Venstrefløjen i Nordisk Råd kræver større indsats mod social dumping
Den Venstresocialistisk Grønne Gruppe i Nordisk råd, kræver større viden og en konkret indsats for at dæmme op for social dumping i de nordiske lande.
”Uværdige boligforhold, lavere løn end mindstelønnen, ulovligt lange arbejdsdage og brud på sikkerhedskrav med arbejdsulykker til følge. Det er virkeligheden for mange i den relativt store gruppe af østeuropæere arbejdere i Norden” - Sådan er konklusion i en rapport fra Nordisk Ministerråd, som udkom i oktober 2010.
Rapporten kortlægger eksisterende viden om arbejdsmiljø og arbejdsforhold for udenlandske arbejdere i hvert af de nordiske lande. Rapporten konkluderer, at social dumping er udbredt i Norden, selvom det er politisk uacceptabelt i alle nordiske lande.
Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe i Nordisk Råd ønsker en langt større indsats på dette område. Fra sit møde d. 31. oktober 2011 udtaler VSG:
- Social dumping er et problem i alle de nordiske lande og alt tyder på at det bliver et voksende problem i de kommende år. Det truer selve fundamentet for de nordiske velfærdssamfund. Derfor er det afgørende at vi sammen prøver at finde løsninger.
- Hvis regeringer, myndigheder og arbejdsmarkedets parter fremstår handlingslammede på dette område, så kan det føre til at fremmedfjendske og nationalistiske grupper får mere opbakning. Social dumping er også en politisk trussel.
- VSG foreslår derfor, at det arbejde, der er indledt med rapport fra Nordisk Råd, intensiveres, bl. a. ved at der nedsættes en arbejdsgruppe, der mere dybtgående kortlægger problemets omfang og drøfter mulige løsninger. Iflg. VSG bør arbejdsgruppen bl. a. have følgende arbejdsopgaver:
- At kortlægge problemets omfang i de enkelte nordiske lande, og om der er tværgående problemer. Det gælder analyser af hvor mange udenlandske arbejdere der, og under hvilke vilkår de er ansat.
- At skabe overblik over og vurdere erfaringerne med, hvordan de enkelte lande har forsøgt at løse problemet, det være sig gennem overenskomster, lovigning, særlig myndighedsindsats og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og myndighederne.
- At undersøge, hvilke forhindringer der er for en effektiv. Det kan være mht. landenes egen lovgivning, manglende samarbejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedes parter og gældende EU-regler. Især bør konsekvenserne af reglerne om udstationering og EU-domstolens praktis i den forbindelse undersøges. Arbejdsgruppen bør også undersøge og evt. komme med anbefalinger af mulige ændringer af reglerne.
Nogle af de tiltag, der bør ses nærmere på er erfaringerne med forskellige varianter af solidaransvar/bestilleransvar, regler for offentlige udbud (jf. ILO-konvention 94) anvendelsen af arbedspladskort i bestemte brancher, tvungen registrering af udenlandske virksomheder, almengørelse af overenskomsterne, myndighedernes muligheder for kontrol og indgriben, og sidst men ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man kan give de udenlandske arbejdere langt bedre oplysning om deres rettigheder på det nordiske arbejdsmarked.
Desuden bør de myndigheder og NGO'er, der arbejder mod menneskehandel også inddrages i arbejdet, da meget tyder på, at menneskehandel til tvangsarbejde er hastigt stigende.
Arbejdsgruppens arbejde bør danne grundlag for en nordisk konference, der afholdes i efteråret 2012, hvor såvel forskere, som arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder og politikere bliver inviteret og kan drøfte fælles tiltag. Det bør også drøftes, hvordan der kan opbygges et fælles netværk på tværs af de nordiske lande, der på forskellige planer – fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, myndigheder og regeringer – i fællesskab kan øge indsatsen.
Således vedtaget VSG´s møde d. 31. Oktober 2011 i forbindelse med Nordisk Råds session.
Contacts
Björg Eva Erlendsdóttir
Phone
+354 563 0786
Email
beva@althingi.is
