Nordisk samarbejde om erhvervsuddannelser

Hvorfor et nordisk samarbejde om erhvervsuddannelser?

At skabe et godt uddannelses- og forskningsfællesskab i Norden er et udtalt mål for de nordiske lande. De nordiske lande står hinanden nær - både geografisk, historisk og kulturelt. Uddannelsessystemerne har flere ligheder og fælles udfordringer. Vi kan lære meget af hinanden. Vi kan opnå bedre resultater hvis vi samarbejder - til glæde og nytte for skoler og andre uddannelsesinstitutioner - og for den enkelte elev og lærling.

Skolen er en vigtig samfundsinstitution. Der er mange meninger om skolen og engagementet er stort. Alligevel er det nordiske samarbejde om skoler erhvervsuddannelser præget af konsensus om de store linjer. De seneste år har samarbejdet været fokuseret på kvalitet i uddannelsen og at skabe en skole og tilbyde en erhvervsuddannelse som giver alle muligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse.

Vision

En god grunduddannelse er en forudsætning for en succesfuld videreuddannelse og et rigt liv. Arbejdet med at forbedre kvaliteten af den uddannelse som finder sted både i skolen og på praktikpladsen er derfor topprioriteret i det nordiske samarbejde.

Ministerrådet for Uddannelse og Forskning, som består af uddannelsesministrene i de nordiske lande, har udarbejdet en særlig strategi for uddannelses- og forskningsområdet i perioden 2008-2010. Strategien som kaldes 'Norden – en ledende, dynamisk videns- og kompetenceregion', definerer retningen og de overordnede mål for det nordiske samarbejde om skoler og erhvervsuddannelser.

De overordnede målsætninger er:

Hvilke resultater kan samarbejdet føre til?

I kraft af det nordiske skolesamarbejde lægges der op til erfaringsudveksling mellem uddannelsesmyndigheder, forskere, skoleledere og lærere i de fem nordiske lande og de tre selvstyrende områder. Der arrangeres hvert år en række konferencer, seminarer og møder om centrale politiske og pædagogiske spørgsmål og temaer. Der skrives rapporter og gennemføres undersøgelser, og resultaterne fra disse bliver diskuteret og evalueret.

Rapporter på skoleområdet

Nordplus

Nordplus [en] er Nordisk Ministerråds største uddannelsesprogram. Nordplus er et rammeprogram som består af fire delprogrammer som er rettet mod forskellige målgrupper. Programmet støtter mobilitet, projekter og netværk og er åbent for institutioner og organisationer som arbejder med uddannelse.

Programmet omfatter de fem nordiske lande, de tre selvstyrende områder Åland, Færøerne og Grønland samt de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.

Nordplus Junior er navnet på det program som har førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne som målgruppe. Programmet støtter blandt andet mobilitet for klasser/elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Individuel mobilitet for elever inkluderer arbejdspladsudveksling både for elever på erhvervsuddannelser og for elever i teoretiske programmer, mobilitet for lærere og andet pædagogisk personale inden for førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne, netværksaktiviteter og udviklingsprojekter.

Professions- og erhvervsuddannelser

Som følge af det nordiske skolesamarbejde er der nedsat en særlig arbejdsgruppe som fokuserer på de udfordringer som er knyttet til professions- og erhvervsuddannelserne i de nordiske lande.

Der er taget flere initiativer på europæisk niveau med henblik på at øge gennemsigtigheden, forbedre mulighederne for udveksling og højne kvaliteten af uddannelsen. Dette sker inden for rammerne af den såkaldte Københavner-proces. Eksempler på disse processer er meritoverførselssystemet ECVET, mobilitetsværktøjet Europass, kvalitetsnetværket ENQA-vet [en], implementeringen af det europæiske rammeværk for kvalifikationer, EQF og udviklingen af det nationale rammeværk, NQF.

På nordisk niveau tilstræber man at støtte de nationale beslutningsprocesser som er knyttet til Københavner-processen samt øge uddannelsesmyndighedernes viden om erhvervsuddannelsernes udformning og udvikling i de nordiske lande.

Gymnasieaftalen

I kraft af gymnasieaftalen mellem de nordiske lande forpligter landene sig til at give personer fra de andre nordiske lande adgang til uddannelse på ungdomsuddannelsesniveau (studieforberedende og erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer) på samme vilkår som statsborgerne i det pågældende land.

Globaliseringsprojektet 'En god uddannelse for unge og voksne'

Et af de 14 globaliseringsprojekter som er igangsat af det nordiske samarbejde er knyttet til grundskolen og ungdomsuddannelserne. Den overordnede målsætning for projektet er at få flere unge end i dag til at gennemføre en uddannelse efter grundskolen og at skabe en forøget nordisk viden om hvordan man bedst muligt tilrettelægger læse- og skriveundervisningen for voksne.

Projektet består af fire tiltag: Studie- og erfaringsudveksling vedrørende arbejdet med at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, udviklingsarbejde inden for entreprenørskab, et effektstudie af læseundervisningen for voksne og oprettelsen af et lære- og dialogforum. Formålet med forummet er erfarings- og idéudveksling samt at skabe opmærksomhed om/profilere de temaer som bliver diskuteret.

Nordisk rådgivningsgruppe på skoleområdet

Rådgivningsgruppen for Nordisk Skolesamarbejde (NSS) er et policyskabende, rådgivende og iværksættende organ under Nordisk Ministerråd. Virksomheden omfatter førskoleområdet, grundskolen og de almene og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Samarbejdet skal bygge videre på og fremme skoleudviklingen inden for prioriterede områder i de nordiske lande og internationalt, hvor det er muligt at opnå en nordisk merværdi.