Document Actions
This content is not available in your chosen language, we are displaying it in Danish.

Thomas Larsen

Danskerne lever for fedt – og det koster kassen

I Danmark har regeringen sat gang i en storstilet sundhedspolitisk satsning: Der skal bygges supersygehuse, forebyggelsen skal intensiveres og hjælpen til de store grupper af kronisk syge skal udbygges. Målet er få danskernes middellevetid banket i vejret – og stoppe en faretruende epidemi i livsstilssygdomme, som vil presse sundhedsbudgetterne til det yderste.

May 07, 2008

Danske politikere bruger gerne sloganet ”et sundhedsvæsen i verdensklasse”, når de skal overbevise vælgerne om alt det gode, de vil gøre for en samfundssektor, som i den grad har befolkningens bevågenhed.

På flere parametre er det danske sundhedsvæsen dog ikke i verdensklasse: Danskernes middellevetid hører til blandt de laveste i EU, kræftbehandlingen har haltet slemt i forhold til lande tæt på Danmark, og lægelige specialer har fået lov til knopskyde til for mange mindre hospitaler.

Nu er der sat gang i storstilede satsninger, som skal løfte sundhedsvæsenet. Med kommunalreformen har kommunerne gennemlevet den største politiske og administrative reform siden 1970. 275 kommuner blev barberet ned til ca. 100. Og de gamle amter blev samlet i fem store regioner, som skal drive fremtidens sygehusvæsen.

På toppen af den sundhedspolitiske dagsorden står milliardinvesteringer i nye ”supersygehuse”. Men én ting er den nye arkitektur. Infrastrukturen er nok så væsentlig. Og her er der bl.a. udsigt til et langt større fokus på forebyggelse.

I alt har regeringen udvalgt fem centrale indsatsområder.

Nye supersygehuse

Som led i regeringens kvalitetsreform er 25 milliarder kroner afsat til at bygge moderne og bæredygtige sygehuse. Regionerne skal være med til at øge beløbet - bl.a. ved at sælge bygninger og grunde og ved at samle behandlingen på færre sygehuse.

Regionerne er ved at udforme deres sygehusplaner, men pengene fra regeringen er ikke en blankocheck. Et særligt ekspertpanel skal gennemgå hver regions plan og sikre, at investeringerne får maksimal effekt.

Et konkret eksempel: I følge regeringens mål skal indlagte patienter, som det er relevant for, have tilbud om enestue på sygehusene, hvis de ønsker det. Den vision skal opfyldes i takt med, at ombygningen og renoveringen af hospitalerne gør det muligt, og sundhedsministeren måtte for nylig indskærpe, at det netop ikke betyder, at det eksisterende sygehusbyggeri fra den ene dag til den anden skal ombygges til enestuer. Med ministerens ord skal pengene gå til de regioner, der tænker nyt, ansvarligt og sammenhængende.

”Dermed også sagt, at hvis man som region vil være med i spillet om statens milliarder, så må man glemme alt om kortsigtede politiske lappeløsninger eller urentable prestigeprojekter,” fastslog sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for kort tid siden over for Danske Regioner.

Praksislæger får ny rolle

Skal operationen lykkes, er det ikke nok med centraliseret – og dermed en forhåbentlig bedre – behandling på de nye supersygehuse. I takt med at lægelige specialer samles på større og mere moderne sygehuse, skal de lokale sundhedstilbud udbygges. Det medfører igen nye opgaver og et øget ansvar til den alment praktiserende læge og den praktiserende speciallæge.

Netop den praktiserende læge er en nøglespiller i sundhedsvæsenet. Lægen i almen praksis fungerer i høj grad som gatekeeper som den læge, der har kontakt med en meget stor del af befolkningen, og som i mange tilfælde afgør, hvor og hvordan patienternes lidelser bedst bliver behandlet.

Fremover skal praksislægen være med til at sikre mere velplanlagte og sammenhængende forløb. Til efteråret vil et udvalg fremlægge forslag til, hvordan almen praksis bedst organiseres i den fremtidige sygehusstruktur, ligesom udvalget skal komme med ideer til, hvordan praksislægerne kommer til at spille tæt sammen med kommunernes sundhedstilbud.

Allerede nu er det målet, at de praktiserende læger fremover skal blive en del af større læge- eller sundhedscentre, hvor flere faggrupper - f.eks. sygeplejersker og fysioterapeuter - samles. Til sammen skal de kunne hjælpe borgerne med mange af de lidelser, som ikke behøver sofistikeret lægelig behandling på de nye supersygehuse. Derudover skal de være en stærkere motor i forebyggelsen.

Styrket forebyggelse

Styrket forebyggelse er der talt meget om i mange år. Men flere faktorer gør, at der nu synes at komme handling bag ordene: Dels tegner konsekvenserne af en fortsat stigning i livsstilssygdommen så dystre, at politikere og sundhedsplanlæggere tvinges til at satse på forebyggelse. Dels er der blandt fagfolk – det vil sige blandt læger og sygeplejersker - sket et kulturskifte i retning af øget fokus på forebyggelse.

I starten af 2009 skal regeringens forebyggelseskommission fremlægge forslag til effektive forebyggelsesstrategier i forhold til usund kost, rygning, alkohol og manglende motion, som i dag er årsag til 40 pct. af alle sygdomme og dødsfald.

Der skal sættes særligt ind over for de mindre ressourcestærke danskere, som ikke lytter til informationskampagner. Undersøgelser har tegnet et rystende billede af uligheden i sundhedstilstanden mellem over- og underdanmark.

Målet er, at danskerne skal leve bedre og længere - der skal føjes liv til årene og år til livet - og konkret skal levetiden forlænges med 3 år over de næste 10 år.

En nøglefaktor bliver kommunerne, som i den nye kommunalreform er blevet tildelt den helt centrale rolle inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Ideen var at flytte forebyggelsen ud til borgerne – i skolen, børnehaven og i sportshallen – og den vision skal nu realiseres.

Bedre hjælp til kronikerne

Parallelt med den styrkede forebyggelse skal de store grupper af kroniske syge have bedre hjælp. Der skal satses langt mere målrettet på særlige programmer for kronikere – med egenbehandling og patientundervisning.

Sundhedsstyrelsen udsendte i foråret 2007 et fagligt idékatalog til, hvordan indsatsen kan forbedres ved mere systematisk at inddrage patienterne, så der er skabt et solidt fundament for fremtidens indsats.

Hvilket også er nødvendigt. Antallet af kroniske patienter stiger nemlig så hurtigt, at det skaber dyb bekymring hos sundhedsprofessionelle, planlæggere og politikere. Tallene viser således, at livsstilsfaktorer er ansvarlige for 40 procent af alle sygdomme - og ifølge WHO vil livsstilsfaktorer i 2020 være ansvarlig for 70 procent af alle sygdomme og for tidlig død.

I 1996 var der 113.570 diabetikere i Danmark. I 2006 var tallet steget til 226.463 personer med diabetes. Med andre ord: En fordobling på kun 10 år.

I 2002 var der ca. 200.000 diagnosticerede med hjertekarsygdomme. I 2005 var antallet 320.000. Og det anslås, at tallet vil stige til over en halv million i 2025, hvis der ikke gribes ind.

Nye kræftplaner

Endelig er der sat skub i en bedre kræftbehandling, hvor Danmark på flere felter er sakket bagud. Et faktum, som har udløst massiv kritik af regeringen.

Derudover kommer regeringen til at slås med de udfordringer, som rammer politikere over alt i Norden – og i hele den vestlige verden – og som handler om, at borgernes forventninger til behandling stiger og stiger.

I samme udvikling intensiveres borgernes krav om personlig kontakt og skræddersyede løsninger, for de færreste vil finde sig i standardydelser.

Endelig skal politikerne løse den ekstremt svære opgave med at kunne rekruttere og fastholde medarbejderne. Allerede nu ledes der systematisk efter læger i udlandet, eftersom flere yderområder i Danmark er ramt af lægemangel, og det forudses, at rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft vil brede sig, så der snart skal annonceres efter udenlandsk arbejdskraft til at løse omsorgs- og plejeopgaver.

Én ting er sikker: Sundhed vil stå højt på den politiske dagsorden.

The views expressed are those of the author.

Contact

Michael Funch

Search Analys Norden