Mange tunger

De officielle sprog i Norden er dansk i Danmark, finsk og svensk i Finland, færøsk på Færøerne, grønlandsk i Grønland, islandsk på Island, norsk i Norge og svensk i Sverige. På norsk, svensk og finsk territorium er der et sammenhængende samisk kultur- og sprogområde.

I Finland, på Island, på Færøerne og i Grønland er det obligatorisk at lære et af de skandinaviske sprog i grundskolen.

Andre sprog har officielt status som minoritetssprog i dele af Norden: Meänkieli (tornedalsfinsk), romani, jiddisch, kvænsk og tysk samt de forskellige nordiske tegnsprog.

Omkring 200 andre sprog er modersmål for nordboere som følge af at indvandringen i de seneste årtier i Norden har øget den sproglige mangfoldighed.

Du kan læse mere om sprogene i Norden i bogen Nordens sprog med rødder og fødder.

Hvordan går det med den nordiske sprogforståelse?

For at bevare det nordiske sprogfællesskab må vi hele tiden udvikle mulighederne for at styrke sprogforståelsen.

En undersøgelse fra Lunds Universitet peger på at indbyggerne i Norden har sværere og sværere ved at forstå hinanden. Dette gælder især de unge.

Politikerne er opmærksomme på tendenserne, og de nordiske lande arbejder sammen om at styrke sprogforståelsen.

I 2006 vedtog de nordiske undervisningsministre en deklaration om nordisk sprogpolitik.

Ministrene var enige om at Nordens samfundsbærende sprog skal blive ved med at være samfundsbærende, og at de skal være stærke og levende.

At et sprog er samfundsbærende betyder at det anvendes til officielle formål – for eksempel undervisning og lovgivning.

Det nordiske samarbejde skal også i fremtiden foregå på de skandinaviske sprog.

Resultater

Samarbejdet om sprogene i Norden har medført en lang række praktiske fordele for borgerne i de nordiske lande.

Den nordiske sprogkonvention giver nordiske borgere ret til at anvende deres eget sprog og få tolkning eller oversætning når de kontakter myndighederne i et andet nordisk land.

Sprogkonventionen er et resultat af et forslag fra Nordisk Råd til de nordiske regeringer i 1966. Konventionen er juridisk bindende, og ministrene for det nordiske samarbejde har ansvaret for at den efterfølges.

Et andet resultat af landenes samarbejde er deklarationen om nordisk sprogpolitik. Selv om deklarationen ikke er juridisk bindende, har de nordiske ministre forpligtet sig til at realisere de langsigtede mål i den.

Deklarationen beskriver nordboernes sproglige rettigheder og opstiller konkrete mål som den nordiske sprogpolitik bør tilstræbe. Hensigten er at sprogpolitikken skal sikre helhed og sammenhæng i Nordisk Ministerråds sprogsatsninger.

Sprogdeklarationen skal udgøre grundlaget for en samlet, langsigtet og effektiv sprogpolitisk indsats.

Støtteordninger på sprogområdet

Som borger i et nordisk land har du mulighed for at søge støtte fra Nordplus Sprog- og Kulturprogrammet.

Programmet har som mål at styrke sprogforståelsen i Norden og stimulere interessen for, viden om og forståelse for nordiske kulturer, sprog og levevilkår. Der ydes blandt andet støtte til besøg, udveksling, etablering af netværk og kurser.

Ekspertgruppen Nordens Sprogråd beslutter hvilke projekter der tildeles støtte.

På mere end 200 universiteter uden for Norden undervises der i nordiske sprog, kultur, litteratur og samfundsforhold. Undervisere kan søge penge til projekter gennem lektorpuljen.

Gennem Nordisk Ministerråds kunst- og kulturprogram kan man opnå støtte til blandt andet oversættelse af litteratur.

Der ydes også støtte til sproglige projekter gennem Nordisk Kulturfond. Kulturfonden har blandt andet støttet Lunds Universitets undersøgelse af sprogforståelsen imellem de nordiske lande.

Ved siden af de støttemuligheder der findes inden for det officielle nordiske samarbejde, yder en række private og bilaterale fonde støtte til nordiske projekter.

Støtteordninger på sprogområdet