Auður Ólafsdóttir‘s roman, Stikling, er en moderne udviklingsroman hvor kendte motiver fra genren er behandlet på en original, symbolsk og præcis måde.

Romanens hovedperson er en ung man med en brændende interesse for hortikultur, nærmere betegnet dyrkning af roser. Hans lidenskab for de smukke blomster sender ham på en rejse til et ubestemt sted i Sydeuropa hvor han får den opgave at rydde op i en gammel rosehave som ejes af et kloster. Det ene vigtige han har medbragt hjemmefra er en stikling, en ny rose-art dyrket af hans mor. Hjemme i Island efterlader han sin far og udviklingshæmmede tvillingbror samt en kvinde der har født ham en datter efter et „one night stand“ i hans afdøde mors drivhus.

Det er altså lagt op til mange og forskellige koblinger og drejninger omkring temaerne køn og frugtbarhed, temaer der har været meget nærværende i islandsk såvel som nordisk litteratur i de sidste årti. Men til forskel fra meget af den litteratur der omhandler netop disse evner styrer Stikling udenom det groteske og det fantastiske.

Stikling er ikke en roman der larmer. Største delen af romanens handling udspiller sig i en stille landsby hvor klosteret ligger. Dagerne glider langsomt forbi med arbejde i rosehaven og filmaftener hos den entusiastiske dvd samler broder Thomas. Den mandlige hovedperson sysler med roser og havearbejde, omplanter, organiserer, luer og fremdyrker nye arter. Hans gerning kan læses på mange måder, han skaber nyt liv og udrydder andet, samtidigt som han tæmmer naturen og ordner den i et system. Alt indtil fortiden indhenter protagonisten når den kvinde han har fået barn med dukker op med datteren.
Denne situation kræver at protagonisten tager ansvar og midlertidigt stifter familie i den gamle klosterby imens kvinden skriver færdig på en afhandling. Der opstår sådan en ny sitation der på mange måder afspejler hans arbejde i rosehaven selvom den ikke er problemfri. I denne midlertidige familie er kønsrollerne sat i motion hvor egenskaber som ømhed, omsorg og længsel efter parforholdets trygge rammer tildeles manden mens den kvindelige modpart higer efter den store ukendte verden og er parat til at opgive moderrollen for sine ambitioner, for en stund i hvert fald.

Stikling er stilfærdig og præcis i såvel sin komposition som i sin stil. Dens symbolik er mangfoldig og kompliceret. Indenfor udviklingsromanens velkendte former, med en rejse fra hjem, ud og hjem igen som ledetråd , skabes der en fortælling der udfordrer og problematiserer vores forhodl til køn, krop, familie, religion – og roser.

Auður Ólafsdóttir er ansat som lektor i kunsthistorie ved Islands Universitet og kurator ved Universitetets kunstsamling, Stikling er hendes tredje roman. Hendes to tidligere romaner er Ophøjet jord (1998) og Regnvejr i november (2004).

Jón Yngvi Jóhannsson