Árni Páll Árnason (Main speech)

Hr. præsident.

På vegne af Ministerrådet for ligestilling har jeg fået som opgave at redegøre for, hvordan det står til med ligestillingen mellem kønnene inden for det nordiske samarbejde. Ligestilling mellem kønnene, hvad enten det er drenge og piger eller kvinder og mænd som i denne forsamling, handler om begge køn! Når det kommer til en demokratisk og retfærdig samfundsudvikling, sidder vi i samme båd. Derfor må vi finde frem til løsninger, som gavner os begge – kvinder som mænd.

I Norden har vi erfaret, at i et ligestillet samfund bidrager begge køn med alle deres ressourcer og talenter. Vi har været nødt til at bruge alle de gode kræfter og talenter, som findes i hele befolkningen – i verdenmålestok er vi svært få. Men vi har klaret at have både en høj kvindelig erhvervsdeltagelse og en langt højere fertilitetsrate end de fleste lande og regioner, vi kan sammenligne os med. Hovedgrunden til dette er, at vi har klaret at udvikle gode velfærdsordninger og retfærdige demokratiske samfund. Men vi må dog være på vagt: Der er fortsat mange oppgaver at tage fat på i ligestillingsarbejdet.

Men skal vi videreudvikle ligestillingen mellem kønnene gennem arbejdet i Nordisk Ministerråd, må vi også se på, hvordan vi praktiserer ligestilling - vi kan ikke nøjes med at være optaget af ligestillingen, når vi omtaler Norden som en af verdens bedste regioner.

I Nordisk Ministerråd har vi haft en række formelle vedtagelser om at fremme køns- og ligestillingsperspektivet. Vi har vedtaget, at alle sektorer skal integrere et køns- og ligestillingsperspektiv i deres virksomhed, men hvis vi læser, hvordan de forskellige samarbejdsområder præsenteres på hjemmesiden hos Nordisk Ministerråd, kan vi se, at vi fortsat har en vej at gå. Der er alt for mange, som har fået ”Ingen specifik omtale” af køns- og ligestillingsperspektivet som mærkeseddel. Det må vi tage fat i!

Derfor er det glædeligt, at Nordisk Ministerråd har udarbejdet indikatorer for at måle ændringer både inden for de forskellige fagministerråd og internt i Nordisk Ministerråds sekretariat. Samtlige fagministerråd skal inden 2012 have identificeret og integreret relevante ligestillingsperspektiver i deres virksomhed, mens Nordisk Ministerråds sekretariat skal have fuld målopnåelse for sine tiltag i 2012.

Vi må som politikere have opmærksomhed på dette arbejde i vore fagministerråd, og det er ligeledes vigtigt, at profileringen af vore samarbejdsorganer utad er i tråd med vore prioriteringer og vedtagelser. Vi må som ministre bede om, at vore embedsmænd følger arbejdet nøje og varsler os, hvis noget ser ud til at gå i den forkerte retning. Gør vi det, vil vi om et år kunne vise, at vi er kommet mere end halvvejs til målene, som er sat for 2012! Vi vil også have sørget for, at Nordisk Ministerråd fremstår som det fyrtårn for ligestilling, som vi alle ønsker at det skal være. Derfor er jeg glad for, at vi fra Ministerrådet for ligestilling har påpeget betydningen af, at køns- og ligestillingsperspektivet også må varetages i Nordisk Ministerråds omfattende globaliseringssatsning.

Ligeledes fortsætter køns- og ligestillingssamarbejdet med de tre baltiske stater i NB8-samarbejdet med baggrund i et Memorandum of Understanding (MoU), som blev undertegnet i 2008, og med Nordvestrusland forankret i Protocol of Intent.

En særskilt udfordring, vi står over for, er at vurdere nærmere, hvordan der kan og bør arbejdes med ligestilling i vore flerkulturelle nordiske samfund, og de specielle problemstillinger, som rejses, når det gælder den sociale kontrol, som udøves mod unge piger og drenge i indvandrermiljøerne.

Således er det både de kendte og mere traditionelle problemer og udfordringer, som vi fortsat skal håndtere i ligestillingsarbejdet, samtidig med at også nye og måske mere komplicerede udfordringer dukker op. Dette er naturligvis ændringer og konsekvenser, som melder sig i åbne og dynamiske samfund. Dette skal vi klare, og jeg er alligevel overbevist om, at vi i den lille nordiske familie fortsat vil samarbejde tæt og nært for et samfund, der er så retfærdigt og ligestillet som muligt – for alle.

Tak.