Kan man tage patent på liv eller på bestemte fødevarer? Skal genmodificerede fødevarer løse de fattige landes problemer med for få fødevarer? En række spørgsmål om genressourcer blev vendt på både nordisk ministermøde og nordisk konference om emnet i Sverige.

Den smukke svenske by Kalmar har en helt særlig plads i den nordiske historie. Det er stedet, hvor Kalmarunionen skabtes i juni 1397. Nu godt 600 år senere rummer dagsordenen ikke spørgsmålet om en nordisk fusion, men til gengæld var der aktuelle emner om blandt andet genetiske ressourcer, da de nordiske ministre for fiskeri, jord- og skovbrug og fødevarer/levnedsmidler mødtes i Kalmar 25. juni 2003.

På det nordisk ministermøde i Kalmar 25. juni blev vedtaget en deklaration om rettigheder til de genetiske ressourcer for planter, husdyr, vilde dyr, fisk, skov og vilde planter. De nordiske ministre diskuterede den nye rapport "A Nordic Approach to Access and Rights to Genetic Resources". En nordisk arbejdsgruppe under ledelse af Grethe Evjen fra det norske landbrugsministerium kommer med forslag til politiske initiativer på området. De nordiske ministre for fiskeri, jord- og skovbrug og fødevarer/levnedsmidler diskuterede i Kalmar 26. juni en deklaration om rettigheder til de genetiske ressourcer for planter, husdyr, vilde dyr, fisk, skov og vilde planter.

Mularnas mangfold

De nordiske ministre var dagen efter selve ministermødet på ekskursion på Øland, hvor der var flere iøjnefaldende eksempler på vigtigheden af biologisk mangfoldighed. På en gård var sloganet "Mularnas mangfold" - altså at det er godt med mange forskellige slags kvæg. Faktisk er en af dagens udfordringer i landbruget, at utroligt mange dyr bliver avlet af de samme få supertyre. Disse udvalgte avlsdyr har nogle gode egenskaber, men mangfoldigheden går tabt, og på sigt risikerer kvæget at stå overfor nye farer, fordi mangfoldigheden er for lille.

Det samme problem gælder for skovbrug, der er drevet for meget som monokultur. Men netop Midtlandskoven på Øland er hel unik ved at være hjemsted for en lang række truede dyre- og plantearter. Hvis viljen er til stede og der er godt samarbejde mellem ejere og den offentlige forvaltning, så kan det både i skov- og landbrug lade sig gøre at satse på mangfoldighed frem for en ensidig monokultur. Der måske på kort sigt ellers kan give større udbytte, men på længere sigt udpiner de naturlige ressourcer.

Noahs ark - den første genbank

Nordisk Genbank i Alnarp i Skåne har siden 1979 har arbejdet med et område, som nu er blevet centralt i den politiske debat. Hvem ejer naturen - hvem ejer de vilde dyr og planter? Nordisk Genbank og Nordisk Genbank/Husdyr i Ås i Norge - etableret i 1984 - var blandt arrangørerne af et nordisk seminar i Kalmar 26. - 27. juni netop om genetiske ressourcer.

En af forfatterne til den nye rapport "A Nordic Approach to Access and Rights to Genetic Resources", som ministrene diskuterede, er Grethe Evjen fra Nordisk Genressorceråd. På seminaret for forskere og embedsmænd opridsede hun spørgsmålet, om man kan få patent på liv og biologisk materiale. Lovgivningen er ikke klar på, hvem der ejer de genetiske ressourcer i de nordiske lande. Skal der gælde en allemandsret, som i Sverige i forhold til at nyde naturen?

Leena Hömmö fra Jord- og skovbrugsministeriet i Finland er formand for Nordisk Genbank. Hun bragte den globale udfordring ind i debatten. Hver femte borger i de fattigste lande er underernærede. Samlet set er der tale om knap 800 millioner mennesker. Moderne bioteknologi kan måske føre til øget fødevareproduktion, men genmodificerede fødevarer møder modstand blandt forbrugerne i Europa og nogle fattige lande er også nervøse for denne produktion. Her er et centralt punkt, hvor USA og Europa er uenige.

Men genetiske ressourcer er ikke noget nyt. Torsteinn Tomassson, direktør for Landbrugets Forskningsinstitut i Island, talte om Noahs Ark som den første genbank Da de første nordboere kom til Island i 874 var der kun 300 plantearter og ræven var det eneste pattedyr. Bosætterne medbragte husdyr som heste, får og køer og efterhånden er indført 10.000 plantearter. I dag er der livlig debat om for eksempel om at indføre nye kvægracer med højere ydeevne til landet i Nordatlanten.. Torsteinn Tomassson stillede spørgsmålet, om det er den større genetiske mangfoldighed i de øvrige nordiske lande, der er baggrunden for at der nu er blevet så stor forskel i befolkningstal i forhold til Island. For 1000 år siden var antallet af islændinge kun omkring en fjerdedel af antallet i Danmark, mens der i dag lever 15 gange så mange i Danmark.

Der er ikke enkle svar men mange spørgsmål i debatten om genetiske ressourcer. Erik Kjær fra Landbohøjskolen i Danmark brugte et citat fra Alice i Eventyrland til at beskrive det dillemma, som forskere, politikere og almindelige borgere står overfor i dag. "Du må løbe hurtigt for blot at blive det samme sted". Det gælder om at forandre sig og tilpasse sig også hvis man ønsker at bevare. Eller i forhold til naturen: arter og bestande skal have mulighed for at reagere og tilpasse sig ændret klima og konkurrence fra andre arter for at overleve på lang sigt.