Document Actions
This content is not available in your chosen language, we are displaying it in Danish.

session (Main speech)

Date
Oct 28, 2009
Agenda item
10. Energy and climate
Speaker

Tak, fru præsident. Der er stadig væk folk, der tvivler på, at der virkelig sker klimaændringer i verden, men vi, som bor i Arktis, oplever påvirkningerne der, hvor vi bor. Der observeres ændringer i flora og fauna i hele landet. Der er alvorlige ændringer i permafrosten med påvirkninger af vores infrastruktur. Forandringerne rammer fangerbefolkningen hårdest. Uden havis kan fangeren blive tvunget til at aflive sine hunde. Dette kan sammenlignes med, at en bonde bliver frataget sine marker eller sine kreaturer. Klimaændringernes påvirkning af naturen medfører således også en direkte påvirkning af vores kultur.

Hele Jordens balance forskydes i sammenhæng med ismassernes nedsmeltning, og de seneste målinger viser en kraftig landhævning i Grønland. Konsekvenserne af de industrielle landes forureninger oplever vi i Arktis. Spørgsmålet er dog, om denne tingenes ringe tilstand alene kan tilskrives industrien. Det er næppe tilfældet. Som beslutningstagere har vi alle muligheder for at træffe beslutninger om at begrænse og nedsætte energiforbruget yderligere ved bl.a. eksempelvis en bedre byggestil.

Derfor kræver vi handling, og det skal være straks. Vi kræver, at de industrielle lande tager deres ansvar for at fremme en løsning af problemet, som de har været med til at skabe. Lad os give hinanden håndslag på at gøre noget. Det er ikke for sent at forbedre vores adfærd, når det gælder mindre ødelæggende adfærd over for naturen og over for miljøet. Det vil selvfølgelig koste, men det vil blive endnu dyrere, hvis ikke vi griber helhjertet ind nu. Ønsker vi fortsat at nyde mangfoldighed, er det bydende nødvendigt at lægge vores stil om. Tak, fru præsident.