Document Actions
This content is not available in your chosen language, we are displaying it in Danish.

Line Barfod (Reply)

Date
Oct 28, 2009
Agenda item
10. Energy and climate
Speaker
Line Barfod

Det er selvfølgelig fint at høre, at ministrene arbejder godt sammen – det er selvfølgelig væsentligt – og at der kommer mange ideer fra ministrene. Men jeg vil gerne høre, om den danske samarbejdsminister også, når Danmark er formandsland næste år, vil sikre, at man inddrager befolkningerne og de folkelige organisationer. For man kan få mange flere ideer, og man kan også få spredt ideerne langt mere, hvis man ikke kun satser på eliten, men sørger for at få det folkelige med, og vi har nogle rigtig dygtige organisationer, både Foreningen Norden og andre folkelige organisationer – miljøbevægelser, når vi snakker klima, osv. – som virkelig vil kunne være med til at løfte det her område og sikre, at det også er forankret i befolkningerne. Så vil Danmark som formandsland sikre, at det ikke kun er eliteprojekter, men at man også får den folkelige forankring med?