Helgi Hjörvar (Main speech)

Mange tak. På det nyvalgte præsidiums vegne vil jeg takke for tilliden og sige, at jeg personligt er dybt ydmyg over for opgaven.

Præsidentvalget har i år ikke været helt enkelt, og man har diskuteret principper, og det har man gjort på en professionel måde. Selv om begrebet "for mange socialdemokrater" er fremmed for mig, kan jeg selvfølgelig godt forstå de synspunkter, som Midtergruppen har fremført. Og jeg lægger vægt på godt samarbejde med alle medlemmer i rådet, uanset partigruppe, for jeg er jer alle sammens tjenestemand.

Det er vigtigt for Island at have en ledende rolle i samarbejdet på ministerrådsplan og næste år i Nordisk Råd, for vi lægger større og større vægt på nordisk samarbejde i Island efter krisen. Og måske indebærer det, at man på en måde anerkender, at vi før krisen og i optakten til den gik lidt væk fra de grundlæggende nordiske principper, og at vi af det har lært at styrke det nordiske samarbejde.

Denne rolle er også vigtig for mig personligt, fordi jeg jo er vokset op som søn af en tjenestemand hos Nordisk Ministerråd og en forfatter, som har oversat en del af den skandinaviske litteratur til islandsk, så mit barndomshjem har sådan været en del af det nordiske samarbejdes familie. Min første professionelle post var at være direktør for de islandske blindeorganisationer. Som 27-årig lærte jeg lederne i de nordiske blindeorganisationer i Sverige, Danmark, Finland og Norge at kende − stærke personer, kraftige, nordiske karakterer, som i sin tid har gjort et utroligt stykke arbejde i deres organisationer og ikke kun i deres egne lande. De fremførte politik på internationalt plan og arbejdede i blindeorganisationer rundt om i verden og har haft stor indflydelse på handicapområdet i det hele taget. Det var en inspiration for en ung mand til at se, at hvis man er dygtig og fokuseret, kan man ændre på ting i verden.

Det er vores opgave her i Nordisk Råd: at ændre ting til det bedre. Og vi vil selvfølgelig arbejde videre med det rammeprogram vi har, men vi vil også have fokuspunkter fra Islands side i løbet af det næste år.

Jeg vil nævne nogle af dem. Først vil vi lægge vægt på sikkerhed, og det er sikkerhed i en bred sammenhæng. Vi ved jo, at folket i Norden er mest interesseret i nordisk samarbejde i forbindelse med kampen mod organiseret kriminalitet, og det er et sikkerhedsspørgsmål. Nordisk Råd har gjort et meget godt stykke arbejde angående trafficking og dens slags sager. Og vi har fra vores venner i Norge fået Stoltenbergrapporten om sikkerhedspolitik i Norden. Der er mange forslag, som den norske udenrigsminister har opfordret os til at følge op på i de kommende år.

Men vi har også i Island opdaget, at økonomi også er et sikkerhedsspørgsmål. Det har man også opdaget rundtomkring i verden. Finanskrisen har lært os, at når økonomien brister, er det et sikkerhedsspørgsmål. Måske var vi ikke helt parate til det, der skete. Vi må drøfte videre, hvordan vi kan forberede os, for det kan jo ske igen. Her har man bl.a. diskuteret, om man i det tilfælde skulle have haft direkte assistance mellem de nordiske nationer efter nordiske principper, og det skal vi diskutere videre.

Jeg vil også nævne klimaet. Vi er jo stolte over danskerne og den ledende rolle, de har i hele verden nu i anledning af mødet i København i december, og vi håber, at de får gode resultater. Men det ender ikke der, og i år 2010 må vi også arbejde med det. Det gælder jo også sikkerhed, ikke mindst for vore venner i Grønland. Vi islændinge ser jo på havet som et meget vigtigt emne, og det er en del af de sager, som vi diskuterer og arbejder med i Nordisk Råd, som på en eller anden måde har med havet at gøre: Østersøen, det, som angår Nordatlanten i Stoltenbergrapporten f.eks., arbejdet med kviksølv − det er forslag, som vi må arbejde med. Men så skal man også revurdere EU's fiskeripolitik, og vi har jo diskuteret, om vi kan få indflydelse på den proces, og man har i Norden erfaringer, som kan være til nytte for det europæiske samfund.

Fordi vi er islændinge, er det jo selvfølgelig alt sammen baseret på kultur, og vi vil ikke mindst lægge vægt på sprog. Jeg vil derfor afslutningsvis skifte til mit modersmål, det gamle, nordiske sprog, og sige:

Ég vil þakka Sinikka Bohlin og Kent Olsson fyrir þeirra mikla starf á árinu og Svíunum fyrir vel heppnað Norðurlandaráðsþing. Hafið hjartans þökk fyrir. Um leið býð ég þinggesti velkomna til Reykjavíkur að ári.

(DansK oversættelse: Jeg vil takke Sinikka Bohlin og Kent Olsson af hele mit hjerte for deres store arbejde under året og Svenskerne for en vel organiseret session.  Samtidig vil jeg byde sessionsdeltagere velkommen til Reykjavik om ét år. )