Husene er blevet større, antallet af biler er femdoblet og vi drikker en del mere alkohol. Livet i Norden har ændret sig markant siden starten af 60'erne.
Kvinder i Norden kan nu forvente at blive næsten 83 år gamle. I starten af 60’erne kunne kvinderne ”kun” forvente at blive 74 år gamle i gennemsnit.
I starten af 60’erne kom over halvdelen af dem, der indvandrede til de nordiske lande fra de andre nordiske lande. Nu kommer der flest fra resten af Europa
Både i starten af 60’erne og nu er det de islandske kvinder, der føder flest børn i Norden.
Salget af alkohol er steget voldsomt fra starten af 60’erne til I dag. For mange af de nordiske lande er salget fordoblet og endda tredoblet.
I dag er der mere end tre gange så mange læger per indbygger, som der var i begyndelsen af 60’erne.
Boligerne er blevet meget større siden starten af 60’erne. I 1960 var det kun hver femte bolig der havde mere end 4 værelser. Nu er det næsten halvdelen af alle boliger.
I starten af 60’erne dominerede mændene på næsten alle universitetsstudier. I 2010 er det lige omvendt. 6 ud af 10 af alle studerende på universiteterne er i dag kvinder. I 60’erne var kun hver tredje studerende kvinde.
I starten af 60’erne var næsten hver tredje nordbo beskæftiget med landbrug, skovbrug eller fiskeri. I 2010 er det mindre end hver tyvende.
I starten af 60’erne spiste hver Nordbo i gennemsnit 80 kg kartofler på et år. I dag spiser vi ca. 54 kg. Nu er kartoflerne erstattet af kød – i dag spiser vi 80 kg kød om året mod 61 kg i 1960.
I dag bruger vi de fleste af vores penge på vores boliger. I starten af 60’erne brugte vi pengene på mad.