Document Actions
This content is not available in your chosen language, we are displaying it in Danish.

Steen Ulrik Johannessen

Grønland er en nøgleaktør i Arktis

Den globale opvarmning har gjort Arktis til et økonomisk og politisk særdeles hedt område, hvor den smeltende is gør ressourcerne mere tilgængelige. Grønland har allerede taget hul på mulighederne og er begyndt at udnytte dem, men det sker ikke uden massiv kritik fra miljøorganisationer.

Jun 09, 2011

Grønland har haft en fremtrædende placering i både nationale og internationale medier på det sidste. Det skyldes ikke mindst miljøorganisationen Greenpeaces spektakulære aktioner mod olieboringer i grønlandsk farvand. Men også det historiske ministermøde i Arktisk Råd i Nuuk midt i maj har fået en del spalteplads.

Undersøgelser fra USA’s geologiske undersøgelser, USGS, viser, at Grønland gemmer på en stor del af den endnu uopdagede olie og naturgas plus et righoldigt udbud af mineraler i undergrunden. De uudnyttede ressourcer repræsenterer enorme værdier, mens den globale sult efter råstoffer virker nærmest umættelig.

Grønlands medvirken i jagten på olie har fået Greenpeace til at reagere, og en af organisationens hårdeste kritikpunkter går på, at Grønland ikke er tilstrækkelig opmærksom på hvilke risici, der er forbundet med olieaktivitet i arktiske farvande. Den påstand afvises pure af den grønlandske regeringsleder, Kuupik Kleist.

- Vi bliver nødt til ligesom alle andre mennesker på den her klode at påberåbe os retten til at udvikle os. Man skal også lægge mærke til, at Greenpeace ikke kommer med nogen alternativer til, hvad man ellers skal leve af i Grønland, siger Kuupik Kleist, der ser en helt klar konflikt i forholdet til Greenpeace.

Træt af Greenpeace

Den grønlandske minister for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen, har i flere pressemeddelelser langet ud efter miljøorganisationen, som allerede i begyndelsen af 1980erne gjorde sig grundigt upopulære ved at aktionere mod den grønlandske sælfangst. Noget, man senere undskyldte, men da var skaden sket.

- I Grønland anser vi Greenpeaces aktioner mod olieboringer som en evig jagt på medieopmærksomhed og i den sidste ende jagt på finansielle bidrag fra den vestlige verden, skriver Ove Karl Berthelsen i en pressemeddelelse, hvor han forklarer regeringens syn på miljøorganisationens aktioner mod olieboringen.

Skotske Cairn Energy har netop indledt denne sommers boringer to steder ud for Grønlands vestkyst. Efter at selskabet fandt spor af olie under en boring sidste år, står mange internationale olieselskaber på spring for at komme til at deltage i udvindingen af den arktiske olie.

For Grønland er oliejagten en proces, der har stået på gennem 30 år, og som nu er blevet mere aktuel på grund af de ændrede klimatiske forhold i Arktis. Beslutningen om at intensivere olieefterforskning hører også sammen med et ønske om at opnå større økonomisk selvstændighed og uafhængighed af Danmark.

Danmark har fortsat indflydelse

Grønland er ligesom Færøerne i rigsfællesskab med Danmark, og udenrigspolitikken styres fortsat fra København. I 1979 fik Grønland hjemmestyre med successiv hjemtagelse af sagsområder, og nu 30 år efter har Grønland fået selvstyre med endnu større uafhængighed. Men indflydelsen fra Danmark er der endnu.

Hvis det på den anden side ikke havde været for Grønland og Rigsfællesskabet, så havde Danmark ikke haft nogen indflydelse i Arktis. Den større grønlandske selvstændighed betyder da også, at Rigsfællesskabets kommende Arktiske Strategi er blevet til i et tæt samarbejde med selvstyret i Grønland.

Som det ser ud i dag er Grønland alt for økonomisk sårbar. 40 procent af budgettet er bloktilskud fra Danmark og hovedparten af de øvrige indtægter er baseret på ét erhverv , fiskeri. Grønland er også parat til anden industri i form af mineraludvinding og levering af vandkraft til et stort aluminiumssmelteværk.

De grønlandske politikere er helt på det rene med, at landet slet ikke har kapacitet til at håndtere disse projekter alene. Her er man nødt til at alliere sig med virksomheder og regeringer, som har den fornødne ekspertise. I den sidste ende er formålet at give Grønlands befolkning flere og bedre muligheder.

Passer godt på miljøet

- Vi er her ikke for at ødelægge det miljø, vi lever af. Vi skal være ansvarsbevidste og beskytte jorden. Vi anser ikke udvikling og miljøbeskyttelse for at være to modstridende mål. Udfordringen for os her i Arktis er at forene modstridende mål med supplerende løsninger, sagde Kuupik Kleist på Arktisk Råds møde i Nuuk.

Den grønlandske regering mener, at der skal gøres alt for at undgå katastrofer og ulykker. Samtidig er man fuldstændig klar over, at menneskelige aktiviteter repræsenterer en risiko, hvorfor det er nødvendigt at forberede sig på den værst tænkelige situation.

Grønland foreslog endvidere på Arktisk Råds, at der etableres en international fond, delvist finansieret af olieselskaberne, til at betale for oprydning efter en mulig forurening fra offshore efterforskning og udnyttelse. Det er nu op til det svenske formandskab af Arktisk Råd at få en sådan aftale på plads.

På Grønlands vegne havde Kuupik Kleist også en anden pointe:

- Selv om fokus på naturvidenskaben absolut giver mening for vores politiske tankegang og strategiske planlægning, så er der endnu et vigtigt aspekt. Arktis handler ikke altid kun om isbjørne og is. Det, der oftest mangler i drøftelserne, er den menneskelige situation i Arktis og de forhold, hvorunder vi lever.

Med andre ord er Grønland af den opfattelse, at det er relativt enkelt for folk, der bor langt fra polarområderne, at prioritere isbjørnene højere end de mennesker, der bor i Arktis. Sagen er selvfølgelig sat på spidsen, men det gør ikke diskussionen mindre væsentlig og mindre relevant.

Risikoen øger med ny sejlruter

Mange turister drømmer om at opleve steder, hvor ingen eller kun få har været før dem. De betragter Arktis som et vældig eksotisk rejsemål. Flere rederier, hvis krydstogtskibe sejler længere og længere nordover i ukendte farvande, gennemfører nu disse ikke ufarlige drømmerejser.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er en stadig tyndere havis i Det Arktiske Ocean, som giver mulighed for nye kommercielle skibsruter mellem Europa og Asien. Begge former for sejlads øger risikoen for en forureningskatastrofe eller endnu værre, tab af menneskeliv i tilfælde af forlis.

I realiteten er det derfor nok mere af symbolsk værdi, at der blev skrevet under på en aftale om fælles eftersøgning og redning fra luften og søværts. Den såkaldte SAR-aftale om at komme hinanden til hjælp er ganske vist den første bindende, juridiske aftale mellem de otte medlemslande i Arktisk Råds 15-årige historie. Men i betragtning af forholdene i Arktis og størrelsen på det område, som skal overvåges, er der langt igen før man kan få et optimalt system på plads.

Mens Arktisk Råd tog et historisk skridt fremad på det 7. ministermøde i Nuuk mod at blive et politisk besluttende organ, så er Danmark-Grønland også i dets egenskab af kyststat ud til Det Arktiske Ocean med i spillet om Nordpolen. Kravet skal forelægges Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser inden 2014.

Fra tidligere at have ligget i et isoleret og utilgængeligt område af kloden har Grønland som følge af klimaforandringerne og den smeltende is fået en overordentlig central position – ikke bare geografisk, men også som leverandør af råstoffer til industrien og som spisekammer for jordens befolkning.

The views expressed are those of the author.

Search Analys Norden