en sammenlægning af tre nordiske institutioner indenfor området.

Nordgen har til formål at styrke arbejdet med bevaring og bæredygtig brug af de genetiske ressourcer inden for planter, husdyr og skov.

Nordgen har også opbygget et tæt samarbejde med de baltiske lande for gennem bevaring og forskning i plantegenetisk materiale at sikre og styrke miljøet i Østersøregionen.

Genetiske resurser udgør grundlaget for dyr og planters tilpasning til ændrede forhold såsom klimaforandringer, nye vækstforhold, nye plante- og dyresygdomme, øget produktion og nye miljø- og forbrugerkrav.

Med en god og effektiv forvaltning af de genetiske resurser, lægges grundlaget for fremtidig forædling, udvikling og nyskabelse.

Relateret indhold
  • Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) (Organisation)

    De nordiske regeringers samarbejde inden for forskning og uddannelse ledes af de nordiske uddannelses- og forskningsministre, der udgør MR-U. Ministerrådet skal medvirke til at sikre, at Norden har en ledende position som kundskabs- og kompetenceregion.


 

Kontakt

Mads Randbøll Wolff
Telefon: +45 33 96 02 56
E-mail: