Katrín Jakobsdóttir (Main speech)

Præsident. Dette er en kort redegørelse for reformen af EU’s fælles fiskeripolitik. EU står i disse tider over for en svær fiskeripolitisk udfordring. Fra 2013 skal EU have en ny fiskeripolitik. Kommissionen har i sin diagnose af den førte fiskeripolitik de sidste 30 år konkluderet, at politikken på ingen måde har indfriet forventningerne. Politikken har fejlet på nær sagt alle områder, og groft sagt kan man sige, at EU’s nuværende fiskeripolitik har været en fiasko.

Dette faktum forholdt Joe Borg, EU’s fiskerikommissær, sig til, da han den 22. april i år lancerede grønbogen om EU’s fremtidige fiskeripolitik og startede reformprocessen, som skal føre frem til en ny fiskeripolitik for EU, som kan realisere visionen om en bæredygtig fiskerisektor. Joe Borg sagde, at den igangsatte reform i udgangspunktet sætter spørgsmålstegn ved alle komponenter i fiskeripolitikken, og lagde vægt på, at reformprocessen må og skal føre til et resultat, som er en bæredygtig fiskerisektor. På vejen derhen vil enhver sten blive vendt, sagde EU’s fiskerikommissær. EU vil vende en fiasko til en succes.

Grønbogen, som er Kommissionens udspil til en offentlig debat om fiskeripolitikken rejser over 60 spørgsmål på alle væsentlige områder i fiskeripolitikken. Der inviteres til en høring om grønbogen. Formålet med høringsprocessen er, at Kommissionen får så mange forslag som muligt om, hvordan den fremtidige fiskeripolitik bør udformes.

Nordisk Ministerråd har drøftet ministerrådets deltagelse i høringsprocessen, og fiskerisamarbejdet er blevet involveret i høringsprocessen – også på baggrund af en rekommandation fra Nordisk Råd. Fiskerisamarbejdets engagement har det formål at fremme dialogen om reformen og fremlægge den mangfoldighed af erfaringer og fiskeripolitiske løsninger, Norden har at tilbyde EU. De konkrete aktiviteter er beskrevet i dokument 14 i redegørelsen, som ministerrådet lægger frem for Nordisk Råd i dag.

Præsident. Jeg er sikker på, at vi alle sammen er spændte på at høre, hvad der kommer ind til Kommissionen af høringssvar. Fristen er årets udgang. Landenes udmeldinger er ikke kommet endnu, og vi er ikke i tvivl om, at der foregår omfattende diskussioner i landene for at samle synspunkter sammen på grønbogens mange spørgsmål.

Det skal understreges, at såfremt Lissabontraktaten bliver vedtaget, skal den nye fiskeripolitik vedtages af både ministerrådet og Europa-Parlamentet. Det har derfor meget stor betydning, at Nordisk Råd følger med i processen og påvirker kollegaerne i Europa-Parlamentet så meget som muligt, således at EU får en fiskeripolitik, som vil skabe rammer for en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, og som vi alle kan være stolte af. Tak.