Árni Páll Árnason (Main speech)

Ærede præsident. Handel med mennesker er et stigende og svært aktuelt problem. Hvert år foregår der en ulovlig handel på tværs af landegrænserne med kvinder, mænd, piger og drenge. Organiserede kriminelle står bag strømme af migranter, transnational prostitution og internationalt salg af organer. Der er tale om udfordringer, som er tæt forbundet og forstærket af globaliseringen.

Vi i Norden har i de senere år måttet forholde os aktivt til menneskehandel – som transit- og modtagerlande. Nordisk Ministerråd sætter derfor bekæmpelse af menneskehandel højt på dagsordenen i det nordiske samarbejde. Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar, ellers kan vi ikke komme denne form for kriminalitet og kynisk udnyttelse af menneskers fattigdom og nød til livs.

Et tættere internationalt samarbejde er fundamentalt. Ministerrådet arbejder derfor særligt på at forstærke det regionale samarbejde i Norden og med vores nabolande. Grundstenen blev lagt allerede i 2002, da ministerrådet tog initiativ til den nordisk-baltiske kampagne mod menneskehandel.

Menneskehandel ændrer til stadighed karakter med hensyn til målgrupper, transportveje og udførelsesmåder. Et fælles regionalt viden- og handlingsniveau er derfor nødvendigt med henblik på både forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Lad mig fremhæve, at de nordiske og baltiske ligestillingsministre i marts 2009 vedtog et fælles ”Memorandum of Understanding to Combat Trafficking in Human Beings for Sexual Purposes”. Ministerrådet afholder som led i aftalen i december et baltisk seminar i Riga.

De nordiske ligestillingsministre, social- og sundhedsministre og justitsministre har iværksat en lang række initiativer for at bekæmpe menneskehandel på flere niveauer. Projekter og programmer bidrager til videndeling og kapacitetsopbygning på konkrete felter. Samtidig er projekterne vigtige redskaber for opbygning af netværk og for at skabe en gensidig tillid mellem de nordiske landes og nabolandenes myndigheder – og mellem myndigheder og civilsamfundet.

Menneskehandel er grundlæggende et socialt problem og et ligestillingsproblem, som ikke bare handler om fattigdom og social udstødelse i hjemlandet, men også om sociale problemer i det land, man kommer til. Derfor har de sociale aspekter og ligestillingsaspekter en fremtrædende plads i ministerrådets indsats mod menneskehandel. Der er eksempelvis igangsat flere sociale projekter i Nordvestrusland, som kan medvirke til at forebygge menneskehandel i oprindelseslandene. Dette gælder bl.a. støtten til udsatte børn og unge på institutioner og samarbejdet om udvikling af lokale socialcentre i Sankt Petersborg.

Selv om de nordiske lande på mange måder ligner hinanden og arbejder mod fælles mål, er der indbyrdes forskelle, med hensyn til hvordan de nordiske lande organiserer og gennemfører de nationale indsatser. Det er navnlig fra sammenligninger mellem de nordiske lande samt mellem de nordiske lande og resten af Europa, at vi kan lære af hinandens erfaringer og styrke et fælles videngrundlag for udvikling af effektive indsatser.

Lad mig afslutningsvis nævne kundskabs- og netværksprogrammet for Nordvestrusland som et vigtigt redskab for at fremme samarbejde på tværs af de nordiske lande og Nordvestrusland. Eksempelvis har russiske embedsmænd, socialarbejdere og ngo’er siden 2007 været inviteret til de nordiske lande for at styrke faglige kompetencer og etablere et samarbejde på tværs af fag- og landegrænser. Jeg er særlig stolt af, at vi i 2008 fik etableret et nordisk-baltisk kundkabsnetværk for politikvinder.

Jeg vil henvise til den skriftlige redegørelse fra Nordisk Ministerråd for yderligere uddybning af ministerrådets arbejde i kampen mod menneskehandel.