De nordiske lande samarbejder om at forbedre levevilkårene for befolkningerne i de nordlige områder og at understøtte den arktiske befolknings sociale og kulturelle udvikling. I Norden arbejder vi også for at bevare den følsomme og særprægede arktiske natur. Vi vil sikre at regionens resurser bliver udnyttet på en bæredygtig måde og bevare af den biologiske mangfoldighed.
Globalisering, udvikling af informationssamfundet, en ældende befolkning samt uholdbare forbrugs- og produktionsmønstre med konsekvenser som bl.a. klimaforandringer indebærer både udfordringer og muligheder for de nordiske lande. For at imødekomme disse udfordringer og drage nytte af mulighederne kræves der samnordiske tværsektorielle indsatser, som integrerer princippet om en bæredygtig udvikling.
Det nordiske samarbejde om energi har til formål at skabe synlige og holdbare bidrag til løsning af de væsentligste og mest relevante energipolitiske udfordringer som Norden står over for. Det drejer sig blandt andet om at bekæmpe udledning af drivhusgasser og at sikre energiforsyningen i fremtiden.
Det nordiske fiskerisamarbejde omfatter fiskeri, opdræt og fangst. Samarbejdet tager udgangspunkt i marine, levende resurser. Samarbejdet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er politisk og retter sig mod politikerne og forvaltningerne i de nordiske lande. Kernen i samarbejdet er at medvirke til at udvikle bæredygtig anvendelse af levende havresurser som fisk og marine pattedyr.
Det nordiske samarbejde om sund og sikker mad medvirker til at Nordens borgere som udgangspunkt har tilgang til gode, sunde madvarer som de har tillid til. Norden er kendetegnet ved at mange fødevarevirksomheder leverer varer over grænserne. De nordiske lande deler ofte holdninger til spørgsmål om fødevarer. Det gælder eksempelvis hvad der må puttes i maden, kontrollen af maden i butikkerne og vores holdning til hvordan dyrene skal have det under opvæksten, i produktionen og når de transporteres.
Det nordiske samarbejde om genetiske ressourcer skal bidrage til at sikre de kommende generationer en genetisk mangfoldighed inden for blandt andet levnedsmiddelproduktion og skovbrug. Arbejdet med genetiske ressourcer på nordisk niveau sker blandt andet via Nordisk Genresursecenter – NordGen, oprettet i 2007 ved en sammenlægning af tre nordiske institutioner indenfor området.
Bæredygtig udvikling i Norden er et centralt pejlemærke for det nordiske samarbejde på jordbrugsområdet. Gennem politiske drøftelser og gennem opfølgning med samarbejdsprojekter søger vi at opnå en større sammenhæng og gennemslagskraft i internationalt regi når vi sætter fokus på emner af særlig nordisk relevans.
Norden er stærkt engageret i det internationale klimasamarbejde. Ligesom på øvrige miljøområder forsøger Norden at være en foregangsregion der viser vejen med de gode eksempler.
Der findes en lang række udfordringer på miljøområdet som skal mødes i fællesskab – nationalt, regionalt og globalt. Dette gælder frem for alt klimaforandringerne, anvendelse og udslip af farlige kemikalier, beskyttelse af havenes økosystemer samt bevaring og udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande for på bedste vis at udnytte de ressourcer vi har adgang til og for at skabe fælles løsninger i Norden.
De nordiske samfund er præget årtusinders sameksistens mellem mennesket og naturen. Derfor værdsætter vi den nordiske natur- og kulturarv højt, og vi ønsker at passe godt på den til glæde for nuværende og kommende generationer.
Det nordiske skovbrug er kendetegnet ved en stor forskellighed i de klimatiske og geografiske forhold, men også ved at være stillet over for de samme typer udfordringer.