Demokrati og engagement

I Norden bryster vi os af at leve i gode og robuste demokratier.
Vore samfund er funderet på rettigheder og demokratiske værdier som ligestilling, retssikkerhed, dialog og frisind. Og vi er da også nået rigtig langt med udviklingen af demokratiet. Men betyder det, at vi kan læne os tilbage i stolen og hvile på laurbærrene? Svaret må være 'Nej'. For demokratiet må til stadighed udvikles, uddybes og vedligeholdes, hvis det ikke skal forvitre. Et vitalt og levende demokrati kræver konstant debat og diskussion af folkestyret, samfundets indretning og de demokratiske processer.
I denne bog diskuterer en række forfattere aktuelle demokratiske paradokser og problemstillinger, som de nordiske demokratier står overfor. Pardoksalt er det eksempelvis, at de politiske partier over en årrække har oplevet drastiske fald i medlemstallet, så kun ca. fem procent i befolkningerne ønsker medlemskab af partierne, men partierne er stadig den vigtigste kanal til politisk repræsentation. Paradoksalt er det også, at den teknologiske udvikling skaber nye muligheder for demokratisk deltagelse, samtidig med at nye digitale kløfter opstår. Og paradoksalt er det, at nogle samfundsgrupper støder på synlige og usynlige hindringer for deres deltagelse, selvom der på papiret er ligestilling for alle i Norden.
Ved at sætte fokus på demokratiske paradokser, når det gælder borgernes politiske og sociale engagement, er ønsket med denne bog at invitere til debat om, hvordan demokratiet i Norden kan forbedres i forhold til, hvordan det er indrettet i dag. Ansvaret for udviklingen af demokratiet er vores alle sammens, og demokratiske spørgsmål og problemstillinger angår derfor os alle.