Globaliseringen banker på døren. De globale udfordringer og muligheder kræver fælles løsninger. Men der er også behov for fornyelse, innovation og større fleksibilitet. Hverken de enkelte regeringer eller virksomheder kan håndtere globaliseringens udfordringer på egen hånd. De nordiske statsministre tog i juni år en beslutning om fælles nordiske satsninger med henblik på at møde globaliseringens udfordringer. Det var en sejr for det nordiske samarbejde, og vi ved fra tidligere, at viljen til fællesnordiske løsninger er stor blandt befolkningen.

Nordens store rigdom er befolkningen, dens viden, kompetencer og kreativitet. Denne rigdom udgør den styrke, som er nøglen til en demokratisk, retfærdig og fredelig udvikling, til konkurrencekraft, beskæftigelse og vækst, til vores velfærd og til vores bidrag til en holdbar udvikling.

Norden fungerer ofte som en foregangsregion, men vi skal blive bedre til at benytte os af det vi har - til gavn for os selv og for andre. De nordiske lande med ca. 25 millioner indbyggere bør udvikle sine styrker og handle i fællesskab i de sammenhænge, hvor fremtidens dagsorden sættes. Det giver os bedre muligheder for at påvirke udviklingen både i EU og i andre dele af verden.

Klimaspørgsmålet berører os alle. Vi ved, at udslippet af drivhusgasser skal reduceres. Her kan et nordisk samarbejde, som baseres på en langsigtet, massiv politisk indsats i forhold til en holdbar udvikling gøre Norden til en radikal drivkraft i de internationale klimaforhandlinger. Blandt andet besidder de nordiske lande en enestående kompetence med henblik på at videreudvikle og kommercialisere de holdbare energiløsninger baseret på biomasse-, vand- og vindteknik samt geotermisk teknik og ikke mindst energieffektivitet. Dette skaber nye muligheder for erhvervslivet i Norden.

Globaliseringen betyder, at forskning og uddannelse internationaliseres, og at konkurrencen om talenter og innovation bliver intensiveret. De nordiske lande er kommet langt og har i dag fremstående forskere. Gennem en større fælles indsats i forhold til innovation og forskning inden for ikke mindst klima-, energi- og miljøspørgsmål kan vi vise verden, hvad vi kan. Arbejdet bør udvikles, og vi skal arbejde endnu mere for, på et internationalt plan, at synliggøre, at forskning og innovation er et flagskib for Norden.

Vi har vænnet os til, at handel med andre lande har bidraget til velstanden i de nordiske lande. Flere store virksomheder anvender i dag Norden som hjemmemarked for viden og kapital - på trods af de hindringer som stadig findes. En øget fælles satsning på innovation og forskning samt skabelsen af et godt klima for udvikling af små og store virksomheder forbedrer Nordens internationale konkurrencekraft. Derfor har vi brug for en tydelig økonomisk politik, som præges af fleksibilitet og mulighed for tilpasning, og som kan klare de store omvæltninger i en åben verdensøkonomi.

En fortsat harmonisering af reglerne skaber bedre muligheder for, at det dynamiske erhvervsliv kan vokse på tværs af grænserne og giver menneskene i Norden større muligheder for selv at bestemme over hverdagen og fremtiden. Det er derfor af stor vigtighed, at vi sammen arbejder for at nedbryde de grænsehindringer som stadig findes. Og vi må sørge for, at der ikke opstår nye.

En nordisk region med en stærk økonomi, et dynamisk erhvervsliv som kan eksportere varer og tjenester og med en velfungerende administration og politisk stabilitet, er en stærk global aktør.

Norden kan på flere områder fungere som en international foregangsregion. Vi skal udvikle de styrker, der findes i Norden yderligere. Vi skal benytte os af dem, når de nordiske lande agerer i EU, FN og andre internationale organisationer.

Nu skal vi beslutte, hvordan vi sammen skal agere for at møde de globale udfordringer og udnytte mulighederne for at øge vores internationale konkurrencekraft. Nordisk Råds session i Oslo ved månedsskiftet udgør passende platform for disse kloge, fælles beslutninger.