er er et oprigtigt ønske på Færøerne, om at etablere nye samarbejdslinjer vestover – til de canadiske provinser, som ligger ud til Nordatlanten.

Et nordisk samarbejde som strækker sig på tværs af Nordatlanten til Canada er ikke nogen selvfølge. Man kan ikke umiddelbart koble de nordiske lande sammen med de tyndt befolkede canadiske provinser.

Men politisk set er der muligheder for et samarbejde, der kan gavne udkantsområderne og som også kan udvikle områderne – både erhvervsmæssigt og kulturelt.

Set fra Færøerne er det nordiske samarbejde de seneste mange år trukket østover mod de baltiske lande. Island har som det eneste land haft muligheden for at tale Vestnordens sag. Hverken Færøerne eller Grønland har haft status som selvstændige medlemmer af Nordisk Ministerråd.

Minister tog fejl

Nuværende minister for nordiske anliggende – den konservative Jørgen Niclasen – var en af kritikerne af øst-drejningen i det nordiske samarbejde. Han var en af dem, der mente, at Færøerne var lukket ude af nordiske samarbejde. I dag har har han en anden holdning.

- Tidligere mente jeg, at det nordiske samarbejde fokuserede for meget østover, men det var en fejl fra min side. De baltiske lande er næsten blevet nordiske. Nu er udfordringen, at de nordiske lande videreudvikler det nordiske samarbejde til vores fælles globale udfordringer. Vi skal som en nordisk enhed samarbejde udover Norden. Heri indgår samarbejde med de atlantiske provinser i Canada, siger Jørgen Niclassen i dag.

Her ligger muligheden for Færøerne, Island, Grønland og Vestnorge for at komme mere på banen i det nordiske samarbejde. Her kan skabes et brohoved til et samarbejde vestover – til Canada og til øerne ud for Skotland.

Heri ligger også en mulighed for en ny anerkendelse af Vestnorden, som ligeværdig samarbejdspartner.

Små nationer kan bidrage

Høgni Hoydal, fra republikanerne, var minister for nordiske anliggende inden Jørgen Niclasen.

For Høgni Hoydal er Færøernes muligheder for at indgå i nordisk og internationalt samarbejde en vej til større selvstændighed og et redskab til at vise, at også små nationer har noget at bidrage med i verdenssamfundet.

Derfor bruger han enhver lejlighed til at påpege, hvor vigtigt det er at samarbejde til alle sider, men det skal være jævnbyrdigt og ikke som vedhæng til andre nordiske lande.

- Norden skal være hele Norden – også Færøerne, Island og Grønland. Så kan vi som en enhed samarbejde med vore naboområder, så som de vestskotske øer og de atlantiske provinser i Canada. Men det kræver også, Norden udvikler sig til mere end et synonym for Skandinavien, siger Høgni Hoydal.

- Nordens nærområder er lige så meget Canada som de baltiske lande og Hviderusland. Vi har mange fælles interesseområder med folk i Nord-øst Canada. Først og fremmest havmiljø, klimaændringer og de demografiske problemer, som rammer vore udkantsområder, uddyber Hoydal.

Ligeværdige roller

Jørgen Niclasen, antyder også, at Norden ikke altid har været hele Norden. Men han har samme kraftige ønske om, at Færøerne, Island og Grønland kommer til at spille en mere ligeværdig rolle i det nordiske samarbejde.

-Vi har tidligere hørt i FN-sammenhæng om den nordiske mafia, hvor man på forhånd vidste, at de nordiske lande stemte ens. Det var en fin holdning, som jeg mener vi skal bruge i mange flere sammenhænge. At et fælles Norden går ud i verden med fælles holdninger til internationalt samarbejde.

Det er indlysende, at et nordisk samarbejde vestover skal bestå af det formelle politiske samarbejde, men projektsamarbejde er også en nødvendighed.

NORA som spydspids

NORA, som er en komité under Nordisk Ministerråd, der repræsenterer Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge, vil være en naturlig spydspids i projektsamarbejdet.

De seneste år har NORA arbejdet for et tættere samarbejde mellem NORA-landene og naboerne mod vest. Det er sket bl.a. gennem afholdelsen af fælles konferencer og andre netværkstiltag.

NORA’s ambitionen er, at de vestlige naboer - Canada, Skotland og de skotske øer - i de kommende år skal deltage stadig mere aktivt i projektsamarbejdet.

Set med vestnordiske øjne er et tættere samarbejde med naboerne mod vest oplagt, da disse lande og regioner står over for mange af de samme udfordringer og muligheder som NORA-landene. Det gælder f.eks. i forhold til fraflytningen fra tyndtbefolkede kystsamfund, behov for nye løsninger inden for miljø, energi og turisme, forskning i og udnyttelse af havressourcer og akvakultur samt eventuel udvinding af råstoffer som olie og mineraler.

- En organisation, som NORA, er velegnet til at knytte mennesker sammen. Vi – fra landsstyrets side – har så til opgave at få et samarbejde mellem de politiske systemer. Det færøske landsstyre har planer om at styrke samarbejdet vestover, og vi opfatter NORA som en god samarbejdspartner i det arbejde, siger Jørgen Niclasen.

- Udover det regionale samarbejde gennem NORA, deltager vi også i et større regionalt samarbejdsforum gennem NPP (EU regionaludviklingsprogram, red.) der bl.a. fokuserer på innovation og konkurrencedygtighed i udkantsområder. Igennem NPP deltager Færøerne i samarbejdsprojekter med eksempelvis Canada og Skotland, uddyber han.

Flere samarbejdsprojekter

NORAs fokus på Nordens vestlige naboer har de seneste år resulteret i et voksende antal samarbejdsprojekter.

Som et led i bestræbelserne på yderligere at styrke dette nabosamarbejde besøgte en fact-finding mission fra NORA i oktober 2008 Canadas hovedstad Ottawa og hovedstæderne i to af landets atlantiske provinser, Halifax i Nova Scotia og St. John's i Newfoundland-Labrador.

Ikke mindst besøgene i de to atlantprovinser bekræftede, at man også her havde et ønske om at styrke samarbejdet om de problemstillinger og udfordringer, som er fælles for NORA-regionen og provinserne i det østlige Canada.

Samtidig med, at nationalstaten udviskes og bliver del af større enheder, ser man også behovet for regionale identiteter.

Under NORAs besøg i Canada mødte delegationen Paul Gibbard, director, Aboriginal - and Circumpolar Affairs. Han lagde især vægt på behovet for at skabe en regional identitet, som kunne være med til at facilitere et styrket samarbejde i den nordatlantiske og circumpolare region.

- Hvad der tidligere blev set som nationale problemer med nationale løsninger bliver i stadig højere grad regionale problemer, som nødvendiggør et regionalt samarbejde. Havet og isen er ikke noget, der skiller os, men noget der binder os sammen, siger Paul Gibbard.

Han understreger også, at for at finde løsninger på de fælles udfordringer, må man sikre et bedre samarbejde på alle niveauer - gennem fælles projekter, gennem udveksling af studerende og forskere osv.

I startfasen

- Jeg ser muligheder i et strategisk samarbejde på blandt andet forskningsområdet med de atlantiske provinser i Canada. Vi har mange fællesproblemer at løse i forhold til havmiljø og den stigende trafik i Nordatlanten. Sikkerheden til søs bliver mere vigtig i takt med, at trafikken gennem Nordvest-passagen ser ud til at blive aktuel, siger Høgni Hoydal.

Begge de færøske landstyremedlemmer erkender, at set med færøske øjne, er det ikke tilstrækkeligt kun at samarbejde på regeringsniveau.

Jørgen Niclasen er optimistisk, men erkender at samarbejdet mod vest ikke har højeste prioritet.

- Vores samarbejde med Canada består på politisk plan og fokuserer specielt omkring havets ressourcer - fiskeri og havpattedyr. Der er basis for andet samarbejde, men vi er i startfasen, afslutter han.

The views expressed are those of the author.