Magssannguaq Qujaukitsoq, født 1977 i Qaanaaq, er en af de yngre digtere i Grønland, som har gjort sig bemærket de senere år gennem sin poesi, som er helt løsrevet fra en ydre sproglig (grønlandsk) tradition. Det interessante ved hans boglige debut Sisamanik Teqeqqulik, er, at han i sin tilgang til digtning, bryder en sproglig barriere, der normalt kendetegner en grønlandsk udgivelse ved kun at benytte sig af f.eks eet sprog.

I Sisamanik Teqeqqulik/ Den med de Fire Hjørner er digtene skrevet på både grønlandsk, thule-grønlandsk, dansk og engelsk.

Før udgivelsen af Sisamanik Teqeqqulik/ Den med de Fire Hjørner uploadede han digte til engelsk-sprogede internetsider. Det er da også indlysende, at han bruger digtningen til undersøgelser af det flersprogede liv der gennemsyrer hverdagen. Sproget som et indirekte middel til at undersøge livets afkroge og frem til verdens mennesker, der ofte leder frem til et spørgsmål. I hans digt Sledge/Slæden fornemmer man digterens genetiske udspring, det arktiske menneske, som man som læser synes er ligeså meget det almene menneske, verdens menneske.

"Slæden
Livet passerer som ved et blink
uden at kende grunden
Fortiden forfølger os med blæk
uden at føle smerten
skriver os til evigheden
Mit liv kører som slæden
sætter spor i sneen
kæmper frem til det ukendte
med lidt hjælp fra hundene
Hvad vil du gøre hvis livet passerer forbi dig
Vil du være afhængig af hundene eller dig selv?"

Magssannguaq Qujaukitsoq er en poet, der tør tage de store armgreb gennem tekster, der går ind under benet, ikke bare på sig selv, men også på læseren. Som poet er han både blid, og u-blid på en gang. Spørgsmålet i hans digte, er også om det er dig eller mig, der står for skud. Han skriver for at komme rundt omkring et system, f.eks omkring det dannede livs system, som er draget ind i Inughuit’s (det vil sige den polareskimoiske befolkning i Thule og omegn) og inuits verden. Det vil også sige, ind i det universelle menneskes liv, som gennem hierarkisk opbygning via kristendom, uddannelse, natur og kultur, og til sidst gennem opløsning af sindets afkroge (hjørner) er og bliver det guddommelige menneske. Er ”survival of the fittest” fittest? Er ”Fadervor” virkelig fader vor? Og the ”Big Bang” er det sande, ifølge protoner og neutroner! Men hvem er det lige der skal bevise det?

Han skriver sig ind i poesien, en rejse til livet gennem sproglige øvelser, gentagelser, og udfordrer det med spørgsmål, som svarene leder til. Ingenting er endegyldigt, og med brug af forskellig sprogbeherskelse presser han læseren til digtet, som en refleksion over det centrale, nemlig om mennesket kan overvinde sine selvbestaltede ulykker ved at overgive sig til livsviljen eller måske snarere livsglæden, gøre krumspring om hjørnerne med sproglig hengivelse. De fire hjørner.

Magssannguaq Qujaukitsoq er uddannet folkeskolelærer, og arbejder som sådan i sin hjemby Qaanaaq. Han er klar med sin næste digtsamling, og således klar til endnu større krumspring med tilværelsens enorme favntag.

Jessie Kleemann, København Januar 2009.