Speaker: Halldór Ásgrímsson

Venue: Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V

Date: Jun 03, 2010

Lad mig først takke rådgivningsgruppen for det nordiske samarbejde om voksnes læring (SVL) for at have taget initiativ til en nordisk konference om motivation. Nærmere bestemt om lysten til og interessen for som voksen at lære nyt.

Jeg vil også takke NVL – nordisk Netværk for Voksnes Læring under Nordisk Ministerråd – for i samarbejde med Undervisningsministeriet i Danmark, Foreningen for Fleksibel Uddannelse i Danmark, Foreningen Nordens Forbund samt Dansk Folkeoplysnings Samråd for at have planlagt og arrangeret konferencen.

Hvorfor sætte fokus på motivation og livslang læring?

At give alle børn, unge og voksne gode muligheder for at tage uddannelse er en hovedstrategi for at udvikle og styrke velfærdssystemerne i de nordiske lande. Noget som også bidrager til at styrke Nordens konkurrenceevne i en global verden.

For at Norden også i fremtiden kan være en ledende region for kundskab og velfærd kræves prioriterede og langsigtede investeringer i kundskab og forskning. Dette er også noget, som de nordiske statsministre pegede på i forbindelse med globaliseringsforum, som holdtes for et par uger siden her i Danmark.

Fundamentet lægges allerede i hjemmet, børnehave og grundskole, men ny læring og kompetenceudvikling er nødvendig gennem hele livet. Livslang læring bidrager til øget motivation, kompetence og større tryghed for den enkelte.

Det er vigtigt, at alle voksne har lyst til og er interesserede i at lære nyt gennem hele livet. Det gælder uanset om det er i forhold til nye krav på arbejdsmarkedet eller i det daglige liv. Det giver større frihed, når man kommunikerer med familie, venner og offentlige instanser, banker og andre, som man har behov for i det daglige liv.

Med stigende kvalifikationskrav er livslang læring også et spørgsmål om at sikre arbejdskraft. Som vi ved forventes mangel på arbejdskraft om kun få år. Da bliver det endnu vigtigere at inkludere alle på arbejdsmarkedet.

Halldórs erfaringer

Jeg har mine rødder i det gamle islandske samfund. Jeg tog ud på fiskeri, da jeg var fjorten år gammel, og jeg havde mest lyst til at blive sømand. Men jeg var altid søsyg, så jeg var nødt til at lære nyt. I mit tilfælde lærte jeg økonomi og revision, som viste sig at være et godt grundlag for at virke som politiker. Uddannelsen gav mig et fundament at handle ud fra og frihed; en følelse, som jeg tror mange mennesker værdsætter i vores nordiske samfund.

Uddannelsen gav mig også lysten til at lære nyt. Min farfar havde et stort bibliotek, og jeg gik ofte på opdagelse der. I dag bruger børn ofte computer, men dengang brugte vi biblioteket, når vi gerne ville lære nyt.

De nordiske lande klarer sig godt

I de nordiske lande er der lang tradition for livslang læring. De nordiske lande klarer sig godt i internationale sammenligninger når det gælder andelen af voksne, som deltager i voksenuddannelse.

Alligevel er det sådan, at også i Norden deltager voksne med kort uddannelsesbaggrund mindst i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter. Mange kortuddannede tror, at deres færdigheder er gode, og de ser derfor ingen grund til at forbedre disse.

I alle de nordiske lande er det en udfordring at engagere de målgrupper, som af forskellige årsager ikke er motiverede for at deltage eller for at gennemføre en uddannelse.

Der er ikke én løsning på disse udfordringer, derimod er et vedvarende, systematik og målrettet arbejde i forskellige sammenhænge påkrævet.

Den franske forfatter til ”Den lille prins” (Antoine de Saint-Exupéry) har sagt om motivation:

Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet – men du kan vække deres længsel efter oplevelserne på det åbne hav.”

Det var også lysten efter det nye, som drev vikingerne og Columbus, da de drog ud på havet.

Spørgsmålet er, hvilke midler vi skal anvende for at vække længslen efter livslang læring hos de voksne, som ikke er motiverede for ny læring eller som falder fra et uddannelsesforløb.

Bedste deltagere

I løbet af de næste 2 dage vil konferencen behandle mange forskellige aspekter af dette aktuelle tema, og jeg håber, at I vil få mulighed for at udveksle erfaringer og ideer. Jeg håber også, at I får ny viden om, hvordan vi kan bidrage til at skabe bedre rammer for kompetenceudvikling for alle voksne; herunder de grupper, som kan være svære at nå.

Globaliseringens udfordringer

2007 var et betydningsfuldt år i det nordiske samarbejde og for Nordisk Ministerråd. Det år enedes de nordiske statsministre nemlig om, at de nordiske lande skal stå stærkere sammen for at møde de nye udfordringer for Norden, som globaliseringen medfører. Ved på nordisk plan at samarbejde ikke mindst inden for områder som forskning, innovation og uddannelse har vi bedre muligheder for at klare os i den hårde globale konkurrence.

Statsministrenes globaliseringsinitiativ har udløst en række globaliseringsprojekter i Nordisk Ministerråds regi. I tillæg til politiske og faglige prioriteringer repræsenterer globaliseringsprojekterne også nye platforme for nordisk samarbejde.

Inden for uddannelsesområdet gennemfører Nordisk Ministerråd blandt andet en satsning på unge og voksne i et projekt om kundskab og kreativitet for øget gennemførelse og inkludering.

Formålet med projektet er

• at få flere unge end i dag til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen og
• at fremme voksnes kundskaber og kompetencer, så grundlag for personlig udvikling og udvikling af arbejds- og samfundslivet styrkes.

På det årlige nordiske globaliseringsforum og efter statsministermøde enedes statsministrene om at prioritere samarbejdet om grøn vækst i det fortsatte globaliseringsarbejde. Også uddannelses- og forskningsministrene diskuterer ny strategi for 2011-2013 under overskriften Kundskab for grøn vækst og velfærd. Kompetenceudvikling for voksne bliver væsentlig for det nye og ambitiøse mål om grøn vækst.

2 nordiske aktører inden for uddannelses

Lad mig til slut nævne 2 centrale nordiske aktører inden for uddannelsesområdet:

• Nordplus rammeprogram, og herunder Nordplus Voksen, hvor over 10.000 mennesker i Norden og de baltiske lande hvert år får støtte til at lave udviklingsprojekter, danne netværk og gennemføre studiebesøg. Nordplus rammeprogram er den største nordiske satsning inden for uddannelsesområdet, og godt 70 MDKK bliver hvert år uddelt til nordiske og baltiske børn, unge og voksne
• Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL), som står bag denne konference. NVL er en nordisk mødeplads, hvor alle, som er engageret i voksnes læring kan finde inspiration og ny viden fra studier og kortlægninger, konferencer og seminarer.

Afslutningsvis:

En nordisk indsats vil ofte være et supplement til nationale og lokale indsatser. Det glæder mig, at så mange mennesker fra hele Norden har fundet vej til København for at udveksle erfaringer om dette relevante tema.

Jeg håber, at denne nordiske konference vil være et interessant og relevant supplement for jer i det fortsatte arbejde.

Med disse ord åbner jeg konferencen og ønsker alle nogle spændende og udbytterige dage. Tak.