- Info
Søg støtte
-
Dansk-Færøsk Samfunds studierejselegat
-
Dansk-Færøsk Samfunds studierejselegat opslås i Danmark og på Færøerne til uddeling en gang om året.
Legatet består af to portioner på hver 10.000 kr. Den ene portion er afsat til en studierejse til Færøerne, den anden til en studierejse til Danmark, for personer mellem 18 og 30 år. Studierejsen skal have et formål, der falder inden for Dansk-Færøsk Kulturfonds formål.
-
Nordatlantisk Turismesamarbejdes støtteordning
-
Nordatlantisk Turismesamarbejde (NATA) har til formål at effektivisere de vestnordiske landes samarbejde inden for turismeområdet. Eksisterende tiltag skal styrkes og koordineres, og der skal oparbejdes fremadrettede projekter inden for udviklingen af nye aktiviteter og attraktioner for turister. Det er et krav, at mindst to ud af de tre land deltager i projekter, der søges økonomisk støtte til. Både enkeltpersoner og organisationer kan søge støtte fra fonden.
-
Nordplus støtteordning
-
Nordplus støtter projekter, der har som formål:
At fremme nordisk sprog og kultur og gensidig nordisk-baltisk sproglig og kulturel forståelse. At bidrage til udviklingen af kvalitet og innovation i uddannelsessystemerne for livslang læring i deltagerlandene via uddannelsessamarbejde, udviklingsprojekter, udveksling af viden og netværksdannelse. At støtte, videreudvikle, drage nytte af og sprede innovative produkter og processer på uddannelsesområdet gennem systematisk udveksling af erfaringer. Eller at styrke og udvikle det nordiske uddannelsessamarbejde og bidrage til at skabe et nordisk-baltisk uddannelsessamarbejde.
Institutioner og organisationer, men ikke enkeltpersoner, kan søge støtte.
-
Støtte fra Fondet for dansk-islandsk samarbejde
-
Fondet for dansk-islandsk samarbejde har som formål at bidrage til forståelsen og samarbejdet mellem Danmark og Island og har en særlig forpligtelse til at støtte det danske sprogs position på Island. Fondet støtter blandt andet arbejds- og studieophold i Danmark og Island, videnskabeligt arbejde, faglig oplæring af danske og islandske håndværkere og udveksling af gæstespil og kunstudstillinger.
Både organisationer og enkeltpersoner kan søge om støtte.
-
Svensk-norsk samarbejdsfonds støtteordning
-
Svensk-norsk samarbejdsfond er en statslig, bilateral fond til fremme af samarbejdet mellem Island og Sverige. Fonden skal arbejde for gensidig udveksling af kultur og information om svenske og norske kultur- og samfundsforhold.
Fonden utdelar tre olika typer av bidrag: projektbidrag, konstnärsstipendier samt vistelsestipendier. Enkelpersoner, foreninger og institutioner kan søge støtte.
