Baggrund

På Nordisk ministerråds møde i Akureyri i august 2004 blev det besluttet at igangsætte udarbejdelsen af en nordisk handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og motion.

Den nordiske embedsmandskomité for levnedsmidler (EK-Livs) er ansvarlig for arbejdet med at udvikle handlingsplanen.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra hvert af de nordiske lande er blevet nedsat indenfor rammerne af EK-Livs. I overensstemmelse med beslutningen truffet i Akureyri har arbejdsgruppen forberedt forslag til sigtelinjer fra Nordisk Ministerråd for rammerne af en nordisk handlingsplan.

Som et led i processen har der været afholdt et to-dages seminar for at give inspiration og forslag til relevant fællesnordiske initiativer. Arbejdsgruppen har endvidere udarbejdet et baggrundsdokument, der beskriver den nuværende status i de nordiske lande på nøgleparametre for sundhed og livskvalitet. Dette er set som en væsentlig baggrundsinformation i forhold til forslaget til sigtelinjer.

Sigtelinjerne, som Nordisk Ministerråd har godkendt, vil danne baggrund for det videre arbejde med at udarbejde den egentlige nordiske handlingsplan. Et udkast til handlingsplanen skal præsenteres for Nordisk Ministerråd i 2006.

Nordisk Ministerråds erklæring om sigtelinier for handlingsplanen

Nordisk Ministerråd har vedtaget følgende erklæring den 30. juni 2005 for at udstikke retningslinjer for det videre arbejde med en nordisk handlingsplan, der skal præsenteres for Nordisk Ministerråd ved sommermødet i 2006:

”De nordiske lande oplever en sammenlignelig og alarmerende udvikling i antallet af borgere med en usund livsstil i relation til kostvaner og fysisk aktivitetsniveau.

Konsekvenserne af usunde kostvaner og/eller mangel på fysisk aktivitet ses tydeligst i det stigende antal overvægtige nordiske borgere. En usund kost og/eller for lavt fysisk aktivitetsniveau har dog også andre skadelige virkninger, såsom type 2 diabetes, kredsløbssygdomme og kræft, på borgere, som ikke er overvægtige.

Set fra et samfundsmæssigt synspunkt udgør denne udvikling en trussel mod sundheds systemerne i de nordiske lande, idet en yderligere forværring af borgernes kost- og motionsvaner vil få betydelige konsekvenser for de offentlige sundhedsudgifter. Det er omvendt opfattelsen, at sunde kostvaner og øget fysisk aktivitet vil forøge befolkningernes livskvalitet og sundhed og samtidig nedsætte de offentlige sundhedsudgifter.

De nordiske regeringer er opmærksomme på, at der er et presserende behov for handling, og alle regeringer har igangsat individuelle initiativer for at dæmme op for udviklingen. Nordisk Ministerråd anser en nordisk handlingsplan for at være et vigtigt instrument til at støtte de politikker og handlinger, der udføres i de enkelte nordiske lande.

Nordisk Ministerråd er bekendt med de indsatser og initiativer, der allerede nu udføres på internationalt såvel som på europæisk plan samt i de enkelte nordiske lande på statsligt og lokalt niveau. Endvidere anerkender Nordisk Ministerråd, at ikke-statslige organisationer og private interessenter har en vigtig rolle at spille i forhold til at opnå resultater på området. Nordisk Ministerråd anerkender ligeledes de forskellige tilgange i de enkelte nordiske lande og anerkender behovet for en bred vifte af initiativer, der involverer mange forskellige aktører for at opnå resultater i indsatsen til fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet.

Det er Nordisk Ministerråds hensigt, at en nordisk handlingsplan skal identificere områder og emner, hvor et tættere nordisk samarbejde og fælles nordiske initiativer kan skabe merværdi i forhold til de allerede igangsatte initiativer.

Rammerne for planen

Nordisk Ministerråd finder, at den nordiske handlingsplan skal omfatte:

1. Et tættere nordisk samarbejde i forhold til den igangværende debat i internationale og europæiske institutioner

Nordisk Ministerråd ser den nordiske handlingsplan som en mulighed for at bidrage med et nordisk perspektiv på de igangværende diskussioner på internationalt og europæisk niveau om, hvordan man forbygger fedme og andre sygdomme relateret til usunde kostvaner og lav fysisk aktivitet. En nordisk handlingsplan vil give mulighed for at identificere områder, hvor de nordiske lande kan bidrage med fælles input til de politikker og indsatser, der igangsættes på internationalt og/eller europæisk niveau. Samtidig kan de nordiske lande udveksle erfaringer og spare tid og ressourcer. Timingen af den nordiske handlingsplan i juni 2006 anses for at være særdeles passende i forhold til mulighederne for at få indflydelse på europæiske og internationale strategier for fremme af sunde kostvaner.

Nordisk Ministerråd ønsker at den nordiske handlingsplan skal identificere politikker, som de nordiske lande finder håndteres bedst på internationalt eller europæiske niveau samt politikker, hvor en særlig nordisk position gør sig gældende.

Der er på nuværende tidspunkt ingen indikation af, at udviklingen vedrørende overvægt og fedme vil ændre sig, og der er derfor behov for yderligere initiativer på såvel europæisk som internationalt niveau. På europæisk niveau vil der formentlig blive behov for at træffe vigtige beslutninger som opfølgning på de resultater, der opnås i den europæiske platform for ernæring og fysisk aktivitet. EU-kommissionens grønbog om ernæring og fysisk aktivitet forventes ligeledes at blive fulgt op af nye europæiske initiativer.

Nordisk Ministerråd ønsker, at en nordisk handlingsplan udnytter erfaringerne fra det nordiske samarbejde, landenes homogene status og det nuværende høje niveau hvad angår igangsatte initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af overvægt. Dette skal anvendes til at identificere fælles nordiske interesser og påvirke internationale initiativer af betydning for beslutninger om ernæring og fysisk aktivitet.

2. Data og praksisbaseret viden

Nordisk Ministerråd er bekendt med, at de tilstedeværende data i de nordiske lande vedrørende den nuværende status og udviklingen på nøgleindikatorer er begrænsede og vanskelige at sammenligne. På trods heraf ønsker Nordisk Ministerråd, at en nordisk handlingsplan tegner et så klart billede som muligt af den nuværende status og udvikling i de nordiske lande.

Nordisk Ministerråd ønsker endvidere, at den nordiske handlingsplan indsamler data vedrørende de samfundsmæssige omkostninger som følge af sundhedsproblemerne relateret til kostvaner og fysisk inaktiv livsstil. Dette kan blive et vigtigt element i vurderingen af værdien for samfundet af indsatser og initiativer til fremme af sund kost og øget fysisk aktivitet.

Ville det for eksempel være muligt at anslå:

Samfundets samlede omkostninger, som følge af den vækst i gennemsnitligt BMI, som er blevet observeret i de seneste ti år.

Samfundets samlede omkostninger, som følge af, at halvdelen af befolkningen ikke lever op til anbefalingerne vedrørende fysisk aktivitet.

Nordisk Ministerråd ønsker, at den nordiske handlingsplan indeholder en række anbefalinger om, hvordan der kan opnås bedre og mere sammenlignelig monitorering af fødevareindtag og fysisk aktivitetsniveau i de nordiske lande. Den nordiske monitoreringsindsats skal fokusere på specifikke nordiske behov for data og samtidig koordineres tæt med og bidrage til den igangværende udvikling af en fælles europæisk monitorering.

Anbefalingerne skal påpege, hvilke nøgleindikatorer, der kan foreslås, hvordan data om disse indikatorer skal indsamles, hvor ofte de skal indsamles, hvordan målbare mål skal udvikles osv. Anbefalingerne skal ligeledes påpege, hvordan initiativer og handlinger kan evalueres på basis af fælles nordiske principper, samt hvordan omkostninger og fordele ved specifikke indsatser kan vurderes. De nævnte anbefalinger skal i et længere perspektiv gøre det muligt at identificere bedste praksis til fælles gavn for alle de nordiske lande.

3. Fælles ambitioner

De observerede problemer i de nordiske lande er sammenlignelige. Nordisk Ministerråd ønsker derfor gennem den nordiske handlingsplan at undersøge mulighederne for at etablere fælles ambitioner for udviklingen på ovennævnte nøgleindikatorer for sund kost og fysisk aktivitet. Dette kunne være et stærkt fælles udsagn om villigheden til at takle problemerne. Endvidere kunne en fælles nordisk forståelse være vigtig i forhold til internationale indsatser.

De fælles ambitioner kunne indledningsvis omhandle specifikke områder, hvor vi allerede har en vis grad af viden om den aktuelle status og kunne senere udvikles til at omfatte flere emner, når tilstrækkelige monitoreringsredskaber er blevet udviklet. En fælles ambition kunne eksempelvis være en målsætning blandt de nordiske lande om at stræbe efter, at befolkningen opfylder målene for næringsstofindtag, som er givet i de nordiske næringsstofanbefalinger. Anbefalet indtag af næringsstoffer og fysisk aktivitetsniveau kunne tjene som udgangspunkt for en evaluering af initiativer til forebyggelse af overvægt og andre sygdomme relateret til kost og fysisk aktivitet. En anden ambition kunne være at standse stigningen fra normalvægt til overvægt og hermed opnå, at det gennemsnitlige BMI i de nordiske befolkninger skulle forblive på de nuværende gennemsnitlige niveau på 25; eller endnu bedre blive reduceret. Mere specifikke ambitioner, der dækker eksempelvis forskellige alders- og socioøkonomiske grupper, kunne opstilles, når fælles monitorering er blevet etableret.

4. Samarbejde med interessenter/nordiske initiativer

Nordisk Ministerråd anerkender, at der ikke kan peges på én enkelt faktor som årsag til ”forkerte” valg.

Samtidig noterer Nordisk Ministerråd sig, at udbuddet og markedsføringen af ”usunde” fødevarer samt de ændringer i omgivelserne, der forringer mulighederne for fysisk aktivitet gennem de sidste ti år, har gjort det stadigt vanskeligere at træffe sunde valg. Det bliver på samme tid bemærket, at der synes at være en stigende grad af vilje blandt udbydere til at bidrage til sundere livsstil.

Ansvaret for at tilrettelægge og give forbrugerne reelle valgmuligheder for øget fysisk aktivitet og en sundere kost ligger bl.a. hos primærproducenter, forarbejdningsled, detailhandlen og offentlige myndigheder. Forskellige samfundsaktører bør involveres i udviklingen af handlingsplanen på dette område.

Nordisk Ministerråd ønsker, at handlingsplanen særligt fokuser på tiltag, som fremmer fysisk aktivitet, specielt hos børn og unge, og ligeledes fremmer tilgængeligheden af sund mad og sunde drikkevarer.

Nordisk Ministerråd ønsker endvidere, at den nordiske handlingsplan udforsker relevansen af at etablere en nordisk interessentplatform tilsvarende EU-kommissionens eksisterende platform for ernæring og fysiske aktivitet.

Nordisk Ministerråd ønsker, at den nordiske handlingsplan giver eksempler på indsatser, der med rimelighed kan forventes af interessenter og/eller udbydere af ”usunde” fødevarer og passivitetsfremmende fritidsaktiviteter.

Nordisk Ministerråd ønsker endelig, at den nordiske handlingsplan indeholder specifikke anbefalinger vedrørende reguleringsalternativer, der kan overvejes, såfremt interessenternes indsats vurderes at være utilstrækkelig.

5. Skabe grundlag for tættere samarbejde gennem indsamling af information om initiativer i de enkelte nordiske lande

Som tidligere nævnt, både er og bør der være forskellige tilgange til at opnå positive resultater på området. Forskellige tilgange på en række områder er ligeledes en forudsætning for det fremtidige arbejde med identifikation af bedst praksis.

Nordisk Ministerråd ønsker, at den nordiske handlingsplan indeholder eksempler på initiativer, der er igangsat eller er planlagt igangsat gennemført i de enkelte nordiske lande med henblik på at håndtere problemerne med usund kost og for lavt fysiske aktivitetsniveau.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen data i de nordiske lande, som kan bruges til at validere bedste praksis. Formålet med dette initiativkatalog er derfor ikke at identificere bedste praksis, men snarere at skabe et overblik over initiativer for at inspirere beslutningstagere i de nordiske lande.

Kataloget skal ikke kun identificere fællesnævnere indenfor typer af instrumenter, målgrupper osv., men også påpege, hvor de nordiske lande har valgt forskellige tilgange. Ambitionen kunne være at holde kataloget i live og opdateret som et aktivt element i en opfølgning på handlingsplanen. En kommende sammenlignende monitorering af performance i de nordiske lande, et fælles sæt principper for evaluering af initiativer samt det opdaterede initiativkatalog kunne danne baggrund for bedste praksis. På denne måde kan de nordiske lande og det internationale samfund drage nytte af de bedste nordiske initiativer. 

Kataloget kan endvidere føre til formuleringen af et antal konkrete udsagn i den nordiske handlingsplan vedrørende højt prioriterede områder og om, hvilke indsatser, der er behov for. En prioritet kunne være at opnå større samfundsopmærksomhed omkring overvægtsproblemet. Effekten på kostvaner og fysisk aktivitet kunne således blive integreret i beslutninger, der træffes ikke blot af sundhedsprofessionelle, men også i beslutninger på andre områder, der indirekte påvirker området.

Et andet eksempel på et højt prioriteret område kunne være en fælles ambition om, at man, udover at målrette indsatser mod den generelle befolkning, fokuserer specifikt på børn og unge samt særlige grupper i befolkningen med henblik på at reducere den sociale ulighed, der kan konstateres for så vidt angår sunde kostvaner og anbefalet fysisk aktivitetsniveau.

Hvad angår prioritering af instrumenter, kan det forventes, at der vil være forskelle mellem de nordiske lande, men der kan samtidig forventes et vist fælles grundlag. Den nordiske handlingsplan skal identificere de områder, hvor lignende tilgange anvendes og om muligt, hvor et tættere samarbejde kan være nyttigt for de nordiske lande. I denne sammenhæng skal mulighederne for en fælles nordisk ernæringsmærkning nærmere vurderes i handlingsplanen.

6. Samarbejde om forskning

Nordisk Ministerråd ønsker, at den nordiske handlingsplan identificerer væsentlige forskningsområder. Et forskningsområde kunne være en videreudvikling af metoder til monitorering og validering af sammenlignelige data om kostvaner, indikatorer for fysisk aktivitetsniveau og BMI samt identifikation af sociale og/eller miljømæssige faktorer, der stimulerer sunde kostvaner og øget fysisk aktivitet.

Herudover kan der nedsættes et konsortium med repræsentanter fra forskellige forskningsråd i de nordiske lande med det formål at igangsætte en række langtidsprojekter indenfor forskning. Disse kunne for eksempel bestå af interventionsforskning vedrørende kost og fysisk aktivitet eller studier rettet mod socialt svage grupper. Samarbejdet mellem de nordiske lande om forskningsprojekter indenfor kost og fysisk aktivitet bør styrkes.

7. Organisatorisk set-up til at sikre opfølgning på den fælles handlingsplan

Nordisk Ministerråd ønsker, at den nordiske handlingsplan beskriver, hvorledes opfølgningen på handlingsplanen kan organiseres. Den nordiske handlingsplan bør indehold forslag til, hvorledes andre relevante EK-ministergrupper kan involveres i udviklingen, implementeringen og monitoreringen af handlingsplanen.

Fælles indsatser på internationalt og nationalt niveau, monitorering af performance og sammenligning af bedst praksis kræver alle et tæt samarbejde. Den nordiske handlingsplan skal beskrive, hvorledes dette bedst kan organiseres.

Sidst, men ikke mindst er det Nordisk Ministerråds ønske, at den nordiske handlingsplan skal anbefale repræsentative og målbare målsætninger såvel som mere kortsigtede formål. Planen skal endelig beskrive, hvorledes en vurdering af implementeringen kan foretages efter en given årrække.”