Document Actions
This content is not available in your chosen language, we are displaying it in Danish.

Jákup Magnussen

Pludselig Kyoto-vedtagelse giver rynker i panden

Ved årtusindets begyndelse var der ikke enighed i rigsfællesskabet om Kyoto-protokollen. Danmark vedtog Kyoto-aftalen i 2002, men Færøerne har haft sine forbehold. Så det var ganske uventet, da det færøske regeringsflertal tilsluttede sig Kyoto-aftalen i slutningen af september i år. Beslutningen stiller store krav. På landjorden er det måske overskueligt, men søfarten bliver en hård nød at knække. Fiskeskibene står nemlig for en meget stor del af Færøernes forurening, samtidig med at de også er landets eneste store indtægtskilde. Derfor vil erhvervslivet og liberale politikere have særaftaler for Færøerne. Modargumentet er, at vi skulle have været med fra begyndelsen; nu er det for sent at påvirke aftalen, så i stedet skal vi implementere aftalen med det samme i stedet for at at vente på sanktionerne; bøderne.

Oct 25, 2007

Specialister og entusiaster har længe presset på for at få politikerne til at underskrive Kyoto-aftalen og at bruge de penge, der kræves, fordi miljøet – og vores fremtid –lider. Realiteten er dog den, at Færøerne er så lille et land, at dets CO2-udslip ingen rolle spiller på verdensplan. Men landet vil gerne være en del af det globale verdenssamfund, så beslutningen har stor signalværdi.

Politisk baggrund

Det indgår i regeringsaftalen fra 2004, at landsstyret, den færøske regering, målrettet vil arbejde for at reducere luftforureningen. Men tidligere i år bekræftede den færøske regeringsleder, lagmanden Jóannes Eidesgaard, at landsstyret ikke havde en konkret plan. Så på trods af at lagmenden tidligere har sagt at Kyoto-aftalen ville blive vedtaget i denne regeringsperiode, kom det som lidt af en overraskelse, da han 17. september fremsatte lovforslaget om at implementere Kyoto-protokollen på Færøerne. Forslaget blev vedtaget i det færøske parlament, Lagtinget, 28. september.

Dele af oppositionen påstår, at udspillet er rent valgflæsk, da der vil blive afholdt Lagtingsvalg senest i januar 2008. Det var også sidste udkald i denne omgang: FN har afkrævet Danmark en klar udmelding om Færøernes stilling til Kyoto-aftalen senest 24. oktober 2008. Færøerne er ikke selvstændigt medlem af FN.

Hvad nu

Valgflæsk eller ej, der skal ske noget. Erhvervslivet har hele tiden haft forbehold. Ligesom det konservative parti Fólkaflokkurin også har ønsket særaftaler. Og Kyoto-aftalen er en stor mundfuld for Færøerne: I perioden fra 1990 til 2002 voksede Færøernes CO2-udslip med 11 procent. Siden har man, bortset fra en måling i 2004, ingen statistik. Fra Danmark og FN har landsstyret fået at vide, at Færøerne med den nye situation forpligter sig til at reducere udslippet med 19-20 procent de næste fire år.

Siden Analys Nordens seneste artikel om miljø på Færøerne fra september 2006 har Landsstyret besluttet at tildele miljøområdet yderligere fire millioner kroner. Miljøforvaltningen oplyser, at fire millioner kroner rækker til at opgradere miljø- og konventionsområdet for at leve op til Kyoto-aftalen. Altså ingen penge til store projekter, men kun det mest nødvendige. Ønsket var at få 11 millioner kroner. Politikerne forklarer, at det kun er første skridt på vejen. Men med vedtagelsen af Kyoto-aftalen bør man måske gå lidt hurtigere.

Et skridt på vejen for landsstyret har været at sammenlægge miljøforvaltningen og andre relevante institutioner i en større organisation, umhvørvisstovan. Men beslutningen er så ny, at det endnu ikke lader sig gøre at vurdere, hvor meget det vil effektivisere miljø- og naturområdet.

Pres på politikerne

Man kan fornemme, at mange politikere og erhvervsfolk ville have ønsket en anden løsning på Kyoto-spørgsmålet. Måske at få en overgangsperiode, der strækker over flere årtier. Men Færøerne er presset, da man gerne vil deltage i international forskning og have større samarbejde med EU. Desuden ønsker Færøerne selvstændigt medlemskab i Nordisk Råd, og på andre måder at kunne virke på lige fod med andre lande. Det kan man næppe, hvis man går imod en grundlæggende sag som Kyoto-protokollen. Derudover er miljø- og naturbevidstheden begyndt at vokse i den færøske befolkning. Kommende generationer vil uden tvivl stille store krav til miljøpolitikken. For eksempel har en ny børnehave installeret solpaneler, der udover at spare miljøet for 12 tons CO2 årligt, også vil blive brugt i den pædagogiske virkelighed. Mange husejere skifter olien ud med el-varmepumper, der er meget mere skånsomme både for miljøet og for pengepungen. Stadig flere husstande i hovedstaden Tórshavn får fjernvarme. Og miljøforkæmpere får stor plads i medierne. Færøerne har desuden planer om at få en større del af energiudvindingen fra vind, vand og brint. Og man er engageret i andre miljøprojekter som for eksempel bølgeenergi. Men det tager sin tid. Det løser heller ikke spørgsmålet om olieforbruget på havet med det samme.

Miljøbaggrund

I natur- og miljøbekyttelsesanliggender er Færøerne ikke nogen old-timer. Vi fik den første forbrændingsstation til affald i begyndelsen af 1980'erne. Det var en interkommunal beslutning. Før det blev alting dumpet i havet. Hver kommune havde sin rampe, så biler kunne bakke ud til kanten for at læsse affaldet af. Mange naturskønne områder var beskidte og stinkende. Tórshavn fik sin egen energi- og forbrændingsstation i 1987, og med årene har stationerne forbedret sig meget. Hvor stationerne i begyndelsen foretog simpel forbrænding af al slags affald, organiserer begge nu genbrug, sortering og benytter avancerede filtre til reduktion af CO2-udslip.

Færingerne mener selv, at de er 10 år bagefter udviklingen i nabolandene. Nogle gange bliver det måske brugt som en undskyldning. I miljøspørgsmålet er det ikke længere muligt, hvis man vil være med. I årets løb har man snakket om at købe CO2-kvoter fra andre lande og at få tildelt CO2-kompensation i forbindelse med ulandsprojekter. Men heller ikke det må blive en undskyldning for ikke at handle og tænke kreativt. Derfor kan det være nødvendigt at realisere Landsstyrets idé om en forskerpark og forskningssamarbejde med andre lande. Færøerne er ikke medlem af EU. Og selv om man samarbejder med EU på flere områder, har landet ikke fri adgang til EU's midler og organisationer.

Efter Kyoto

Efter beslutningen om at underskrive Kyoto-aftalen har politikere fra regeringsflertallet udtalt, at beslutningen kommer til at koste mange millioner kroner. Antageligt betyder dette, at myndighederne bliver tvunget til at kigge på finansloven med nye briller og prioritere anderledes økonomisk. En mulighed kunne være at prioritere forebygning højere. Med jævne mellemrum lammer fisketørke den færøske økonomi. Senest i 90'erne, hvor den danske regering kom Færøerne til undsætning med statslån på flere milliarder kroner. Eksperternes holdning er, at politikerne og erhvervslivet ikke handler nok i forhold til advarslerne om nedgang i fiskebestandene. Regningen for uhæmmet fiskeri kommer før eller siden.

Stramme reguleringer i fiskeriet ville sikkert gavne fiskebestandene og derved den økonomiske stabilitet. En anden sag er, hvordan man bruger de penge, man nu engang har til rådighed på finansloven. I den aktuelle situation kunne man for eksempel vente med kæmpestore byggeprojekter, der koster flere hundrede millioner kroner. Måske vente til der bliver fundet olien ud for Færøerne. De næste boringer vil blive foretaget snart: Olieselskabet BP har netop besluttet at påbegynde en olieboring midt i oktober måned. Det bliver den sjette prøveboring i færøsk farvand.

Færøerne har et BNP på cirka 11 milliarder kroner og en befolkning på cirka 48.000.

Artiklens indhold tager udgangspunkt i den aktuelle situation pr. 1. oktober 2007. Den 15. i måneden meddelte færøske medier, at den danske miljøminister, Connie Hedegaard, ikke var tilfreds med lagtingets vedtægt. Hun efterlyste en specificeret forklaring, ellers ville hun ikke give FN besked om vedtægten. Men, de færøske partier er meget uenige om hvordan og hvornår man kan overholde aftalen om at reducere udslippet. Så, beslutningen om at fjerne de færøske forbehold overfor Kyoto-aftalen er muligvis tom politik uden indhold. I hvert fald foreløbigt.

The views expressed are those of the author.

Contact

Michael Funch

Search Analys Norden