Handlinger tilknyttet webside
Statistik fra 1962-2012
NØGLETAL. Få et unikt indblik i udviklingen i Norden gennem 50 år.
-
Civilstand
-
Der er mange flere ugifte personer i de nordiske lande i dag (2010) end i 1962. Antallet af personer som er skilt er steget fra cirka 3 procent af befolkningen i 1962 til cirka 11 procent i dag.
-
Levendefødte børn
-
De fødende kvinder er blevet meget ældre. De fleste børn fødes nu af kvinder i aldersgruppen 30–34 år. I begyndelsen af 60'erne var de fleste fødende kvinder mellem 20 og 24 år.
-
Børnedødelighed
-
Ikke overraskende er børnedødeligheden faldet markant siden begyndelsen af 60'erne. I 1961 lå børnedødeligheden mellem 15,8 og 21,7 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn i de nordiske lande. I 2010 var børnedødeligheden faldet til mellem 2,2 og 3,4 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn.
-
Befolkningsprognose
-
I 1966 overvurderede man den forventede befolkningstilvækst i de nordiske lande i perioden frem til 1980. Ifølge prognosen ville der være 23,3 millioner indbyggere i de fem nordiske lande i 1980. Denne prognose holdt ikke eftersom der "kun" var 22,3 millioner indbyggere i de nordiske lande i 1980.
-
Indvandring
-
I 1961 kom indvandringen til de nordiske lande primært fra de andre nordiske lande. I dag (2010) kommer de fleste indvandrere fra resten af Europa. Den største stigning i antallet af indvandrere til de nordiske lande kommer fra Asien. Andelen af indvandrere fra Asien er steget fra 1 til 21 procent.
-
Forventet levealder
-
Den forventede levealder i de nordiske lande er steget for både mænd og kvinder siden begyndelsen af 60'erne. For mænd er den gennemsnitlige levealder steget med 4,3 år fra 1961 til 2010. For kvinder er tallene endnu højere idet den forventede levealder er steget med 8,9 år i gennemsnit. Den højeste stigning for både mænd og kvinder har fundet sted i Finland.
-
Salg af alkoholiske drikke
-
Salget af alkoholiske drikke er steget betragteligt fra begyndelsen af 60'erne til i dag. I de fleste lande er salget mere end fordoblet eller endda tredoblet. I Finland og på Island er salget mere end femdoblet.
-
Dødsfald som følge af kræft
-
Dødsfald som følge af kræft er meget mere almindelige nu end i begyndelsen af 60'erne. Danmark har det højeste antal dødsfald som følge af kræft i de nordiske lande. Island har det laveste.
-
Selvmord
-
Det samlede antal af selvmord blandt mænd er faldet i 3 af de nordiske lande, men tallet er steget på Island og i Norge. For kvindernes vedkommende er tallet kun faldet i Danmark og Sverige. Danmark har oplevet det største fald i antallet af selvmord blandt både mænd og kvinder. Faldet er på lidt over 30 procent for mænd og næsten 60 procent for kvinder.
-
Aborter
-
Antallet af aborter er steget siden begyndelsen af 60'erne. Dette skyldes primært at abort blev legaliseret i alle de nordiske lande i midten af 70'erne Sverige har det højeste aborttal af de 5 nordiske lande. Tallet er næsten dobbelt så højt som i Finland som har det laveste aborttal.
-
Sundhedspersonale
-
Der er stadig en betydelig forskel mellem landene med hensyn til antallet af medarbejdere inden for sundhedssektoren. Tallet er dog steget i alle de nordiske lande siden begyndelsen af 60'erne. I de fleste lande er antallet af læger pr. 100.000 indbyggere mere end tredoblet. Stigningen i antallet af tandlæger er ikke lige så stor.
-
Boliger
-
Andelen af boliger med mere end 4 værelser (inklusive køkken) er steget fra 19 procent af det samlede antal boliger i 1960 til 45 procent i dag (2010) hvis man ser på Norden som en helhed. Den højeste andel af de store boliger findes i Norge, og den laveste i Finland.
-
Universitetsstuderende
-
Antallet af studerende ved universiteter i de nordiske lande er steget betragteligt fra 1960 til 2010 – fra cirka 90.000 studerende i 1960 til næsten 1,2 millioner studerende i 2010. Der er sket en ændring i de uddannelser som de studerende vælger fra humaniora til samfundsfag, økonomi og jura. Med undtagelse af læreruddannelserne, pædagogik og humaniora var alle uddannelser domineret af mænd i 1960. I 2010 havde kun naturvidenskab, matematik og ingeniøruddannelserne flere mandlige studerende end kvindelige. I alt udgjorde kvinder 58 procent af alle universitetsstuderende i 2010.
-
Arbejdsløshed
-
I begyndelsen af 1960'erne var arbejdsløsheden i de nordiske lande meget lav sammenlignet med 2010 – mellem 1,4 og 4,3 procent af arbejdsstyrken. I 2010 var tallet mellem 3,7 og 8,5 procent af arbejdsstyrken.
-
Biografer
-
I begyndelsen af 60'erne var der mere end 4.000 biografer i Norden. I 2010 var der kun 1.000. Antallet af biografer pr. 100.000 indbyggere i de nordiske lande er dermed reduceret til blot 1/5 af antallet i begyndelsen af 60'erne. Dette skyldes primært reduktionen af antallet af biografer. Befolkningstilvæksten har kun en lille betydning.
-
Privat og offentligt forbrug
-
Det private forbrug er faldet i løbet af de 50 år fra 1960 til 2010 målt som andel af BNP, mens det offentlige forbrug er steget. Det største fald i det private forbrug har fundet sted i Norge hvor det er faldet fra cirka 59 til 41 procent af BNP. Den største stigning i det offentlige forbrug har fundet sted på Island og i Danmark med en stigning på næsten 17 procent.
-
Skatter
-
Skatternes andel af BNP er steget betragteligt i de nordiske lande i løbet af de seneste 50 år. I begyndelsen af 60'erne lå andelen mellem 20 og 30 procent af BNP. I dag (2010) ligger andelen mellem 36 og 48 procent. I 1960 var andelen højest i Sverige, og i 2010 var den højest i Danmark. I Danmark er skattens andel af BNP er steget fra 21 til 48 procent.
-
Forbrug af fødevarer
-
Forbruget af fødevarer som eksempelvis mel, kornsorter, sukker og kartofler er faldet i de nordiske lande i løbet af de seneste 50 år. Mængden af kartofler som indtages af en gennemsnitlig nordisk borger er faldet fra 80 kg pr. person til blot 54 kg pr. person. På den anden side spiser vi nu i gennemsnit 80 kg kød pr. person. I 1960 spiste vi kun 61 kg.
-
Privat forbrug
-
I 2009 brugte vi den største del af vores penge på bolig. I 1961 brugte vi den største del af vores penge på mad. I 1961 brugte vi omtrent 1/4 af vores penge på mad. I 2009 var denne del reduceret til 1/10. Pengeforbruget på bolig har udviklet sig i den modsatte retning – fra en andel på 10 procent til næsten 25 procent. Der er dog individuelle forskelle mellem de nordiske lande.
-
Biler
-
I 1960 blev der solgt omkring 2 millioner biler i de 5 nordiske lande til sammen. I 2011 er tallet tæt på 12 millioner – eller næsten 1 bil for hver anden indbygger i gennemsnit. Der er flest biler pr. indbygger på Island. Her findes der nu 641 biler pr. 1.000 indbyggere. I 1960 var der færrest biler i Finland hvor de kun havde 83 biler pr. 1.000 indbyggere. I 2011 havde Danmark det laveste antal private biler med "kun" 389 biler pr. 1.000 indbyggere.
-
Beskæftigelse inden for industrien
-
I 1950 arbejdede næsten 1/3 af arbejdsstyrken inden for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nu er denne del faldet til blot 2,6 procent. Det største fald er sket i Finland hvor næsten halvdelen af befolkningen arbejdede inden for de primære erhverv i 1950. Nu er der kun tale om lidt over 4 procent. Den største stigning i beskæftigelsen er sket inden for offentlige og personlige tjenesteydelser hvor tallet er steget fra 17 til 46 procent.