Om samarbejdet om børn og unge
Målet for arbejdet med børn og unge i Nordisk Ministerråd er at skabe gode livsvilkår for børn og unge og øge deres mulighed for indflydelse.
Retten til gode livsvilkår og indflydelse skal fremmes for alle børn og unge på lige vilkår, uanset deres køn, etniske, kulturelle eller socioøkonomiske baggrund, alder, hjemsted, seksuel orientering og handicap.
Ministerrådets rådgivende og koordinerende organ i børne- og ungdomsspørgsmål er Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK). NORDBUKs arbejdsområder indbefatter alle samarbejdsområder inden for Nordisk Ministerråd.
