Kuupik Kleist (Main speech)

Tak, fru præsident.

Jeg har fulgt dagens debat med interesse og vil også snakke om det tema, som denne session handler om, men med en lidt anden vinkel end den, der hidtil har været brugt. Grønland er det eneste land der har meldt sig ud af Den Europæiske Union, De Europæiske Fællesskaber. Det gjorde vi i 1984. Grønland fik ved udmeldelsen en fiskeriaftale med EF og toldfri adgang til de europæiske markeder for sine fiskeriprodukter. Disse rammer er siden da blevet udviklet med indgåelsen af en partnerskabsaftale med EU i 2007.

Men på trods af vores samhandelsaftaler, vi har med Den Europæiske Union, har vi inden for de sidste år oplevet en række sager, hvor EU har handlet i direkte modstrid med vores interesser. Blot tre eksempler fra i år: Det drejer sig om tildelingen af kvoter i Den Internationale Hvalfangstkommission; det drejer sig om forbuddet mod handel med sælprodukter; og det seneste er forslaget om ændring af EU’s generelle toldbestemmelser vedrørende rejer, som forringer vores konkurrencedygtighed betydeligt.

Jeg tror desværre, at disse sager er udtryk for en generel manglende indsigt og forståelse i Den Europæiske Union for arktiske forhold og levevilkår. EU-landene påvirker gennem deres politik vores dagligdag i Arktis på en lang række områder, og det vil de også gøre i stigende grad fremover. Derfor er det naturligt, at vi forsøger at påvirke EU og gøre vores synspunkter gældende i nordisk regi. F.eks. var der sidste år under det svenske formandskab i Ilulissat i Grønland en vigtig konference om arktiske spørgsmål som Europa-Kommissionen var specielt inviteret til. På konferencen ”Common Concern for the Arctic” diskuteredes de forskellige fremtidsperspektiver for mange af de spørgsmål, som vores liv i det arktiske område rejser på miljøområdet, vedrørende ressourceudnyttelse, beskæftigelsesmuligheder, kommunikation og andre ting. Konferencen foregik på det tidspunkt, hvor Den Europæiske Union var ved at formulere sit første udkast til en arktisk politik, og de europæiske gæster fik her lejlighed til at fortælle om deres intentioner.

Konferencen var nyttig nok, men den nåede desværre ikke at gå i dybden med, hvordan de nordiske lande og især den arktiske del af Norden ser på de samme emner, og EU’s fremtidige rolle i Arktis. Vi arbejder for, at Nordisk Ministerråd følger op på denne konference, og vi ser frem til, at vi fra nordisk side næste år samlet kan møde op i Bruxelles med en samlet indstilling og give Europa-Parlamentet og den nye Europa-Kommission et indtryk af de udfordringer, som vi står over for i det arktiske område.Vi mener også, at EU’s politik bør blive skabt i konstruktivt samspil med alle de nordiske lande.

Vi var meget opmuntrede af denne fællesnordiske enighed, og vi håbede til det sidste, at denne forståelse ville kunne brede sig til de andre EU-lande, når det drejer sig om udnyttelse af havdyr og havpattedyr, som jo udgør en ressource, som mennesker kan udnytte på et bæredygtigt grundlag. Det er der enighed om i Nordisk Ministerråd. Alligevel blev der i EU stemt for et totalforbud, som de fleste andre nordiske lande også deltog i.

Vi mener ikke, at man har baseret sig på bæredygtighedsprincippet, men udelukkende baseret sig på følelser og ikke været på linje med de principper, EU ellers har for samhandelen mellem landene. Tak for ordet.