Document Actions
This content is not available in your chosen language, we are displaying it in Danish.

Licens til brug af Svanen

Det er de enkelte deltagende lande, som efter ansøgning skal godkende brugen af miljømærket Svanen.

Kriterierne samles i såkaldte kriteriedokumenter. Et kriteriedokument oplister de krav et produkt skal opfylde, for at det kan miljømærkes og dermed også markedsføres som mere miljø- og sundhedsvenligt end andre.

Producenter eller importører, der vil miljømærke deres produkter, skal kunne dokumentere, at produkterne lever op til disse krav.

Kriterierne - eller kravene - fastlægges ud fra et vugge til grav-princip, hvor et produkts samlede miljøbelastning kortlægges. Ethvert produkt belaster miljøet fra det fremstilles og anvendes til det ender som affald og eventuelt genbruges.

Kortlægningen omfatter derfor fem faser:

  • Anvendte råmaterialer
  • Produktion
  • Distribution og emballage
  • Brug
  • Bortskaffelse

Kriterierne varierer fra produkt til produkt, men kan f.eks. være:

  • Ingen brug af stoffer, der nedbryder ozonlaget
  • Intet eller meget lavt indhold af tungmetaller
  • Reduceret brug af farlige kemiske stoffer
  • Energibesparelser
  • Genanvendelse og minimering af affald

For mere information om ansøgning om tilladelse til brug af Svanen, kriterier og lignende henvises til de nationale miljømærkningssekretariater.


 

Contact person

Mia Rahunen
Phone +45 33 96 02 61