Danmark gav den 1. januar i år formandskabet for Nordisk Ministerråd videre til Finland. Danmarks minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann, samler her op på 12 måneders intenst politisk håndværk.

– Formandskabet har kørt som planlagt. Vi havde nogle klare pejlemærker. Globaliseringsindsatsen og arbejdet med grænsehindringer. Dem har vi fulgt og fundet opbakning til. Herudover synes jeg at vi har bidraget positivt til omlægningen af det nordiske samarbejde hen imod et bæredygtigt Norden. Et Norden med større slagkraft og potentiale i en globaliseret verden. Men vi skal forsat holde øje med om vi gør det rigtige. Det nordiske samarbejde skal blive ved med at give borgerne og virksomhederne nordisk merværdi, lyder det fra Karen Ellemann.

Med formandskasketten på har hvert af de nordiske lande således stor mulighed for at præge den politiske dagsorden for det nordiske samarbejde. Adspurgt om et særligt dansk aftryk på 2010 fremhæver den danske samarbejdsminister hellere kontinuiteten og den langsigtede strategi.

– Et bredt fælles udgangspunkt er kontinuitet. Vil vi se resultater, må vi have en klar flerårig strategi for projekt-Norden. Danmark har selvfølgelig haft nogle mærkesager, eksempelvis globaliseringsindsatsen. Dem synes jeg også vi har fået markeret, forklarer ministeren og peger samtidigt på udvalgte frugter af det danske formandskab for 2010:

– Vi har været vidt omkring, men jeg vil holde mig til to sager. Topforskningsinitiativet og grænsehindringer. Det nordiske samarbejde trængte til og fik ny energi med den nordiske globaliseringsindsats. Norden er godt råmateriale. Befolkningen er veluddannet, omstillingsparat og initiativrig.

Trækker vi på Nordens 25 millioner indbyggere, er der basis for betydelig synergi. Det skal vi selvfølgelig udnytte. Vi skal spille sammen dér hvor vi kan gøre en forskel i verden.

Ministeren fremhæver globaliseringsindsatsen som et godt eksempel på at man ved at samle penge i én pulje kan opnå anderledes og mere synlige resultater, end hvis man spreder pengene på mange små projekter og duplikerer hinanden i landene.

– Det største projekt i globaliseringsindsatsen er det nordiske Topforskningsinitiativ. Det er kommet godt fra start og har styrket den fælles nordiske indsats med henblik på at udvikle viden, nye teknologier og løsninger. Det åbner muligheder for at flere nordiske virksomheder kan tage førerkasketten på inden for klima- og miljøteknologi. Netop det er grundlaget for grøn vækst, jobskabelse, konkurrencekraft og eksportmuligheder på en bæredygtig måde, uddyber hun.

Karen Ellemann peger på grænsehindringer som en anden hovedprioritet.

– Vi har fjernet mange nordiske grænsehindringer.
Det er alfa og omega at det er let at krydse grænser i Norden – hvad enten det gælder arbejde, studier eller handel. Vi har arbejdet hårdt for at få emnet højere op på den politiske dagsorden. Men der er et stykke vej endnu før vi har fået bugt med alle grænsehindringer. At fjerne grænsehindringer kræver fælles løsninger. Det handler også om forebyggelse.

De nordiske statsministre brød i både 2007 og 2008 gennem den nordiske lydmur med kravet om større synlighed og gennemslagskraft for det nordiske samarbejde. Hvordan vurderer ministeren de udfordringer det medfører?

– Min kæphest er at det nordiske samarbejde skal være i stand til at forny sig. Vi bliver nødt til hele tiden at evaluere det nordiske samarbejde og turde prioritere ressourcerne, så vi er dér hvor vi gør en forskel. Borgerne skal kunne se effekten af det, forklarer hun.

– Du nævner synligheden af det nordiske samarbejde. Den kan til tider have det svært! Det nordiske samarbejde emmer af konsensus og opbakning både blandt politikere og  befolkning, og den historie er svær at sælge til medierne. Du
kan se at de seneste undersøgelser viser at der blandt folk er enorm opbakning til det nordiske samarbejde. Det er heldigvis stadigvæk muligt at sælge de gode historier.

– Vi kan også sælge det nordiske samarbejde uden konflikter. Nemlig på værdier. Et af mine yndlingseksempler i forhold til synlighed og nordisk bevidsthed er Svanemærket. Mærket har høj legitimitet, og forbrugerne handler ud fra det. Det er jeg som miljøminister rigtig glad for. Og derfor er synlige projekter der skaber merværdi i Norden fundamentet for et stærkt fremtidsorienteret samarbejde, pointerer ministeren.

Den svenske historiker og samfundsdebattør, Gunnar Wetterberg, vakte i efteråret voldsom debat med debatbogen Forbundsstaten Norden. Tanken om en egentlig politisk nordisk føderation fik medier og ledere begejstret på banen både i de nordiske lande, men også internationalt. Ministerens reaktion på bogen og bud på hvornår Forbundsstaten kommer er mere forbeholden:

– Det er frugtbart med en debat om det nordiske samarbejde. Og Wetterberg har med sin nordiske forbundsstat givet et godt indspark, men jeg vil ikke gå så langt. Samarbejdet kan styrkes uden yderligere formalisering. I dag har vi eksempler på hvorfor Norden rykker! Topforskningsinitiativet. Svanemærket. Klimasamarbejde i FN og EU. Men vi skal hele tiden spørge os selv om vi er dér hvor vi bør være. Det
nordiske samarbejde skal være mere end møder og konferencer – det skal gøre en forskel. Men vi behøver ikke
en forbundsstat, understreger Karen Ellemann.

– For mig handler det om at se resultater af de ressourcer vi bruger. Eksempelvis en fjernet grænsehindring, Topforskningsinitiativet og Miljømærket.

Karen Ellemann er Danmarks miljøminister og minister for nordisk samarbejde. I 2010 var hun formand for Nordisk
ministerråd. Parti: Venstre