Mellem den afgående præsident George W. Bush og Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen er der et usædvanligt tillidsforhold. En ny administration under Barack Obama vil normalisere forholdet mellem USA og Danmark. På enkelte felter vil den nye administration få direkte indflydelse på Foghs skæbne og den danske regerings mulighed for at sikre et resultat på klimatopmødet i 2009.

Båndet mellem George W. Bush og den danske regeringschef Anders Fogh Rasmussen har været usædvanligt stærkt. Nogle mener, at det skyldes, at den historisk upopulære amerikanske præsident ikke har ret mange venner, hvorfor han har været nødt til at vende sig mod førstemanden i Danmark. Andre lægger vægt på, at de to på vigtige strækninger ser ens på verden, og at Fogh vægter de transatlantiske relationer umådeligt højt.

Faktum er, at forholdet mellem verdens mægtigste mand og statsministeren fra det lille kongerige i nord har været usædvanligt tæt, hvilket ikke blot dokumenteres af deres indbyrdes besøg i USA og Danmark, men også understreges af, at det danske statsministerpar har været inviteret hjem på George W. Bushs ranch i Crawford.

Med Barack Obamas valgsejr vil relationerne mellem USA og Danmark skifte karakter. Forholdet vil blive mere forretningsmæssigt, når de unikke personlige relationer ikke længere er til stede, og når de øvrige europæiske regeringsledere genopretter de forbindelseslinjer til Det Hvide Hus, som har været svækket under George W. Bush.

Fremover vil danske politikere og diplomater næppe længere kunne nyde samme fordel af, at magtcentrene i Washington D.C. vil være særligt opmærksomme på, at udsendinge fra Danmark skal have VIP-behandling og adgang til møder og informationer på højeste niveau.

Udrejse afblæst

På især to områder vil Barack Obamas magtovertagelse få direkte betydning for Anders Fogh Rasmussens politiske skæbne: Det gælder i forhold til afholdelsen af FN’s klima-topmøde i København i slutningen af 2009, og det gælder i forhold til Foghs muligheder for at blive generalsekretær for NATO.

Ja, måske har det kommende præsidentskifte allerede haft en effekt i forhold til statsministerens chance for at slå ind på en international karriere og blive udnævnt til generalsekretær for forsvarsalliancen. I hvert fald har Foghs afvisning af, at han overhovedet kandiderer til internationale embeder været langt mere kraftig og konsistent efter Barack Obamas valgsejr.

Det kan skyldes indenrigspolitiske spørgsmål, eftersom Fogh og hans parti Venstre i løbet af efteråret har oplevet faldende meningsmålinger og lidt nederlag på flere fronter, men skiftet i USA kan også have spillet ind. I den internationale presse er Fogh således i flere omgange blevet fremhævet som en stærk kandidat til at blive generalsekretær for NATO, og ofte har et af argumenterne været, at den danske statsminister i så høj grad har amerikanernes tillid og har haft så direkte kommunikationslinjer til Washington.

For Bush-administrationen ville Fogh også have været en uhyre stærk kandidat, men ingen ved, hvordan den nye administration under Barack Obama vil agere. Her kan andre hensyn - f.eks. i forhold til at genoprette og styrke forbindelserne til større alliancepartnere i Europa - spille ind.

Amerikanerne afgørende for topmøde

I forhold til klimatopmødet i København bliver USA’s vilje til at tage ambitiøse skridt i den internationale klima- og miljøpolitik uhyre betydningsfuld, hvis det skal lykkes for Fogh og klimaminister Connie Hedegaard at krone det danske klimadiplomati med en banebrydende international aftale.

Af samme grund vil de to gøre alt, hvad de kan for at påvirke den nye administration og håbe på, at Barack Obama vil følge op på de hensigtserklæringer, som han er kommet med i løbet af den lange og udmarvende valgkamp. Connie Hedegaard har bl.a. oparbejdet kontakter til de forskere og rådgivere, som Barack Obama ventes at støtte sig til, når det handler om den kommende præsidents tilrettelæggelse af USA’s klima- og miljøpolitik.

Omvendt er det åbenbart, at hvis den nye præsident ikke har tænkt sig at arbejde målrettet for en vidtrækkende klimaaftale, f.eks. fordi han frygter, at det vil lægge et for hårdt pres på amerikansk økonomi og amerikanske virksomheders kortsigtede konkurrencekraft midt i en turbulent økonomisk situation, så vil den danske statsminister og hans klimaminister stå over for en svær barriere i forsøget på at gøre klimatopmødet i København til en international succes.

Også mere generelt kan valget af Barack Obama få betydning for dansk politik.

Både politikere og iagttagere har i den seneste tid haft travlt med at opregne, hvordan magtskift i USA og Danmark på bemærkelsesværdig vis har fulgtes ad i den nyere historie: I 1960’erne sad Demokraterne på præsidentposten, mens Socialdemokraterne stod i spidsen for Danmark. I slutningen af årtiet kom republikaneren Richard Nixon til, mens en borgerlig regering vandt magten i Danmark, og i 1980’erne erobrede republikanerne Ronald Reagan og George Bush - senior, forstås -  magten i USA, mens Danmark blev regeret af borgerlige regeringer. I 1990’erne tog demokraten Bill Clinton over, mens socialdemokraten Poul Nyrup Nyrup Rasmussen var statsminister. Og endelig har republikaneren George W. Bush - den yngre - fulgtes med den borgerligt-liberale Anders Fogh Rasmussen siden årtusindeskiftet.

Disse parallelle forløb har danske politikere tydeligvis blik for, og flere trækker direkte linjer mellem Barack Obamas valgsejr og muligheden/risikoen for et regeringsskift i Danmark.

Den socialdemokratiske leder og statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, sagde det ikke direkte, men hun fastslog, at valget af Obama varsler en ny tid, hvor man i mindre grad deler verden op i ”dem og os”. Hvilket er S-formandens slet skjulte hentydning til, at hun ser både George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen som ”splittere” og ikke ”samlere”.

Formanden for Socialistisk Folkeparti Villy Søvndal var mere direkte, da han uddrog konsekvenserne af Obamas sejr, som han kaldte for et stort nederlag for Fogh: ”Obamas sejr er en mavepuster til Fogh. Statsministeren har mistet sin politiske guru, George W. Bush, og Republikanernes fiasko får også konsekvenser for vores regering. Fogh har bundet sig meget tæt sammen med Bush. Nu synker Bush, og så følger Fogh med ned,” lød det håbefuldt fra SF-formanden.

Fra den modsatte fløj i det danske parlament skosede Pia Kjærsgaard - lederen af Dansk Folkeparti - til gengæld Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti for på patetisk vis at prøve at tage ejerskab til den nye præsident. Pia Kjærsgaard mindede om, at Barack Obama - overført til en dansk virkelighed - ville ligge langt til højre for selv de mest højreorienterede og borgerlige partier på Christiansborg.

Så hvad er konklusionen? Samlet set vil indsættelsen af Barack Obama som ny præsident medføre justeringer af det dansk-amerikanske forhold, som dog fortsat vil være meget stærkt, mens det fortsat er mere usikkert, om den nye præsident vil komme til at tegne en ny epoke, hvor Europa igen bliver lyserødt som i 1990’erne.

Oppositionen i Danmark håber det.

The views expressed are those of the author.