Handlinger tilknyttet webside

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene 2004-2011
Køb publikation
Pris: 275 DKK

I rapporten beskrives de nordiske landes aktiviteter indenfor miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i perioden 2004-11. Rapporten dokumenterer, at samtlige nordiske lande har store ambitioner på området, men der er samtidig et stort behov for større viden i hvert af de nordiske lande om virksomheder, eksport, patenter, enkelte projekter, overblik etc. Rapporten dokumenterer også, at der er et endog meget stort behov for at fremme efterspørgselssiden, eftersom ingen af landene gør nogen målrettet indsats på dette felt.

Hvert af de nordiske lande beskrives i et afsnit med vægten på den sidste del af perioden, og der gives anbefalinger til forbedringer. Der sker en vis sammenligning landene imellem, og der gives anbefalinger til, hvordan hvert enkelt land kan bidrage til en forbedret indsats, som måske også kan hjælpe de andre lande. Denne gennemgang af landene er rapportens hovedindsats. Hertil er der et indledningsafsnit, som sætter undersøgelsen i perspektiv og en sammenfatning, som forsøger at give anbefalinger til en forbedret indsats. Det anbefales generelt, at der etableres bedre datagrundlag om virksomheder og eksport etc. Det anbefales også, at der tilvejebringes mere information og bruges flere mandskabsressourcer. Og endelig anbefales det, at der gøres langt mere ved at styrke efterspørgselssiden i arbejdet med miljøeffektiv teknologi.

Hent publikationen (gratis)

2238Kb
Publikationsdato
25/05 2012
ISBN
978-92-893-2344-4
Sprog
dansk
Antal sider
223
Publikationsnummer
TemaNord 2012:517
Emneord
Klima, Bæredygtig udvikling, Erhvervsliv, Energi, Miljø

Søg i publikationer

Nye publikationer fra Nordisk Ministerråd

Modtag en email når det kommer nye publikationer.