Udgangspunktet for et stærkt nordisk samarbejde er, at vi i Norden ligner hinanden og tænker ens. Derfor har det ikke været svært at etablere de mange samarbejdsordninger, som eksempelvis en nordisk pasunion og muligheden for at arbejde i hele Norden. Men vi skal længere. Norden har et uudnyttet potentiale, som vil kunne bidrage til vækst i regionen og større indflydelse i verden. Og det har vi brug for! Norden har verdens 10. største økonomi, og der bor 25 millioner mennesker. Vi kan nå langt! Men vi behøver ikke, som foreslået af den svenske historiker Wetterberg, at formalisere arbejdet yderligere og lave en forbundsstat. Vi kan opnå nordiske stordriftsfordele med det eksisterende samarbejde. Men det kræver, at vi politikere tør prioritere, fokusere pengene og gøre samarbejdet mere politisk. Vi skal hele tiden spørge: Er vi dér, hvor vi bør være? Norden kan og skal rykke, så lad os tage arbejdshandsken på og løse reelle problemer.

Nordisk forskning i topklasse

Trækker vi på hele Norden, er talentmassen større inden for alle områder end i de enkelte lande. Det skal udnyttes. Vi skal spille sammen dér, hvor vi kan gøre en forskel i verden. Med de nordiske statsministres globaliseringsstrategi fra 2007 fik det nordiske samarbejde tilført ny energi. Strategien er et godt eksempel på, at man ved at samle pengene og hjernekapacitet i en større pulje kan opnå anderledes mere synlige resultater. Topforskningsinitiativet er en af satsningerne.

Nordisk forskning er i topklasse, men den skal formidles og anvendes. Netop den sidste del halter ofte efter. Formidling af nye løsninger er netop kernen i håndtering af vores klimaproblemer. Derfor har vi i Nordisk Ministerråd lavet et 5-årigt Topforskningsinitiativ inden for klima, energi og miljø. Med 400 millioner kroner er initiativet den største fælles nordiske forsknings- og innovationssatsning nogensinde. Målet er at finde løsninger på de globale klimaudfordringer.

Med COP 16 i Cancún kom vi ét klimaskridt videre, men der er endnu langt til mål. I Grønland og andre steder i verden er klimaforandringer meget håndgribelige. Gletsjerne smelter. Et af Topforskningsprojekterne fokuserer på samspillet mellem den isdækkede del af kloden og klimaudvikling. Tre nordiske centre samler forskere og viden på området for at bidrage til praktiske svar på klimaudfordringerne. Dette giver forhåbentlig konkrete resultater.

Herudover åbner Topforskningsinitiativets fine start mulighed for, at flere nordiske virksomheder kan tage førerkasketten på inden for klima- og miljøteknologi. Det er fundamentet for grøn vækst, jobskabelse, konkurrencekraft og eksportmuligheder på en bæredygtig måde.

Øresundsregionens potentiale skal realiseres

Under vores formandskab har vi sat grænsehindringer øverst på dagsordenen. Det har vi gjort ud fra en nøgtern kalkule om, at hvis vi fjerner generende grænsehindringer og undgår nye, så gavner det borgere, virksomheder og væksten. Eksempelvis er vi i Øresundsregionen nået vidt, men vi skal længere i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Hver dag pendler cirka 20.000 personer mellem Sverige og Danmark til glæde for virksomheder og borgerne i begge lande. Demografien tilsiger, at der fortsat vil være behov for højtuddannet arbejdskraft udefra i Danmark. Men visse regler kan besværliggøre integrationen af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Lad os løse det.

Hvis Sven fra Malmø har et job i Danmark og ønsker at bijobbe i Sverige, så skal Svens danske arbejdsgiver betale svensk socialforsikring. Det er 30 % oveni lønnen. Det er der ikke mange danske arbejdsgivere, som vil, fordi den højere løn i Danmark allerede tager højde for, at arbejdstagerne betaler socialforsikring via skatten. Danmark og Sverige arbejder målrettet på en løsning med hensyn til socialforsikringsbidraget ved arbejde i to lande. En løsning af problemet vil åbne op for at arbejde i begge lande samtidig.

Norden er større end Indien

Norden fylder geografisk mere end Indien. Regionen strækker sig fra Rusland i øst til Nordamerika i vest, fra Nordeuropa i syd til Arktis i nord. Den nordiske platform skal bruges til at sætte fodspor i verden.

Norden har længe samarbejdet med de østlige naboer. Vi var hurtigt ude med støtte til de baltiske lande i starten af 1990’erne. Vi har samarbejdet på en lang række områder før og efter de baltiske landes medlemskab af EU og NATO. Tiden er kommet til at tage nye skridt fremad i samarbejdet. Globaliseringens udfordringer og finanskrisens eftervirkninger presser sig på. Østersøområdet skal udvikles til et vækstcenter og et stabilitetsanker. Nordisk Ministerråd støtter derfor realiseringen af målsætningerne i EU’s Østersøstrategi. Ministerrådet har taget lederskab for fremme af forskning, innovation og uddannelse til gavn for vækst, konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i Østersøregionen. Det giver god mening, fordi der allerede er etableret nordiske samarbejdsstrukturer på disse områder. Med Gade- Birkavsrapportens 38 konkrete forslag vil det nordisk-baltiske samarbejde også blive yderligere udbygget.

Det er vigtigt, at vi har en stærk Østersøregion, fordi den grænser op til mere urolige områder som Hviderusland. I lyset af den seneste tids barske udvikling i Hviderusland fremstår vores, de nordiske samarbejdsministres, besøg på European Humanities University i 2010 som endnu vigtigere i kampen for en demokratisk udvikling i Hviderusland. EHU, et hviderussisk eksiluniversitet i Vilnius, blev oprindeligt etableret i Minsk i 1992, lukket af det hviderussiske styre i 2004 og genåbnet i eksil i Vilnius i 2005. De studerende, frie akademiske og demokratiske kræfter har en vigtig udfordring i forhold til myndighederne i Minsk. Vi skal fortsætte vores nordiske støtte!

En anden prioritet for rigsfællesskabet er Arktis. Med havisens gradvise afsmeltning opstår nye søveje, og spillet om de forventede råstoffer, som olie og gas, går ind. Det nordiske samarbejde og alliance har de seneste år været vigtigt i bestræbelserne på at understøtte de nordiske positioner i samarbejdet i Arktisk Råd. Synergien af to sammenfaldende formandskaber i 2010 for henholdsvis Nordisk Ministerråd og Arktisk Råd har været at bruge det nordiske samarbejde som basis for arktiske initiativer. De Grønland, Færøerne og Danmarks miljøministre tog blandt andet initiativ til et arktisk miljøministermøde i juni 2010 i Ilulissat. Her begyndte man diskussionen om beskyttelse af særligt sårbare havområder i Arktis. De fælles nordiske interesser tilfører merværdi i Arktisk Råd. Norge, Danmark og Sverige efterfølger hinandens formandskaber, hvilket har gjort, at vi har kunnet lave en fælles overordnet ramme for seks års formandskab i Rådet. En udbredt enighed blandt de nordiske lande, hvad angår udviklingen Arktis, er et godt fundament for at præge den arktiske dialog med stormagter som USA, Canada og Rusland. Dette samspil skal vi fastholde i fremtiden.

Fakta: Rigsfællesskabet, Færøerne, Grønland og Danmark, har haft formandskabet i Nordisk Ministerråd i 2010. Finland og Åland har overtaget pr. 1. januar 2011.