Handlinger tilknyttet webside
- Info
Søg støtte
-
Projektmidler fra Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugs- og madforskning
-
Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning igangsætter og finansierer samnordiske forskningsprojekter af høj kvalitet inden for jordbrugsområdet. Ansøgninger om projektmidler til forskningsrelaterede aktiviteter er velkomne, for eksempel til seminarer og netværksdannelse. Mindst tre nordiske lande skal være involverede i projektet, for at det kvalificerer til at få støtte.
-
SamNordisk Skovforsknings støtteordning
-
SamNordisk Skovforskning støtter forskning i skovbrug, skove og andre træbevoksede områder, udnyttelse af trævarer og andre produkter fra skoven samt skovens ikke-kommercielle værdi. Fonden yder støtte til samarbejde, der omfatter mindst tre nordiske lande. Også lande i Nordens nærområder kan indgå i samarbejdet, som dog bør inkludere mindst tre nordiske lande.
-
Støtte fra NordForsk til såsædsmidler
-
NordForsk uddeler såsædsmidler til forskningsmiljøer i Norden og de baltiske lande med det formål at støtte fremtrædende forskning på et tidligt stadium.
Det er hensigten at identificere og styrke lovende videnskabelige initiativer, som på længere sigt kan udvikle sig til fremtrædende forskning på eliteniveau. Tanken er, at man med relativt få midler skal kunne gøre det muligt at udvikle nye ideer, indtil de kan fremmes andetsteds fra. Støtte kan søges af forskningsmiljøer i Norden og de baltiske lande. Projekter skal minimum inddrage forskere fra tre nordiske lande eller fra to nordiske og et baltisk land for at kvalificere til støtte.
-
Støtte fra NordGen
-
Formålet med støtten er at udvide samarbejdet mellem de nordiske lande ved hjælp af videreuddannelse og udveksling af erfaringer og at øge deltagernes viden om planteproduktion. Udbyttet behøver ikke at være gensidigt. Tildeling af støtte forudsætter, at arbejdsgiveren yder et tilsvarende beløb og er med til at dække omkostningerne.
-
Støtte fra Nordisk Ministerråd under strategien for bæredygtig udvikling i Norden 2009-2012
-
Nordisk Ministerråd har bevilget støtte til projekter som bidrager til implementeringen af den nordiske strategi for bæredygtig udvikling indenfor; klima og vedvarende energi; bæredygtig produktion og konsumption; velfærdssamfund; samt uddannelse og forskning, befolkningens deltagelse og lokale bæredygtighedsstrategier. Der vil ikke være en ekstern udlysningsrunde for projektstøtte i 2012.
