Om det nordiske miljøsamarbejde
Der findes en lang række udfordringer på miljøområdet som skal mødes i fællesskab – nationalt, regionalt og globalt. Dette gælder frem for alt klimaforandringerne, anvendelse og udslip af farlige kemikalier, beskyttelse af havenes økosystemer samt bevaring og udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande for på bedste vis at udnytte de ressourcer vi har adgang til og for at skabe fælles løsninger i Norden.
De nordiske lande har en ambition om at være en foregangsregion på miljøområdet og at dele deres erfaringer med andre. Vores viden om at vore forbrugs- og produktionsmønstre har en afgørende betydning for miljøets tilstand medfører at økonomi og miljø skal ses i en større sammenhæng.
Samarbejdet i Norden
I samarbejdet om indsatser i Norden står beskyttelse af natur og miljø, bevaring af den biologiske mangfoldighed, miljø og sundhed, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion højt på dagsordenen.
Temaer som miljø og økonomi er også et væsentligt indsatsområde. De nordiske forbrugere skal sikres sunde produkter og levnedsmidler og den bedst mulige information herom, hvilket blandt andet sker via det nordiske miljømærke, Svanen.
Det nordiske samarbejde hviler på princippet om nordisk nytte hvilket betyder at landene samarbejder på de områder hvor man kan opnå bedre resultater i fællesskab. Samarbejdet kan bestå af at fordele opgaver eller arbejde sammen i en aftalt retning. Ud fra dette princip fokuserer miljøsamarbejdet i perioden 2009–2012 på følgende temaer:
Det internationale miljøarbejde
En aktiv deltagelse i det internationale samarbejde har længe været centralt for de nordiske lande. Mange miljøproblemer er grænseoverskridende og kan også være grund til konflikter mellem lande og folk.
De nordiske lande spiller i fællesskab en rolle både inden for den europæiske og globale udvikling. I kraft af fælles anstrengelser har de nordiske lande derfor kunnet bidrage til det internationale miljøarbejde med gode initiativer og gennemprøvede problemløsninger. Denne arbejdsform skal fortsætte og videreudvikles.
De nordiske lande bidrager til at EU arbejder intensivt med miljøspørgsmålene. Danmark, Finland og Sverige er medlemmer af EU, og Norge og Island deltager i EU's miljøarbejde via EØS-aftalen. Det nordiske miljøsamarbejde stiler efter at forbedre EU's regelværk og de internationale aftaler på miljøområdet, således at udfordringerne kan mødes så effektivt som muligt.
Løsningen på miljøspørgsmålene i vores nærområde spiller en særligt stor rolle for Norden. Det nordiske miljøfinansieringsselskab ( NEFCO [en] ) er et succesfuldt fællesnordisk projekt som finansierer adskillige mindre og mellemstore miljøprojekter i Rusland, Ukraine og Baltikum. Den Nordiske Investeringsbank ( NIB ) prioriterer i stadig højere grad miljøspørgsmål, især spørgsmål vedrørende klimaet og Østersøen. De nordiske lande er også aktive i miljøsamarbejdet i Arktisk Råd [en] , Barents Euro-Arktiske råd [en] og i Østersøstaternes råd [en] samt inden for rammerne af de regionale konventioner. Mange af konsekvenserne af den globale miljøtrussel viser sig særligt tydeligt i det arktiske miljø.
De nordiske lande har derfor fremlagt en strategi for miljøgifte og klimaet i Arktis med henblik på at bevare det unikke arktiske miljø. Nordens geografiske beliggenhed og store viden om det følsomme arktiske miljø gør det naturligt at fremhæve de arktiske aspekter i forskellige internationale sammenhænge.
Globalisering og miljø
Globaliseringen medfører en øget udveksling på alle områder mellem landene og kan bidrage til et mere fælles syn på miljøspørgsmålenes betydning. Vi bliver mere og mere afhængige af vores omverden samtidig med at efterspørgslen på jordens begrænsede resurser øges.
De hurtigt voksende store økonomier i verden, som eksempelvis Indien, Kina og Rusland, får en stadig større betydning for miljøsituationen i verden. Blandt andet via udviklingsbistanden og i kraft af arbejdet inden for internationale organer samarbejder de nordiske lande med henblik på at sprede viden og erfaringer til disse og andre lande inden for områder som vand, energi, luft, miljøteknologi, kemikalier og klima.
Der er et nordisk samarbejde i gang for at finde synergier mellem miljøkonventionerne og andre organer for internationalt miljøsamarbejde. Norden har længe arbejdet for en effektiv international miljøforvaltning.
For at miljøspørgsmålene skal få en stærkere position i FN-systemet som helhed, er det også vigtigt at styrke FN's internationale miljøprogram, UNEP [en] . Der er påbegyndt et samarbejde med hensyn til synergien mellem konventioner som vedrører kemikalier og affald. Der bør gennemføres et lignende samarbejde i forhold til den biologiske mangfoldighed.
Resultater
Eksempler på allerede gennemførte projekter som er meget synlige og indflydelsesrige i det brede nordiske projektsamarbejde er projekter om udvikling af kriterier for grønne offentlige indkøb, udvikling af emissionshandel med drivhusgasser i Østersøområdet, biodiversitetsindikatorer, arbejdet med fremmede immigrerende arter og konventionskataloger om natur og kulturmiljø samt udarbejdelsen af faktablade om kviksølv inden de globale forhandlinger i UNEP.
Nordisk Råds Natur- og Miljøpris
For at styrke bevidstheden om naturbeskyttelse og miljøarbejde i Norden uddeler Nordisk Råd årligt en Natur- og Miljøpris i forbindelse med Nordisk Råds session .
Prisen tildeles en virksomhed, en organisation et nyhedsmedium eller en person som på forbilledlig vis har integreret miljøhensyn i sin virksomhed eller på anden vis gjort en ekstraordinær indsats for naturen og miljøet.
Prisen er på 350.000 danske kroner og uddeles på baggrund af et særligt tema hvert år.
