Bertel Haarder (Main speech)

Tak, formand. Jeg skal på vegne af ministerrådet for uddannelse og forskning redegøre for, hvordan vi har fulgt op på vores strategi på uddannelses- og forskningsområdet. Strategien, som I ser her, er fra 2008-2010 og indeholder mål for hele uddannelses- og forskningsområdet: fra børnehave til universitet, fra sprog til it-politik. Samarbejdet omfatter hele Norden og også vores samarbejde med EU og vores naboer: de baltiske lande og Rusland.

Statsministrene besluttede som bekendt i Punkaharju i juni 2007, at vi i fællesskab skal sætte et globaliseringsinitiativ i gang. Det er en satsning, som efter undervisningsministres og kulturrådets opfattelse har bidraget til at samle og fokusere indsatsen på uddannelses- og forskningsområdet. Men hvis det skal lykkes at nå de ambitiøse mål, som statsministrene har opstillet, skal vi prioritere, og det vil jeg vende tilbage til.

Jeg vil gerne først give nogle eksempler. Den 11. november er alle skoler i Norden inviteret til at deltage i Nordisk Klimadag. Den har også en portal, som hedder klimanorden.org, og den indeholder undervisningsmateriale, temasider og projekter fra hele Norden. Vi vil også markere betydningen af klimaspørgsmålene ved at arrangere verdens måske største mobiltelefoneksperiment. Det bliver spændende at se, hvor kreative elever i 7.-10. klasse kan være. De vil få mulighed for at kommunikere med hinanden på skandinaviske sprog. Jeg vil selv deltage ved at besøge en skole i Danmark, og jeg ved, at flere af mine ministerkollegaer vil deltage i lignende arrangementer på denne klimadag den 11. november.

Jeg vil gerne takke Nordisk Råd for rekommandationen, som gav et ekstra skub til et fællesnordisk initiativ i forhold til klimatopmødet.

Sprog og kultur er et vigtigt udgangspunkt. Derfor var det en stor udfordring, og det er en stor udfordring at få børn og unge til at forstå skandinaviske sprog. I samarbejde med kulturministrene har vi besluttet, at børn og unge skal være vores højest prioriterede målgruppe for sprogsamarbejdet, og vi vil næste år lancere en sprogkampagne, som forhåbentlig vil gøre en forskel.

Kampagnen skal styrke børn og unges sprogforståelse, når det gælder de skandinaviske sprog. Den skal synliggøre nordiske sprog og nordisk kultur. Den skal give lærerne redskaber til at undervise i nordiske sprog og nordisk kultur. Den skal løfte hele sprogområdet, og i min næste fremlæggelse om lidt vil jeg redegøre for opfølgningen på sprogdeklarationen.

Med hensyn til globaliseringsinitiativerne vil jeg nævne topforskningsinitiativet, som består af flere projekter, og NORIA som står for udviklingen af det nordiske forsknings- og innovationsområde. Topforskningsinitiativet koster 385 millioner danske kroner og er et kæmpeprojekt. I alt er over 70 personer fra de nordiske lande engageret i ledelsen af programkomiteerne. Og ud af de 385 mio. kr. er de 226 mio. kr. nationale penge.

Det nordiske forskningssamarbejde er i løbet af i år gået ind i en ny fase. Dermed forstærker og forbedrer vi samarbejdet mellem de nordiske institutioner. Vi får også i den forbindelse større gennemsigtighed, og vi politikere kommer tættere på det. Sådan er det jo, når man blander kortene på en ny måde.

Vi har også etableret eScience som et fælles forskningsområde, og vi har taget vigtige skridt i retning af grænseoverskridende finansiering af forskning og governance – et arbejde, som kan betyde større kapacitet og bedre muligheder for at gennemføre fælles forskningsprogrammer i Norden.

På uddannelsesområdet har vi to globaliseringsinitiativer. Det ene hedder ”Fremme af højere uddannelse i Norden”, og det andet hedder ”God oplæring til unge og voksne”. Vi havde i år anden udbudsrunde af midler til udvikling af Nordisk Master. Og vi har et forskningsområde vedrørende frafald; i alle landene har vi problemer med, at unge falder fra. Vi skal have gjort frafald til omvalg. Hvordan gør vi? Hvad er problemerne? Det forsker vi i i fællesskab, ligesom vi har et studium om, hvordan kreativitet, innovation og entreprenørskab kan integreres i vores uddannelsessystemer. Det har vi holdt konferencer om.

Jeg kunne nævne meget andet, men nu vil jeg springe frem til opfølgningen på sprogdeklarationen. Og her må vi jo konstatere, at der er brug for at få fokus på sagen. Det vil vi gøre under det danske formandskab ved en sprogkonference i slutningen af april. Vi skal ikke ende med at tale engelsk i Nordisk Råd og heller ikke i ungdommens nordiske parlament. Vi skal udnytte succesen med de nordiske sprogpiloter, som er grundskolelærere, som får et intensivt kursusforløb. Måske kan det inspirere til yderligere samarbejde om lignende aktiviteter.

Det nordiske sprogsamarbejde er blevet omorganiseret, og nu er der fokus på at styrke børn og unges sprogforståelse. Vi har fået ”Nordisk litteratur til tjeneste”, den såkaldte nordiske litteraturkanon, som jeg også har taget med, og det bliver interessant at høre på sprogkonferencen, hvordan den er blevet modtaget og brugt. Og jeg vil godt fremhæve den sprogkampagne, som det islandske formandskab har foreslået, og som er rettet mod børn og unges sprog.

Når det gælder sprogdeklarationen, er målet jo, at alle nordboere skal kunne kommunikere med hinanden på skandinaviske sprog. Vi skal stadig kunne sige ikke bare, hvad vi vil, men også, hvad vi kan. I Danmark skal vi være bevidste om, at det især er danskerne, som de andre befolkninger har sværere ved at forstå. Det er vi meget bevidste om.

Jeg slutter her, hr. præsident, for jeg har overskredet taletiden.